Autoritære værdier styrer

Det er autoritære værdier, der appellerer til de fleste danske vælgere i disse år. Derfor gik der kun få år, fra Dansk Folkeparti blev stiftet, til partiet tilhørte den inderste magtcirkel på Christiansborg. Derfor har VK-regeringen siddet solidt i førersædet efter overtagelsen af regeringsmagten i 2001. Derfor er Socialdemokratiet ved at blive revet midt over. Og derfor er Det Radikale Venstre, som i 1980'erne og 1990'erne arbejdede tæt sammen med både borgerlige og socialdemokratiske regeringer, i dag kørt ud på et sidespor, langt væk fra magtens center.

Det er billedet, der toner frem, når man betragter dansk politik gennem politologen Rune Stubagers optik. I sin ph.d.-afhandling tager han udgangspunkt i, at værdipolitik gennem de sidste ti år har fortrængt fordelingspolitik fra førstepladsen i danske vælgeres bevidsthed. Derefter opdeler Rune Stubager vælgerne i to grupper - de autoritære og de libertære - som er dybt uenige om tidens dominerende værdipolitiske spørgsmål, det vil sige flygtninge-indvandrerpolitik og kriminalitetsbekæmpelse. Og endelig påviser Rune Stubager forskelligt uddannelsesniveau mellem de autoritære, som typisk har korte eller ingen uddannelser, og de libertære, som typisk har videregående uddannelser.

Rune Stubagers arbejde resulterede for nylig i Rudolf Wildenmann-prisen, som tildeles en ung forsker af den europæiske forening for politologer, ECPR. Til daglig arbejder Rune Stubager som adjunkt på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Kan du uddybe forskellen mellem autoritære og libertære vælgere?

"Hvis man er autoritær, synes man, at regler og normer skal overholdes, og at hierarkier mellem mennesker er naturlige og ønskværdige. De libertære har den modsatte holdning, og derfor har de nemmere ved at udvise tolerance over for folk, der er anderledes og/eller bryder normerne. 

Flygtninge- og indvandrerpolitik er det stærkeste eksempel på et emne, som skiller de autoritære og de libertære vælgere, kriminalitet og straf er et andet. Set fra de autoritæres perspektiv er indvandrere anderledes, hører til i den nedre del af hierarkiet og må ikke stille for mange krav. Og hvad de kriminelle angår, er de havnet nederst i hierarkiet, fordi de aktivt har brudt samfundets normer. Derfor skal de straffes, og de autoritære har svært ved at se, hvorfor det omgivende samfund skal prøve at forstå baggrunden for de kriminelles handlinger med henblik på at forhindre ny kriminalitet."

Du finder, at uddannelse bedst forklarer de stærke holdningsforskelle mellem de autoritære og de libertære. Hvorfor har uddannelse den effekt?

"Uddannelse skaber indsigt og overblik og giver en bedre mulighed for at forstå sin omverden - herunder den globale verdensorden, som indvandring er en del af. Uddannelse skaber også bedre jobmuligheder, så den veluddannede ikke behøver frygte for sin plads på arbejdsmarkedet på grund af indvandring. Men den vigtigste effekt af uddannelse er den socialisering, som sker i dagligdagen, hvor mennesker i den mest påvirkelige alder påvirkes af undervisere og medstuderende."

Opvæksten - og de værdier og holdninger, som man møder hos sin familie - må da også have noget at sige?

"Opvæksten har uden tvivl betydning, men mine tal viser, at uddannelse - selv når man tager højde for forældrenes baggrund - har større betydning. Den første store påvirkning sker på gymnasierne, og den fortsætter, hvis den unge søger ind på en lang videregående uddannelse."

Halvdelen af en ungdomsårgang tager i dag en studentereksamen, og en fjerdedel af danskerne i den erhvervsaktive alder er akademikere. Findes der ikke veluddannede danskere med et autoritært grundsyn?

"Jo. Undersøgelser, vi har lavet her på instituttet, viser, at tre til fem procent af de veluddannede stemmer på Dansk Folkeparti mod 10 til 15 procents tilslutning til samme parti ved folketingsvalg. På lignende måde er der også undtagelser og mindretal i de andre partier, men som generel tendens holder teorien om en stærk sammenhæng mellem autoritære værdier og lav uddannelse."

Hvad med Venstre, Konservative og Socialdemokratiets vælgere. Er de autoritære eller libertære?

"Disse partier spænder over begge vælgergrupper. Foreløbig uden de store problemer for Venstre og Konservative, mens det i Socialdemokratiet har slået ud, både i folketingsgruppen og partiets bagland, og ført til dyb intern krise. Populært sagt forsvandt Socialdemokratiets autoritære vælgere til Dansk Folkeparti og Venstre i 2001, i 2005 gik de libertære socialdemokrater til Det Radikale Venstre, og i 2007, hvor kortene lå optimalt for det valg på velfærd, som partiledelsen satsede på, tabte de igen. Jeg tror først og fremmest, det er fordi, vælgerne kan se, at Socialdemokratiet ikke har nogen linje på det værdipolitiske område. Senest har vi den ene dag hørt Henrik Dam Kristensen forlange forbud mod tørklæder hos alle offentlige ansatte og den anden dag Svend Auken sige nærmest det modsatte."

Men er tidligere tiders vigtigste politiske emne, økonomien, da fuldstændig forsvundet?

"Nej. På valgdagen spiller økonomien en næsten lige så vigtig rolle for vælgernes adfærd som værdipolitikken. Hvis du eksempelvis tager De Radikale og Enhedslisten, så er det svært at se forskel mellem dem på det værdipolitiske område, mens De Radikale på nogle områder ligger langt ude på højrefløjen rent fordelingspolitisk."

Flere kommentatorer har peget på, at SF's fremgang i kølvandet på Villy Søvndals hårde retoriske angreb på Hizb ut-Tahrir ikke mindst hentes blandt radikale vælgere. Det må da betyde, at økonomien spiller en underordnet rolle i forhold til værdipolitikken for disse vælgere?

"Ja, i en periode i hvert fald. Når det økonomiske glider ned af dagsordenen, så er de vælgere til at flytte. Men læg også mærke til, at De Radikale angriber SF for økonomisk uansvarlighed, mens Villy Søvndal forsvarer sig med næb og kløer. Det viser, at begge partier er klar over, at økonomien stadig er en vigtig kampplads i forsøget på at flytte stemmer internt i blokken."

Hvordan stemmer de økonomiske og værdipolitiske linjer i Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti overens?

"Der er forskelle, både internt i og imellem partierne, men når det ikke udvikler sig til alvorlige konflikter, kan det skyldes hensynet til regeringsmagten. På det værdipolitiske område forsøger DF hele tiden at komme længere til højre med nye autoritære udspil og kan med stor troværdighed sige, at dansk udlændingepolitik ville blive slappere uden deres indflydelse. For netop på flygtninge-indvandrerområdet har der af og til lydt protester, omend ret svage, fra bagland og i folketingsgruppen hos især Konservative, men også hos Venstre.

VKO-flertallets hårde kurs over for kriminelle er næsten ikke blevet diskuteret. At være  tough on crime har altid været en konservativ mærkesag, og efter at Birthe Rønn Hornbech blev minister, har Venstres traditionelt retsliberale grundsyn fortonet sig i det fjerne.

På det økonomiske område kæmper DF for at sætte fingeraftryk som for eksempel ældrechecken og lever så med at lægge stemmer til beslutninger, som i realiteten er til ugunst for deres egne kernevælgere. For eksempel frit valg på sygehusområdet og skattestoppets virkninger på ejerboligområdet, som reelt har medvirket til en betydelig økonomisk omfordeling fra mindrebemidlede til velhavende danskere."

Autoritære værdipolitiske holdninger er også kommet højt op på den politiske dagsorden i et land som Holland. Men i vores naboland, Sverige, er det ikke sket. Hvorfor?

"Jeg tror kun, det er et spørgsmål om tid, før ballonen også revner i Sverige, som jo i dag, relativt set, har flere indvandrere og flygtninge end os. For nogle år siden viste svensk tv et program, hvor politikere fra Socialdemokratiet og det største borgerlige parti, Moderaterne, var positive over for indvandring foran det åbne kamera og negative over for samme emne, da de blev interviewet med skjult kamera. I en by som Landskrona, der har haft massiv indvandring, har den svenske udgave af Dansk Folkeparti, Sveriges-Demokraterne, fået 20 procent af stemmerne. Så de her indvandringskritiske holdninger ligger lige under overfladen og venter kun på at få plads - også derovre. Min kollega, professor Christoffer Green-Pedersen, forklarer den svenske udvikling med, at Moderaterne hele tiden har været afhængige af det indvandrervenlige Folkpartiet for at få regeringsmagten, mens Venstre og Konservative herhjemme gjorde den modsatte erfaring i 1990'erne. Hvis V og K igen skulle opnå regeringsmagten, måtte de satse på højrefløjen, lød analysen. Derfor gik især Venstre ind på udlændingebanen fra slutningen af 1990'erne, og dermed flyttede de emnet fra en marginal til en central placering på den politiske dagsorden herhjemme."