Udvikling på handicapområdet

10-04-2008
2 min.

Mål- og rammekontoret for handicappede i Københavns Kommune lægger vægt på, at det er brugeren, der er i centrum.

Mål- og rammekontoret for handicappede ligner prototypen på en offentlig kontorarbejdsplads - kontorer, mennesker, skriveborde, computere og papirer.

Kontoret har ansvar for udvikling, økonomi, analyse og planlægning inden for handicapområdet, som dækker tilbud til fysisk handicappede og psykisk udviklingshæmmede undtagen skoletilbud, daginstitutioner og klubtilbud. Indstillingen er, at det er borgeren og brugeren, der er i centrum. Kontoret skal skabe en sammenhæng mellem på den ene side politikerne og forvaltningens ledelse og på den anden side handicapinstitutionerne i kommunen. Det skal sikre, at det faglige og det pædagogiske er i orden, så både de ansatte, brugerne og brugernes pårørende er tilfredse. Omkring 18.000 brugere er i kontakt med området om året, og de 34 ansatte har ansvaret for et budget på 1,5 milliarder kroner.

Mål- og rammekontoret for handicappede hører under Socialforvaltningen, og kontoret er en lille del af Københavns største arbejdsplads - Københavns Kommune.

Teams og tværfaglighed

"Engang var det en mere udpræget kvindearbejdsplads, end det er i dag," siger Stella Dyrberg, der er projektmedarbejder.

"Nu er der en mere ligelig fordeling, dog med en svag overvægt af kvinder og en tendens til at mændene arbejder med de økonomiske forhold og kvinderne mere på de socialt faglige kompetencer," siger hun.

Den faglige sammensætning på Mål- og rammekontoret ligner den typiske kommunale arbejdsplads med HK'ere og djøfere.



"Efter vi er begyndt at arbejde med teams, så arbejder de faglige grupper tættere sammen," siger Allan Gamstrøm, der har ansvar for økonomi på handicapområdet. "Vi lægger mere vægt på samspil og ikke så meget på opdeling i faggrupper. Vi tænker opgaverne tværfagligt og trækker på hinandens kapacitet og evner," siger han.

Mediernes fokusering på de psykisk udviklingshæmmede på nogle institutioner i København er heller ikke gået sporløst hen over Allan Gamstrøm og Stella Dyrberg. Det opleves som frustrerende, at man som forvaltning ikke kan svare direkte igen på mediernes kritik. Det er altid manglerne, der er fokus på og aldrig på udvikling af nye muligheder. De er begge to enige om, at fejl og mangler skal afdækkes af medierne, men det bliver meget let alt for forsideorienteret. I en stor kommune er det let at finde fejl.

"Jeg kunne godt tænke mig, at vi som forvaltning kunne melde mere direkte ud, når vi kan dokumentere, at medierne tager fejl," siger Allan Gamstrøm.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.