Turboliv med treårige tvillinger

10-04-2008
6 min.

Hos familien Møller/Lassesen foregår koordinering af kalendere og den deciderede voksensnak på Lyngbymotorvejen i morgenmyldretiden. Benhårde prioriteringer og systematik er kodeord for at få det til at hænge sammen med to karrierer og to små børn.

"Hvis bare Mette gik derhjemme, og jeg virkelig kunne sparke igennem, hvilken karriere kunne jeg så ikke have gjort?" Tanken har strejfet Lars Bo Møller, kontorchef i Økonomistyrelsen og gift med Mette Søs Lassesen, business manager i Rambøll Management. Men så snart, han har tænkt tanken, kommer tilføjelsen: "Hvis jeg havde gidet."

"Det er en vigtig pointe," lyder det fra hustruen Mette Søs Lassesen.

"Du har været meget bevidst om, at du ville være en del af drengenes liv og i virkeligheden ikke ville arbejde igennem for at kravle op af karrierestigen. At du så har gjort det alligevel er en anden sag."

Parret har tvillingedrengene Holger og Otto på tre et halvt år, og selvfølgelig har de talt om det med at have to karrierer og to små børn.

"Andet har bare aldrig været en option for os. Vi prøver jo i virkeligheden at kunne det hele - gøre et vist mål af karriere og samtidig prioritere familien så meget som overhovedet muligt," siger Mette Søs Lassesen.

Ønsketænkning

Men samtidig er de også bevidste om, at tilværelsen godt kunne se ud på andre måder. Og det er da også en af de tanker, der i ny og næ farer gennem Lars Bo Møllers hoved.

"Vi kunne jo sagtens have skruet ned og sagt, at det lige er de her år, drengene gerne vil være sammen med os. Den tanke har jeg da indimellem. Burde man i virkeligheden gå på halv tid, arbejde i nærheden og måske dyrke nogle af ens gamle hobbyer, for der har vi i hvert fald valgt nogle ting fra," siger han.

De havde chancen for et par år siden. På det tidspunkt var Lars Bo Møller ansat i Udenrigsministeriet og stod over for en udstationering. Muligheden for en rigtig attraktiv post var god, og de overvejede det da også kraftigt. Men samtidig var Mette Søs Lassesen lige blevet chef, så det endte i stedet med, at Lars Bo Møller skiftede til Økonomistyrelsen - blandt andet for at få arbejds- og familielivsbalancen til at hænge bedre sammen.

Det er dog ikke anderledes, end at Lars Bo Møller arbejder op til 45 timer om ugen, og Mette Søs Lassesen arbejder 40-45 timer om ugen. Så der bliver prioriteret benhårdt både i arbejde og fritid.

"Der er ingen tvivl om, at vi prioriterer familien højt, og når vi har fri, er det børnene, der er i centrum. Det betyder også, at vi ikke har sociale arrangementer i hverdagen, og vi ser slet ikke venner i samme grad, som før vi fik børn," siger Mette Søs Lassesen.

"Ja," supplerer Lars Bo Møller med en anelse længsel i stemmen.

"Det var dengang, vi boede på Nørrebro, gik på cafe og røg cigaretter."

Nu bor de i Lyngby med børnehaven lige om hjørnet. Og som regel er det begge forældre, der afleverer Holger og Otto om morgenen. Så følges Mette Søs Lassesen og Lars Bo Møller i bil ind til København. Og det er her i bilen i køen på motorvejen, at der så bliver lidt tid til voksensnak og til at koordinere kalendere og finde ud af, hvem der tager med Otto til øjenlæge.

Uundværligt netværk

Drengene vågner som regel ved halvsekstiden, så der bliver både tid til leg og læsning og i det hele taget en forholdsvis blid start på morgenen. Men det betyder også, at der ofte først er tjekket ind på arbejdspladserne klokken ni eller lidt over. Og det er fordelen ved selv at have indflydelse på, hvor og hvornår der bliver arbejdet. Selvom Lars Bo Møller nu mener, at Mette Søs Lassesens arbejde er mere fleksibelt end hans. Men med to lange arbejdsuger betyder det også, at de begge ofte må sætte sig til computeren om aftenen, når drengene er puttet. Og det betyder også, at Holger og Otto kun bliver hentet af mor eller far to gange om ugen. Om onsdagen bliver de hentet af mormor og to øvrige dage af en barnepige.

I det hele taget understreger de, at de får stor hjælp af bedsteforældrene. Mormoren i det daglige, men Lars Bo Møllers forældre kommer også gerne kørende fra Jylland og flytter ind hos familien, hvis Mette Søs Lassesen skal ud at rejse med arbejdet.

For sygdom og rejser er noget af det, der kan få balancen til at tippe. Og de griner begge to lidt af, hvordan deres liv nærmest er blevet skemalagt. De har sågar haft en rullende seks ugers madplan, så alle indkøb til en uge kunne klares på en lørdag formiddag.

"Jeg oplever, at vi er blevet mere organiserede og bevidste om, hvor lang tid ting må tage, fordi vi hænger i en klokkestreng, så vi kan komme hjem til drengene," siger Mette Søs Lassesen.

Og jo, selvfølgelig er det hårdt indimellem at skulle genoptage arbejdet efter klokken ni om aftenen. "Nogle dage gider man bare ikke," siger Lars Bo Møller.

"Nej, der har man altså bare lyst til at smide sig på sofaen. De der dage, hvor det bare kører slag i slag med arbejde og hurtigt hjem at hente og så madlavning, oprydning og putning, og når vi endelig når til det, man vil kalde decideret voksentid, så sætter vi os i stedet ved computeren. Det kan da godt føles hårdt," siger Mette Søs Lassesen.

Faresignalerne

Og der er da også aftener, hvor Lars Bo Møller sender nogle mails, som han fortryder ordlyden i bagefter, fordi han bare er udkørt. Og der er da også nætter, hvor tankerne kværner rundt i hovedet. Men de forsøger begge at være meget opmærksomme på, at det ikke kammer over.

"Faresignalerne for mit vedkommende er, at hvis jeg først lægger mig på sengen, og jeg stadig tænker på arbejdet, og jeg vågner og tænker på arbejdet. Så ved jeg, at jeg er ude på et overdrev," siger Mette Søs Lassesen.



Og så er det, de begynder at drømme om faste ugentlige fridage og en 37 timers arbejdsuge. Og på tankerne om fremtiden:

"Hvis man skal holde resten af ens karriere, så er det måske nu, man skal lære at sige fra. For det meste er det jo ens egen Jesper Fårekylling, der har skylden - det er ens egne forventninger," siger Lars Bo Møller.

"Jeg synes, de seneste år har været hårde, men også fantastisk udviklende. Og jeg er i tvivl, om det ville fungere med 35 timer om ugen. Men igen, måske er det bare Jesper Fårekylling, der er på spil," siger Lars Bo Møller.

Ja, samvittigheden er der hele tiden - også den dårlige indimellem. For Mette Søs Lassesens vedkommende dog sjældent i forhold til arbejdet.

"Det er nok oftest i forhold til børnene. Med hensyn til arbejdet ved jeg med mig selv, at jeg altid har arbejdet meget. Men hvis vi spurgte børnene, så skulle det være mor og far, der hentede dem hver dag fra børnehave." Men hun trøster sig med, at drengene i den grad virker til at trives godt.

Den dårlige samvittighed kan også melde sig hos Lars Bo Møller.

"De situationer, hvor man bliver martret af dårlig samvittighed, er, når vi ryger ind i en periode med meget sygdom hos drengene. Så kan man ende med både at have dårlig samvittighed over for arbejdet, barnet og hinanden." "Og over for netværket," tilføjer Mette Søs Lassesen.

Og lige netop netværket er helt uundværligt i spillet med at få balancen til at gå op. Derfor håber de også, at de er der for drengene, når og hvis de engang kommer til at stå i samme situation.

"Når jeg ser, hvor vigtigt det er for os, og hvor stor en rolle vores forældre spiller i vores liv for at få det til at hænge sammen, så håber jeg virkelig, at vi kan give det samme til vores børn," siger Mette Søs Lassesen. Lars Bo Møller nikker kraftigt, men der er mange år, mange arbejdsdage og eventuelle skridt op ad karrierestigen, før det er aktuelt. Lige nu drejer det sig om at få enderne til at nå sammen og sørge for, at hele familien holder balancen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.