Tillid er godt - kontrol er bedre

10-04-2008
7 min.

Den seneste tid har været præget af negative overskrifter om svindel med EU-penge.

Som ordfører for EU-Parlamentets budgetkontroludvalg har Dan Jørgensen i flere måneder kæmpet en hård kamp for at få indført bedre kontrol og større åbenhed med både Kommissionens og parlamentarikernes økonomi. En kamp med hemmelige dokumenter, trusler og hårde politiske tacklinger.

"Kriminelt misbrug". "EU-skandale". "Svindel og roderi".

I den sidste tid har det ikke skortet på negative overskrifter i forbindelse med økonomien i EU. Dels fordi der er massivt rod i EU-Kommissionens regnskab for 2006, hvor der mangler at blive redegjort for 30 milliarder kroner. Og dels fordi det i februar kom frem, at medlemmer af Europaparlamentet har svindlet med de penge, de får til aflønning af personale.

Begge sager har bragt Bruxelles og byens pressekorps på den anden ende. Og Dan Jørgensen (S), der er medlem af Europaparlamentets Budgetkontroludvalg, har befundet sig midt i orkanens øje.

Han har i år været ansvarlig for den såkaldte 'Jørgensen-rapport', som skulle godkende Kommissionens 2006-regnskab, og har derfor også fået en nøglerolle i forhold til Parlaments-skandalen, som han kalder "dybt dybt kritisabel".

"Når man som Parlamentet er en budgetkontrolmyndighed, stiller det selvfølgelig ekstra krav til egen gennemsigtighed og legitimitet. Jeg var helt sikker på, at man som folkevalgt sørgede for at have fuldstændig styr på egne rækker, og det har virkelig rystet mig, at det ikke er tilfældet," siger Dan Jørgensen.

Pengemisbruget i Parlamentet er kommet frem efter en intern revision, som angiveligt peger på 167 sager, hvor 40 medlemmer har svindlet med de 120.000 kroner, de får om måneden til at aflønne deres sekretariat. Der skal være snydt med skatter, social sikring og moms og i visse tilfælde er pengene gået til ansatte familiemedlemmer eller direkte ind på de folkevalgtes egen konto.

Hemmelig rapport

Ordet angiveligt bruges fordi rapporten ikke er offentlig. Kun medlemmer af parlamentets budgetkontroludvalg har adgang til at se den, og kun, hvis de forinden underskriver en fortrolighedserklæring, hvor de højt og helligt lover ikke at referere fra den. Rapport opbevares i et specielt rum og der hverken må tages noter eller kopier.

"Det er ødelæggende og bureaukratisk, at rapporten skal være hemmelig. Jeg havde helst set, at den blev offentliggjort, men det er der ikke flertal for. Argumentationen er, at man frygter, de interne revisorer ikke ville tage lige så hårdt fat, hvis det var tilfældet," siger Dan Jørgensen.

Selv har han valgt ikke at se rapporten, fordi han ikke vil stå i dilemmaet med at have oplysninger, han ikke kan udtale sig om. Hans holdning er, at EU's anti-svindel-enhed, OLAF, der nu er gået ind i sagen, skal have lov at udføre deres arbejde, inden han fælder dom.

Andre medlemmer af budgetkontroludvalget har dog valgt at være mere åbenmundede, og derfor er en del detaljer alligevel sluppet ud til offentligheden. For eksempel at en brite har lønnet sin 19-årige søn, der går på universitetet og at en assistent har fået en julebonus, der var 19,5 gange så høj som hans månedsløn.

"Jeg synes, det er vanvittigt at begynde at pege fingre og navngive nogen, inden det er undersøgt om de pågældende virkelig har gjort noget ulovligt. Har de det, skal de selvfølgelig kritiseres og straffes, men om det bliver nu eller i næste uge, er ikke det vigtigste. Jeg synes, det har været vigtigere at tage en politisk kamp på det her, så tingene bliver bedre fremover."

Flertal for kontrol

Derfor har Dan Jørgensen samlet opbakning i den 215 mand store socialdemokratiske gruppe til et forslag om, at MEP´ernes medarbejdere for fremtiden betales via parlamentets sekretariat.

"Man kan diskutere længe, om det er moralsk eller ej. Men helt ærligt, vi skal bare have et system, der er gennemkontrolleret. Et system, der bygger på tillid, er simpelthen ikke godt nok, når det handler om skatteydernes penge. Tillid er godt, men kontrol er bedre."

Forslaget om kontrol med parlamentsmedlemmernes penge har været fremsat mange gange før blandt andre af Jens-Peter Bonde, men det er først nu, det er lykkedes Dan Jørgensen at få bred opbakning til det. Blandt andet fordi socialdemokraterne har gjort det til en betingelse, at reglerne bliver lavet om, hvis de skal godkende parlamentets eget regnskab.

Og Dan Jørgensen har fået støtte fra sin egen gruppe, fordi han netop nu er i fokus i forbindelse med godkendelsen af Kommissionens budget.

"Egentlig er det jo to separate ting, men alligevel ikke. Når jeg går ud og angriber Kommissionen for ikke at have styr på deres økonomi, vil det jo være nemt for dem at pege tilbage nu. Derfor er min gruppe tvunget til at tage stilling, når jeg fremsætter sådan et forslag. Vil de gå imod deres egen ordfører? Kan ham, der fører banneret og en kamp på højeste niveau, holde til ikke at få opbakning til at rydde op i egne rækker? Det går selvfølgelig ikke, og derfor er flertallet der nu."

Hård kamp

Kampen med Kommissionen har stået på siden efteråret, hvor Revisionsretten efter stikprøvekontrol af budgettet for 2006 påpegede flere uregelmæssigheder.

Blandt andet kan der ikke redegøres for 30 milliarder af EU's strukturfondsmidler. Det er tolv procent af midlerne. Og på udenrigsområdet er det for eksempel umuligt at svare på, hvor penge til genopbygningsprojekter i Irak er blevet brugt.

Derfor tog Dan Jørgensen det usædvanlige skridt at indkalde de tre kommissærer, der er ansvarlige for områderne, til en ekstra høring i februar.

"Det var som om, de ikke forstod alvoren første gang. De har nok tænkt: Her er en ung knægt som oven i købet er partifælle, så det går nok."



Men de fik stillet stolen for døren. Kommissionen skulle skriftligt garantere, at de midler, der fejlagtigt er blevet udbetalt, bliver indkrævet igen, og at kontrollen med pengene fremover bliver bedre. Ellers ville der ikke blive givet decharge, som det hedder i EU-sprog, når regnskab skal godkendes. Det er kun sket én gang før - i 1999 - og det var startskuddet til den krise, der førte til Santer-kommissionens fald.

"Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt, at vi overhovedet er kommet i en situation, hvor vi skal true med ikke at godkende de samlede regnskaber for at få forbedringer. Men overordnet set, er det vigtigste nu, at der sker noget. Og det tror jeg på, der gør. For selvom vi nu har godkendt regnskabet for 2006, så er der et nyt, der skal godkendes næste år, og Kommissionen ved godt, det bliver et problem, hvis de ikke følger de her ting til dørs," siger Dan Jørgensen.

Den politiske superliga

Den skriftlige garanti er dog ikke kommet uden sværdslag. Både Dan Jørgensen selv og hans personale er skiftevis blevet truet og leflet for af Kommissærerne og deres embedsmænd. Partifæller og kolleger i Budgetkontroludvalget er blevet inviteret ud i forsøg på at underminere Dan Jørgensens mandat. Og nationale repræsentanter har i en lind strøm været forbi kontoret for at forklare, hvilken skade det ville gøre ikke at godkende budgettet i et år, hvor EU's nye traktat skal ratificeres i medlemslandene.

"Det har da været et enormt pres. Men man er nødt til at se sig selv som et redskab og ikke tage det personligt. Det har jeg nok ikke altid været lige god til," siger Dan Jørgensen, der i de pressede stunder har brugt Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken som sparringspartnere.

"Det er også hårdt, når man forhandler pesticider i miljøudvalget, men hvis det svarer til at spille fodbold i de lokale rækker, så er det her superligaen. Her er tacklingerne hårdere og finterne bedre. Men jeg har lært, at selvom man kun er en ung knøs, der har opgaven for første gang, så kan det betale sig at holde fast, hvis man kan lugte, der er noget galt. Uanset hvor hårdt det politiske pres er. Og det er utroligt opløftende og tilfredsstillende, at det kan lade sig gøre at ændre på tingene."

Dan Jørgensen

32-årige Dan Jørgensen har læst statskundskab i Århus og et halvt år på University of Washington i USA, hvor han har specialiseret sig i EU og Politisk Kommunikation.

Var i efteråret 2002 i praktik i EU-parlamentet i Informations- og Kommunikationsafdelingen i De Europæiske Socialdemokraters gruppe. Blev i foråret 2003 opstillet som kandidat i Århus Amt for Socialdemokratiet og blev til EU-Parlamentet i sommeren 2004. Er næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, medlem af Budgetkontroludvalget og det midlertidige Klimaudvalg og stedfortræder i Transport-og Turismeudvalget.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.