Sygehusledelse

24-04-2008
6 min.

Sygehuslæger er dybt specialiserede professionelle med en årelang teoretisk og praktisk uddannelse bag sig. Og hvis djøfere skal anerkendes som ledere i dén verden, kræver det både ydmyghed, involvering og handlekraft.

Landets sygehuse er typisk organiseret efter medicinske specialer, karrierevejene er traditionelt hierarkiske, og tidligere blev sygehusene ledet af overlæger. Men op gennem 1980'erne og 90'erne tog djøfere for alvor plads i sygehusledelserne. Dog ikke til lægernes udelte begejstring. Djøferne blev for eksempel kritiseret for at mangle indsigt i lægefaget og for at betragte patienter som udgifter frem for som mennesker, der har brug for hjælp.

Men måske er den stejle holdning over for djøferne stille og roligt ved at blive blødt op blandt overlæger og speciallæger rundt om på sygehusene. I hvert fald var stemningen god og præget af gensidig interesse, da DJØF, Danske Regioner, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger for nylig gik sammen om at holde en konference om ledelse i sundhedsvæsenet, hvor både læger og djøfere kunne komme med bud på, hvad der skal til for at bedrive god sygehusledelse.

Brug for hinanden

Jakob Trier Møller er en af de læger, der med egne ord ikke lider af et djøfkompleks. Som overlæge og klinikchef på Rigshospitalets Anæstesi- og Operationsklinik arbejder han tæt sammen med djøfere i hospitalets økonomi- og personalefunktioner, og Rigets hospitalsdirektør, Jørgen Jørgensen, som er cand.polit.

"Jeg mener, vi har brug for hinandens kompetencer, hvis vi skal have et effektivt offentligt sygehusvæsen. Og det er okay for mig, at det er en direktør uden lægefaglig baggrund, der har det sidste ord på hospitalet. Når jeg bedømmer ledelsen, er det mere ud fra de beslutninger, den træffer, og hvor god den er til at kommunikere. En djøfdirektør kan opnå min respekt, hvis han kan gennemskue problemstillinger og se sammenhænge, der viser, at han har indsigt i det lægefaglige område," siger Jakob Trier Møller.

Og så skal direktøren kunne rådgive organisationens andre chefer om ledelse og strategi og involvere dem i sygehusets prioriteringer.

"Mulighederne for at bruge penge til behandling og forskning er uendelige, så jeg har stor forståelse for, at der skal prioriteres. Men diskussionen skal lægges så langt ud i organisationen, at jeg som klinikchef ved, hvad den drejer sig om og kan komme med min mening. Jeg kan så kæmpe for at tiltrække ressourcer til mit eget område, men den endelige fordeling står direktionen for," siger Jakob Trier Møller, hvis klinik har et årligt budget på 100 millioner kroner. 

Respekt for lægefagligheden

Jørn Jepsen er ledende overlæge på Karkirurgisk Center på Sygehuset i Kolding, og hans bud på god sygehusledelse lyder på åbenhed, ærlighed og respekt for medarbejdernes faglighed. Også Jørn Jepsen forventer at blive inddraget i sygehusledelsens budgetovervejelser og få fyldig information om begrundelsen, hvis der for eksempel bevilliges penge til ét speciale frem for et andet.

Samtidig mener han, at lederne må forstå, at det faglige personale på sygehusene brænder for deres egne patienter og ikke nødvendigvis for sygehuset som helhed.

"For den menige læge og sygeplejerske er det vigtigste arbejdsvilkår at kunne give patienten det, patienten har behov for. Og det skaber utrolig stor frustration, når det ikke kan lade sig gøre. Jeg mener ikke, man skal forlange, at det menige faglige personale skal have en helhedsforståelse for, hvordan ressourcerne fordeles på et sygehus. For det kan være meget demotiverende for medarbejdere, der er fuldt engagerede i deres patienter, hvis de pludselig skal prioritere sygehusets fælles mål i stedet for deres eget speciales mål," siger han.  

På Viborg Sygehus kan sygehusdirektøren cand.jur. Jens Anton Dalgaard godt genkende, at læger vil det bedste for deres patienter, uanset at det koster. Og gennem sine mere end 20 år som sygehusdirektør har han erfaret, at den bedste måde at gå til opgaven på er ved både at være ydmyg over for lægernes faglige viden, men også ved at turde gå ind i diskussionerne og teste lægernes argumenter. 

"Det er altid ubehageligt at træffe en økonomisk beslutning, hvis modargumentet er, at det kommer til at koste menneskeliv. Som yngre kunne jeg godt lade mig køre over af hurtige argumenter, men i dag forventer jeg, at lægerne i højere grad dokumenterer og underbygger forventningen om, hvor mange patienter et nyt udstyr kan redde."

Viborg Sygehus bruger årligt i omegnen af 15-20 millioner kroner til udskiftning og nyindkøb af apparatur og større fælles udstyr. I praksis er de cirka 50 ledere på Viborg Sygehus med til at kvalificere beslutningen, når midlerne skal fordeles. Det foregår ved, at alle ønsker bliver skrevet på en bruttoliste, som ledergruppen kigger på i fællesskab.

"Dels har jeg ikke de faglige forudsætninger for at gå ind i de enkelte kliniske behov, og dels synes jeg, det er sundt, at kolleger, der gerne vil have penge fra den samme pulje, kigger på fordelingen sammen," siger Jens Anton Dalgaard.

Power frem for nidkærhed

Men samtidig fremhæver Jens Anton Dalgaard, at der er tale om en balancegang, for lægerne skal heller ikke druknes i krav om at levere information og administration til ledelsen.

"Jo mere detaljeret information og dokumentation vi kræver som direktion, jo mere nidkærhed oplever vi også, når pengene skal fordeles. Og jeg kunne da godt ønske mig, at der ikke var så stor fokus på dit og mit speciale, når vi sidder og fordeler penge, men at sygehuset i stedet blev betragtet som den helhed, det er." 



For der kan opstå rigtig meget power, når medarbejderne arbejder sammen på tværs af afdelingsgrænser, fortæller Jens Anton Dalgaard. Det sker indimellem, når sygehuset udfordres af en situation, der falder uden for den daglige rutine - en snestorm for eksempel, hvor adskillige biler og busser kører i grøften inden for kort tid, og de blå blink for alvor er tændt.

"Så går dørene mellem afdelingerne op, og det handler om, hvordan de som læger og sygeplejersker kan hjælpe hinanden. Det er fantastisk at opleve, hvad systemet kan klare, når det virkelig brager. Og så finder vi ud af regnestykkerne bagefter."

Fremtiden

Men hvordan kommer det til at se ud fremover? Med udsigten til større og mere specialiserede hospitaler vil vi så også komme til at opleve djøfere på sygehusenes andre lederposter? Til det siger sygehusdirektør Jens Anton Dalgaard:

"Hos os er vi ikke for ivrige med at ansætte djøfere ude på afdelingerne, for jeg tror fortsat, at læger og sygeplejersker har mest respekt for at blive ledet af personer med sundhedsfaglig baggrund. Men jo større enhederne bliver, og jo længere ledelsen kommer på afstand af patienterne, jo mindre forudsætning er der for at kræve en sundhedsfaglig uddannelse. Derfor tror jeg også, vi kommer til at se djøfere som ledere af centre på sygehusene, hvis de når op på en vis størrelse, 800 til 1.000 ansatte eller deromkring."

I København har Jakob Trier Møller selv sløjfet den daglige patientkontakt for flere år siden for at kunne koncentrere sig 100 procent om at lede Anæstesi- og Operationsklinikken. Og han er ikke i tvivl om, at klinikkens godt 200 medarbejdere også fremover skal ledes af en læge.

"Langt det meste, der kommer over mit skrivebord, har en klinisk vinkel. Jeg træffer hele tiden beslutninger, der kræver indsigt i mit faglige område og viden om, hvor i systemet sagerne skal sendes hen. Derfor tror jeg, at selv en nok så god djøfer ville komme til kort som leder af en enhed som min."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.