Min danske drøm

10-04-2008
7 min.

Der blev skrevet Danmarkshistorie, da Yildiz Akdogan blev valgt ind i Folketinget i november 2007. Hun er en af de to første kvinder med indvandrerbaggrund på Christiansborg.

Yildiz Akdogan er nyvalgt medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. På hendes nye kontor er der lige plads til et skrivebord, en reol og et lille mødebord. Der er allerede fyldt med arbejdsopgaver - høje papirbunker på bordet, dagens post på stolen og en reol, der hvisker ord som Europa-Kommission, Kulturudvalget, taler og praktiske oplysninger. Lettere forpustet kommer hun flyvende ind af døren fra et møde med den danske ambassadør i Ankara, sætter sig smilende ned og er klar til at snakke om sin identitet og etniske baggrund.

"Jeg er først og fremmest Yildiz og kvinde. Og nu er jeg så også politiker. Derudover har jeg nogle etniske identitetslag, som både rummer min tyrkiske, kurdiske og jyske baggrund. Men det er ikke det, der fylder mest i min identitet. Det er mine danske rødder og mit danske statsborgerskab," forklarer Yildiz Akdogan.

"Det er nok, fordi jeg taler ud fra en habermasiansk tilgang. Jeg definerer mig selv ud fra mit danske statsborgerskab med alt, hvad det indebærer af loyalitet over for grundloven og retssamfundet," uddyber hun.

Forklaringen på hendes indgående kendskab til Jürgen Habermas er hendes uddannelse i statskundskab fra Aarhus Universitet. En uddannelse, som hun hidtil har brugt som politisk konsulent i Dansk Erhverv, og som hun nu skal til at bruge på en ny måde som folkevalgt. "I Dansk Erhverv kunne jeg efter en lang arbejdsdag sige, at jeg havde nået det, jeg skulle og holde lidt fri. Nu er jeg politiker, og det er jeg 24 timer i døgnet. Derudover skal jeg også følge med i alt, hvad der foregår i samfundet, så jeg holder ikke fri på samme måde som før. Jeg arbejder også som politiker, når jeg er gået hjem fra Christiansborg," siger Yildiz Akdogan.

Første dag på Borgen

Yildiz Akdogan har haft mange tanker om arbejdet på Christiansborg - tanker, som både skræmte og fascinerede. Den første arbejdsdag var med Yildiz Akdogans egne ord 'supersyret'. "Jeg har siddet udenfor denne her institution og observeret og analyseret, hvad der skete inde i den. Jeg har skrevet om den både som studerende, journalist og politiker. Det er så mærkeligt pludselig at stå inde i den. Det er et kæmpe, kæmpe ansvar. Da jeg gik op af de der trapper og kom ind i Folketingssalen, tænkte jeg: 'WOW, du er ét af de 179 mennesker, der skal varetage landets ve og vel'. Det er et privilegium og en kæmpe opgave, men det er også en drøm, der går i opfyldelse. Jeg kalder det for min danske drøm."

De mange sider af det politiske liv på Christiansborg er så småt ved at falde på plads for Yildiz Akdogan - et liv i offentlighedens søgelys. Og ikke mindst en hverdag tæt pakket med udvalgsmøder og kilovis af læsestof. Det, der har overrasket Yildiz Akdogan mest, er - ud over alt udvalgsmaterialet - alt det praktiske, som hun skal sætte sig ind i.

"For sådan en som mig, der tror, at jeg kan være superaktiv i alle mine udvalg, og som gerne vil læse det hele, så er det sgu hårdt. Jeg fik et godt råd af Pia Gjellerup den anden dag: 'Du bliver nødt til at selektere og prioritere'. Det skal jeg nok arbejde lidt med. Det er lidt som det første år på statskundskab med fire kompendier plus lidt Marx, Weber og Habermas, hvor jeg i starten også forsøgte at læse alt. Jeg skal lære at prioritere, og det bliver en af mine største opgaver i det nye år," fortæller Yildiz Akdogan.

Politikeren bag muslimen

Noget af det nye, som Yildiz Akdogan skal vænne sig til, er interessen for hendes holdning til religion, netop fordi hun har en muslimsk baggrund.

"Det spørgsmål, som jeg er mest træt af at få stillet, er, hvordan det er at være muslimsk kvinde i Folketinget. Det irriterer mig, fordi jeg netop er fortaler for, at religion og politik skal holdes adskilt, og at det offentlige rum skal være så ikke-religiøst som muligt. Jeg vil ikke reduceres til at være en religiøs aktør, for jeg er først og fremmest socialdemokraten og politikeren Yildiz Akdogan. For mig er religion en privat sag, som ikke fylder meget i min hverdag," forklarer Yildiz Akdogan. "Jeg har stor respekt for folk, uanset hvad de tror på, og jeg håber, de viser den samme respekt og tolerance over for mig. Det skal jo ikke være religion, der skaber sammenhængskraften i vores samfund. Altså, jeg møder jo heller ikke dig som kristen og vil være ked af alene at blive mødt som muslim og først derefter som Yildiz."

Ingen muslimsk lidelseshistorie

Når det er sagt, så har Yildiz Akdogan en stærk tro på, at hun kan være med til at bryde med de stereotype billeder, som medierne har været med til at skabe af indvandrerkvinder. Hun bor for sig selv og fører en livsstil som alle
andre unge. Går i byen med veninderne, går ud og spiser og ser film i biografen.

"Journalisternes tilgang til indvandrerkvinder er alt for ofte en eller anden form for muslimsk lidelseshistorie om, at de lever i arrangerede ægteskaber eller er blevet tvangsgift. Men jeg vil vove den påstand, at rigtig mange indvandrerkvinder lever ligesom mig. Det kan jeg jo se i min omgangskreds. Jeg kender for eksempel ingen i mit netværk, der er tvangsgift. Dem, jeg kender, er selvstændige kvinder med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, der bor for sig selv og på alle måder er økonomisk uafhængige. Vi betragter os selv som selvstændige individer, og vi gider ikke hele tiden at blive koblet op på en bestemt gruppe af indvandrerkvinder. Det er så træls, når det sker," siger Yildiz med tydelig jysk dialekt.

Kæmper for ligestilling

Selvstændighed og ligestilling er noget, der ligger Yildiz Akdogan meget på sinde og tænder ilden i hende. Det ses tydeligt, da hun konfronteres med en udtalelse, som socialdemokraten Jette Bergenholtz Bautrup kom med efter Folketingsvalget, hvor Yildiz Akdogan slog hende med 202 personlige stemmer.

"Yildiz Akdogan er et nyt ansigt og virker som en flittig pige med ben i næsen. Nu ønsker jeg bare, at hun snart skal have en masse børn, så jeg kan komme ind i Folketinget som suppleant i stedet for hende," sagde Bautrup dengang. Det får Yildiz Akdogan til at rette sig op i stolen, og med et fokuseret blik tager hun en dyb indånding:

"Altså, jeg er glad for de første ting, hun siger. Det er jeg enig i, men det sidste, hun siger, synes jeg er rigtig diskriminerende - og særligt fordi det kommer fra en kvinde. Hvis udtalelsen tolkes lidt negativt, så siger hun jo, at jeg som indvandrerkvinde selvfølgelig skal have de der fem børn, og så er det farvel til mit politiske liv. Derfor synes jeg, at den sidste linje er meget uheldig. Det er ubetænksomt, og jeg er forarget over det - både som kvinde og som nydansker. Som kvinde burde hun først og fremmest være glad for, at en ny, ung kvinde er kommet ind i Folketinget," siger Yildiz Akdogan og konstaterer, at hun for øjeblikket ikke engang har en kæreste.

Rollemodel uden tørklæde

Det er netop på grund af Yildiz Akdogans atypiske baggrund, at hun i medierne bliver fremstillet som en sand mønsterbryder og rollemodel for andre indvandrerkvinder. Begge mærkater er nogle, som Yildiz Akdogan ikke helt kan komme overens med.

"Jeg har det lidt svært med at blive kaldt rollemodel og mønsterbryder. Det er jeg måske på den ene eller anden måde, eller også er jeg bare billedet på flertallet af indvandrerkvinder i den nye generation," siger Yildiz Akdogan eftertænksomt og fortsætter:

"Måske er det min jyske ydmyghed, der gør, at jeg synes, det er alt for stort at blive kaldt en rollemodel. I Danmark har vi masser af muligheder og rettigheder. Man kan få en uddannelse, uanset om man kommer fra Hellerup eller Husum. Det er vel bare det, jeg har benyttet mig af. Men okay, hvis jeg af den vej kan vise, at det godt kan lade sig gøre at flytte noget ved at realisere min danske drøm, så er jeg glad for det. Hvis jeg er rollemodel for nogen, så er jeg stolt af det."

Læs mere om Yildiz Akdogan på hendes hjemmeside - klik på linket i boksen øverst til højre.

Yildiz Akdogans blå bog

Valgt ind i Folketinget i november 2007 med 2.226 personlige stemmer.



Opstillet i Vanløse/Brønshøj-kredsen i København.

Talsperson for organisationen Demokratiske Muslimer.

Har haft studenterjob ved Dansk Institut for Internationale Studier, været journalist ved Politiken-avisen HABER og politisk konsulent i Dansk Erhverv.

Bor på Nørrebro.

Født i 1973 i byen Corum i Tyrkiet, opvokset i Esbjerg.

Familiesammenført til Danmark i 1979.

I sin sparsomme fritid elsker Yildiz at læse - særligt Habermas og Kafka, der er hendes speciale. Derudover danser hun gerne tango og holder formen ved lige med motionsløb - og det gør hun ikke bare, fordi statsministeren gør det!

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.