Når tallene nu slet ikke rykker sig, er fristelsen stor til straks at kaste sig over "værktøjskassen" - kvoter eller ej. Spørgsmålet er imidlertid, om man ikke med fordel lige skulle gå et abstraktionsniveau op og fokusere på, hvorfor der overhovedet er brug for effektive værktøjer. Trods den akutte mangel på arbejdskraft og kampen om de kloge hoveder er det jo langt fra lykkedes at gøre "flere kvinder i ledelse" til en mærkesag for hele virksomheden, universitetet m.v. Ja, øjensynligt er der ikke mange, der køber argumentet om, at vi skal trække på hele talentmassen. Reelt går der nemlig kun kort tid, før nogle udbryder: "Nu skal vi altså også passe på med ikke at sænke overliggeren, når vi nu skal ansætte flere kvinder..." Og hvad der er mindst lige så tankevækkende: Åbenbart er det kun kvinder, der gider deltage i konferencer om mangfoldighed og "flere kvinder i ledelse". I hvert fald talte jeg ikke mange slipseknuder på de to konferencer, som jeg selv deltog i op til den 8. marts.