Danske familievirksomheder er globale

24-04-2008
7 min.

Familier ejer og driver de fleste af verdens virksomheder, og derfor har økonom Morten Bennedsens forskning i danske familievirksomheder givet international genlyd i blandt andet Wall Street Journal.

Ni ud af ti erhvervsvirksomheder er ejet og drevet af familier. Det gælder i Danmark såvel som resten af verden, og derfor er økonom Morten Bennedsens forskning i familieejede virksomheder dansk og global på én og samme gang.

Det er ikke tilfældigt. Morten Bennedsens sans for det internationale perspektiv opstod allerede i studietiden, som han tilbragte store dele af på London School of Economics og Harvard University efter studiestart på Københavns Universitet.

Men det var først, da han kom hjem igen - med en master og en ph.d.-grad fra Harvard i bagagen - at Morten Bennedsen fandt det unikke danske datamateriale, som han har arbejdet med siden.

I dag er Morten Bennedsen professor i økonomi ved Copenhagen Business School og forskningschef for Center for Economic and Business Research samme sted. Hans forskning er belønnet med priser i både ind- og udland, publiceret i toneangivende internationale tidsskrifter og diskuteres i artikler i blandt andet Wall Street Journal.

Hvordan har det påvirket din karriere, at du rejste ud som 26-årig i 1991 og tilbragte de næste fem år på London School of Economics og Harvard University?

"Det har været afgørende, og jeg skylder nu afdøde professor Birgit Grodahl på Københavns Universitet, som havde de nødvendige internationale kontakter, og Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, som finansierede mit første udlandsophold, stor tak. Uden dem var jeg ikke kommet af sted.

Den danske økonomiske forskning er helt i top, men kun på relativt få, veletablerede områder. I England, og frem for alt i USA, er bredden langt større. Derfor var det også en helt ny verden, som åbnede sig, da jeg kom til London. Jeg rejste ud med en projektbeskrivelse om makroøkonomiske sammenhænge mellem blandt andet vækst og arbejdsløshed. Men da jeg kom hjem fra Harvard fem år senere, var det med en primær interesse for ejerskab og ledelse af små og mellemstore virksomheder."

Hvordan kunne du tage sådan et spring - fra makroøkonomisk samfundsøkonomi til mikroøkonomisk erhvervsøkonomi?

"Det skete gradvist, og jeg oplevede det ikke selv som et spring. Men set i bakspejlet blev jeg på Harvard påvirket af en række ekstremt spændende forelæsninger af store navne på universitetet. De underviste og forskede i samspillet mellem offentlig og privat økonomi og var tæt på de omfattende privatiseringer i Rusland i kølvandet på Murens fald.

En af vores undervisere, Andrei Shleifer, var for eksempel medlem af den 5-mands junta, som over en toårig periode privatiserede 10.000 russiske statsvirksomheder.

Min egen vej fandt jeg kun lidt efter lidt. I en pause under en forelæsning faldt jeg i snak med en medstuderende, Daniel Wolfenzon, som jeg stadig arbejder sammen med. Vi diskuterede ideer til vores første arbejdspapir (working paper, red.) og blev enige om at forfølge en af dem og se, om den kunne bære. Det kunne den ikke ... Det var utroligt svært og hårdt at finde den rigtige ide, og da det endelig skete, blev vi dybt skuffede, da en af vores vejledere sagde, at den ikke handlede om store virksomheder, som vi troede, men derimod om små.

Men han fik ret, og det endte med en artikel om ejerskab og ledelse af små og mellemstore virksomheder, som blev publiceret et godt sted, jævnligt citeres og siden er blevet et referencepunkt for forskere, der beskæftiger sig teoretisk med unoterede selskaber. Faktisk er det først i dag, ti år senere, at jeg kan se, hvor innovativ den artikel er."

Hvorfor blev I skuffede over, at jeres artikel ikke handlede om store virksomheder, men 'kun' om små?

"Fordi vi og vores medstuderende syntes, at de store virksomheder var de interessante og globale, mens de mindre var lokale og uinteressante. Som jeg senere fandt ud af, er sandheden snarere den modsatte. De største virksomheder i verden findes helt overvejende i USA og udgør kun en lille andel af klodens samlede virksomheder, mens mindre familieejede virksomheder dominerer i alle lande. Derfor er små og mellemstore virksomheder i virkeligheden de mest globale, og derfor er interessen for vores forskning stor i for eksempel mange asiatiske lande.

Men der er også en anden vigtig årsag til mange økonomers præference for store virksomheder. Og det er, at der findes meget mere tilgængeligt materiale på dem end på mindre familieejede virksomheder."

Du udpeger dit eget møde med et unikt dansk datamateriale som afgørende for din karriere. Hvordan foregik det møde?

"Jeg blev kontaktet af Erhvervsministeriet kort efter min hjemkomst i 1998. De havde nogle spændende tal, de gerne ville have mig til at kigge på. Jeg opfattede det som en konsulentopgave, ikke en karrierevej, men da jeg kom i gang, opdagede jeg, at vi i Danmark har unikke muligheder for at studere nøjagtig det område, som jeg havde beskæftiget mig med teoretisk i USA. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes data på alle danske virksomheder, i CPR-registret findes personoplysninger på alle danske borgere, og i Danmarks Statistik findes oplysninger om vores uddannelser. Når du samkører de tre registre, fremkommer detaljerede oplysninger om ejerkreds og ansatte i alle små og mellemstore danske virksomheder. Den mulighed har de ikke i andre lande."

Hvornår nåede du frem til de første væsentlige forskningsresultater på baggrund af de danske tal?

"Efter fire-fem år tror jeg. Det første, du gør med et nyt materiale, er at undersøge, om det kan bruges til at besvare andre forskeres spørgsmål. Det er rugbrødsmåden. Men det svære, og attraktive, er at vise, at du med dit eget materiale kan stille nye spørgsmål og løse nye problemer."     

Dit hidtil bedst publicerede forskningsresultat konkluderer, at virksomheder, der går i arv, præsterer dårligere, end virksomheder, der overdrages til ledere uden for familien. Hvordan fremkom det resultat?

"Vi var fire forskere, som samarbejdede om projektet. To danske og to amerikanske. Vi havde alle mulige ideer oppe at vende, før det lykkedes os at finde dén skarpe vinkel på materialet, som kunne give et nyt og unikt svar og sikre publicering i et anerkendt tidsskrift som Quarterly Journal of Economics.

Den store udfordring var at designe den tilfældighed, som tillader en reel sammenligning af økonomien i den virksomhed, der går i arv, og den virksomhed, der overdrages til ledere ude fra. Det lykkedes først, da vi besluttede at tage udgangspunkt i, om familiens førstefødte var en dreng eller en pige. Det er tilfældigt. Dernæst kunne vi spørge, om kønnet gør en forskel i forhold til at arve virksomheden. Det gør den, drengene favoriseres helt klart. Og endelig kunne vi så måle effekten på bundlinjen. Det viste sig, at arvevirksomhederne klarer sig dårligere end nogensinde dokumenteret tidligere. Svarende til at overskuddet i gennemsnitsvirksomheden forsvinder i de første tre år, efter at den er gået i arv."

I jeres næste forskningsprojekt stiller I skarpt på dødsfald i lederens nærmeste familie, og hvilken effekt det har på virksomhedens bundlinje. Nærmer I jer ikke en etisk grænse her?

"Måske. Jeg spurgte i hvert fald mig selv, hvor langt man skal gå, da Wall Street Journal skrev om vores projekt og i den forbindelse interviewede en amerikansk topchef, som mistede sin søn, mens han stadig stod i spidsen for Time Warner. Det havde jeg ikke forestillet mig, da jeg sad med 300.000 CPR-numre og en halv million oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Og derfor kommenterer vi af princip heller ikke konkrete virksomheder på baggrund af vores tal. Det er gennemsnitsvirksomheden, der interesserer os, ikke den enkelte virksomhed."

Både arvefølge og dødsfald er temmelig følelsesladede begivenheder. Hvorfor har I valgt at anlægge netop disse vinkler på det, mange opfatter som benhård business?

"Ultimativt er jeg kun interesseret i bundlinjen. Og indtil nu har vi påvist store effekter af de begivenheder, vi har studeret. Dødsfald blandt lederens nærmeste forringer for eksempel gennemsnitvirksomhedens årsresultat med ti procent. Det er da en vigtig oplysning. Familievirksomheder udgør 95 procent af verdens virksomheder, og der er mange ikke-økonomer, som har studeret en enkelt virksomhed og familie for at beskrive baggrunden for deres succes. Det, vi kan tilbyde, er konkret viden om effekten af de forskellige påvirkninger, en familieejet virksomhed udsættes for. Og hidtil er vi blevet overraskede over de store effekter, vi har været i stand til at måle. Derfor vil vi fortsætte vores forskning i familieejede virksomheder i de kommende år."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.