Men her gik de tyske politikere i nationalt spagat. Afvisningen af assimilation var på grænsen til en uforskammethed. Hvordan kunne en tyrkisk ministerpræsident, som gerne vil have Tyrkiet optaget i EU, åbenlyst have den frækhed at fraråde indvandrerne at assimilere sig? For et øjeblik havde politikerne glemt, at man dårligt kan forvente at indvandrere assimilerer sig med indvandrerlandets kultur. Derimod kan man med rimelighed forlange, som det nu også er blevet påpeget i den danske debat, at indvandrerne integrerer sig. Hvis man integrerer sig, bevarer man stadig en rest af sin egen oprindelige egenart. Assimilerer man sig derimod, så glider man helt ind i den ny kultur og dens sprog, og opgiver det, man kom fra.