Kommunal akademikervækst

Kommunerne har da også været et klokkeklart vækstområde for djøferne i de sidste ti år - både i årene op til kommunalreformen og i dét år, der er gået, siden reformen trådte i kraft.

Fra 1998-2006 steg antallet af DJØF-medlemmer på overenskomstområdet - altså ikke-chefer - med 60 procent i amterne og hele 86 procent i kommunerne, hvilket svarer til en årlig vækst på henholdsvis seks og otte procent. Antallet af DJØF-chefer voksede med 26 procent i amterne og 88 procent i kommunerne, hvilket svarer til en årlig vækst på henholdsvis tre og otte procent.

Strukturreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2007, betød som bekendt, at der blev overflyttet medarbejdere og opgaver fra de nedlagte amter til regionerne, kommunerne og staten. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne perioden 2007-2008 med de foregående år.

Men vækst har der været det seneste år: Antallet af djøfere - ikke-chefer - steg med otte procent i kommunerne og med 12 procent i regionerne i 2007-2008. Antallet af DJØF-chefer steg med 11 procent i kommunerne og med 13 procent i regionerne. Altså en vækstrate, der samlet er højere end før strukturreformen.

I Foreningen for udviklingskonsulenter i kommuner og regioner mærker de væksten meget kontant: De er vokset fra 171 medlemmer i 2003 til næsten 400 i 2008.

Over 90 procent af medlemmerne er ansat i kommunerne - og de absolut dominerende uddannelser er cand.scient.pol.ere, cand.scient.adm.ere og cand.scient.soc.ere.

"Væksten er generel, men den er specielt markant i de nye, sammenlagte storkommuner," siger formanden, cand.scient.pol. Malene Kjær Jepsen, til DJØF Bladet.

I de mindre kommuner var procedure og sagsbehandling vigtig. I de nye store og mere professionelle kommuner er der et stort behov for tilpassede processer og projektledelse, siger hun.

"Udfordringen til akademikere og især til vores medlemmer er at arbejde med ukendte arbejdsopgaver og ukendte metoder."