Historisk godt DJØF-resultat i staten

06-03-2008
3 min.

Meget større lønforbedringer end vi har set tidligere, fastslår OK-formand Søren Burcharth.

'Historisk godt DJØF-resultat', og 'det bedste resultat for djøferne siden 87 med Palle Simonsen som finansminister'. Det var meldingen, da Søren Burcharth, formand for DJØFs Overenskomstforening, kom retur fra 22 timers afsluttende forhandlinger om en ny aftale for de 10.500 ok-ansatte djøfere på statens område. Finansministeriet meldte fra sin side af bordet, at det 'denne gang har været muligt at forhøje lønskalaen for akademikerne betragteligt', og 'der er også blevet plads til forbedringer af special- og chefkonsulenters lønvilkår og fuldmægtigenes rådighedstillæg'.

Hvorfor er det så godt?

"Fordi det er lykkedes at skabe stærke lønforbedringer for alle - ikke mindst for dem på sluttrin. Vel at mærke meget større forbedringer, end vi har set tidligere. Og så fordi vi har slået hul på isen for et tiltrængt lønløft til konsulenter, lektorer og erhvervsskolelærere. Og så fordi vi har kunnet lave et resultat, der i så høj grad matcher DJØFs hovedkrav om lønforbedringer - og for eksempel de mere bløde krav om ret til barns 2. sygedag og mere betalt barselsorlov til mænd," siger Søren Burcharth.

Hvad er der så på minus-siden?

"Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde fået rådighedsordningen forbedret mere - for eksempel ved en nedsættelse af timeforpligtelsen, yderligere forkortelse af skalaen og en højere pensionsprocent. Og så ikke mindst en bedre arbejdstidsaftale for erhvervsskolelærerne. Men selv på trods af en intens indsats i et godt samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening og Ingeniørforeningen i Danmark var Finansministeriet fuldstændig ubøjelig i den sag - selv efter mange gode tilbud fra vores side."

I har forud for OK 08 talt dunder om lønefterslæb til det private og rekrutteringsproblemer. Løser dét her resultat de problemer?

"Det er klart, at alt ikke bliver løst med dette resultat. Men vi er kommet et stykke ad vejen ikke mindst med en skalalønsforbedring og kompensationen for de privatansattes personalegoder, hvor det ligger i kortene, at den også bliver fremadrettet. Og så er det klart, at kampen for at løbe mere af lønefterslæbet ind ikke stopper med et OK-08-resultat. Her bliver den lokale og individuelle lønudvikling et absolut centralt og nødvendigt stykke værktøj."

De 10.500 djøfere på statens område (fra AC-forliget)

  • Startlønnen til kandidater forhøjes med knapt 24.300 kr. om året.
  • Derudover forbedringer på samtlige trin, herunder til 6.000 kr. om året på sluttrin.
  • Forhøjelse af special- og chefkonsulenternes basisløn med 9.100 og 12.600 kr. årligt.
  • Rådighedsordningen på nyt lønsystem er forbedret med en forkortelse af skalaen, så man når op på højeste trin to år før. Pensionsprocenten af tillægget er forhøjet til 9 procent, som kan veksles til løn.
  • Forhøjelse af tillægget til lektorer med ca. 6.100 kr. årligt. Derudover et nyt tillæg på 106.100 kr. til lektorer med mindst 8 års anciennitet, som har særlige kvalifikationer (træder i stedet for lektortillægget).
  • Forhøjelse af undervisningstillægget til lærerne ved erhvervsskolerne med 2.400 kr. årligt ved ansættelse og efter 3 års ansættelse med ca. 3.700 kr. årligt.
  • Ph.d.-tillægget forhøjes til ca. 13.900 kr. om året (løntrin 4 og derover). Forhøjelse af pensionsprocenten fra 80 til 85 procent af basislønnen.

Alle 174.000 ansatte i staten (fra CFU-forliget)

  • Alle statsansatte får 8,37 i generelle lønstigninger over de næste tre år. Heri er indeholdt 0,2 procent som kompensation for manglende fryns i staten.
  • Diverse organisationsopdelte puljer (heraf 2,20 procent til en AC-pulje brugt til bl.a. det, der er nævnt i boksen ovenfor) plus andre fælles forbedringer end løn - bl.a. seks ugers betalt barselsorlov til mænd, ret til barns 2. sygedag og seniorbonus.
  • I den samlede ramme på 12,8 procent, som har været nævnt i dagspressen, er der - udover ovennævnte - indregnet et skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på 0,73 procent og et skøn for den forventede lokale lønudvikling på 1,5 procent.

Resultatet i staten bliver en realitet også selvom, der bliver konflikt på det kommunale område. Det skal dog stemmes hjem først.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.