Fra politiske til frivillige domsmænd

06-03-2008
6 min.

Århus Kommune har ved hjælp af reklamer og brochurer brudt det traditionelle mønster, hvor den typiske domsmand og nævning er en veluddannet hvid dansk mand på cirka 60 år. To djøfere fik ideerne, og i løbet af et par måneder var de gennemført.

'Vil du være nævning eller domsmand?' Sådan lød overskriften i annoncer og opslag, da Århus Kommune for et år siden søgte efter frivillige lægdommere uden for partiernes rækker.

'Du skal blot udfylde en ansøgningsblanket og aflevere den på Borgerservice inden 12. marts.' Sværere var det ikke at melde sig - hvilket 261 borgere gjorde inden fristens udløb.

Grundlisteudvalget satte et par uger senere 139 af dem på den nye grundliste af kommende lægdommere. Formålet med hele øvelsen var at afhjælpe overrepræsentationen af ældre, højtuddannede, etnisk danske mænd blandt nævninger og domsmænd. Og det hjalp: På den nye grundliste, som kommunen 1. april sendte til Vestre Landsret, var andelen af etniske minoriteter firedoblet, ligesom andelen af unge og yngre under 40 var vokset.

Alt det lå ikke i kortene, da det nye Grundlisteudvalg mødtes for første gang i januar 2007. Faktisk var de indstillet på at gøre, som udvalget plejer - nemlig at vælge dem, som deres partier indstiller. "Det var ikke aktuelt i deres tankegang at lave om på det. De er selv udpeget af de politiske partier og kommer typisk fra partiernes bagland," siger Jesper Eltved, cand.scient.pol. og projektleder af udviklingsafdelingen i kommunens Borgerservice.

Udvalgets fem medlemmer kan kun handle i enighed, og ingen af de fem - en socialdemokrat, en fra Venstre, en SF'er, en radikal og en fra Dansk Folkeparti - gik med planer om at annoncere efter flere indvandrere.

Partimedlemmer ligner hinanden

Det var derfor med en vis bæven, at Jesper Eltved og chefen for Borgerservice tog ordet ved udvalgets første møde. Udfordringen var at lave om på 'plejer' - i en vis fart. Den nye grundliste skulle ligge klar 1. april, og der var brug for 236 nye navne. De nye navne skulle især erstatte mænd, der var faldet for aldersgrænsen på 70 år.

"Vi startede med at fortælle om de vinde, der blæser i Justitsministeriet," siger Lene Hartig Danielsen, jurist og chef for kommunens nye Borgerservice.

Ministeriet var på vej med en ny bekendtgørelse med krav om, at grundlisteudvalget gør rede for, hvordan ikke bare egnetheden af de kommende domsmænd og nævninge på grundlisten sikres, men som noget nyt også alsidigheden, især med hensyn til køn, alder og etnicitet. Baggrunden er ministeriets egen lægdommerundersøgelse fra 2004, der viser en skæv fordeling af domsmænd og nævninge i hele landet.

"Vi snakkede med dem om problemet, og udvalget var godt klar over, at det ikke er ligegyldigt, hvorfra lægdommerne kommer," siger Lene Hartig Danielsen.

Medlemmer af partierne ligner i vores dage hinanden mere og mere.

"Tidligere tænkte man, at hvis lægdommerne kommer fra forskellige partier, så repræsenterer de også forskellige befolkningsgrupper. Men i dag er der færre partimedlemmer, og de udgør ikke længere et repræsentativt udsnit af befolkningen," siger Jesper Eltved.

Udvalgsmedlemmerne var imidlertid skeptiske over for ideen om ligefrem at annoncere efter nævninge og domsmænd. Som en af dem sagde: "Hvordan skal jeg sige god for en, jeg ikke kender?"

Udvalget diskuterede, hvilke kvalifikationer det kræver at være domsmand eller nævning - nemlig et minimum af viden om opgaven og vilje til at løse den. De formelle krav er, at man skal være ustraffet, have en god hørelse og et godt helbred, fysisk og psykisk, og tale et tilstrækkeligt dansk.

Motivationen skal være i top

"En anden mulighed var at trække navne ud fra en liste i Folkeregisteret, idet det er et borgerligt ombud at stille op som domsmand eller nævning. Men omvendt skal man også være motiveret for at gå ordentligt ind i arbejdet," siger Jesper Eltved.

De to djøferes forslag var en kombination af gammel og ny praksis: Grundlisteudvalget vælger folk både fra partiernes liste og fra de frivilliges rækker. For at komme i betragtning skal de frivillige beskrive deres erhverv, engagement i organisationer, foreninger med mere og en begrundelse for deres ønske om optagelse på grundlisten.

"Vi fortalte udvalgets medlemmer, at de kommer på forkant med Justitsministeriets forventninger, der kommer under alle omstændigheder. Og det tiltalte dem," fortæller Lene Hartig Danielsen.

"Samtidig spurgte vi: 'Hvad er det værste, der kan ske? I får en større liste og et bedre grundlag at vælge ud fra og kan dermed træffe en bedre beslutning'."

Med sig til mødet havde de to embedsmænd en mulig køreplan for, hvordan det alt sammen kunne nås inden deadline to en halv måned senere: Tekst til annoncer og plakater forfattes sammen med borgmesterens informationsafdeling; det grafiske design følger Borgerservice lidt uhøjtidelige streg; annoncering i kommunens store distriktsavis, på plakater og opslag i biblioteker og Borgerservices tre 'butikker' og selvfølgelig på kommunens hjemmeside.

"Der var en stor interesse for det. Mange ringede efter fristens udløb for at høre, om de var kommet på listen," fortæller Jesper Eltved.

Nogle var bange for, om blanketten ikke var udfyldt rigtigt, andre om de opfyldte kravene, og det gjaldt ikke mindst folk med accent og orientalsk klingende navne.

Vil gøre det bedre næste gang

Århus var langt fra den eneste kommune i landet, der fik rettet op på den skæve fordeling af lægdommere. I Jylland nåede i alt otte kommuner at finde lægdommere ad frivillig-hedens vej, og på øerne har blandt andre Frederiksberg Kommune været i gang med en lignende øvelse.



"Mange kommuner har ringet til os, både fra Jylland og Fyn, for at høre, hvordan vi har gjort det," siger Jesper Eltved.

Den nye bekendtgørelse kom først den 20. februar - en god måneds tid før grundlisteudvalgene skulle indsende nye navne. Men presset, for at kommunerne skal gøre det endnu bedre næste gang, er stort - ikke bare fra Justitsministeriet og landsretterne, men også fra politisk hold.

Landsforeningen af Beskikkede Advokater har længe advaret mod konsekvenserne af en for skæv fordeling, ligesom Den Danske Dommerforening fremhæver, at alsidigheden er vigtig - selvom det dog er vigtigere, at de udvalgte lægdommere er engagerede i hvervet og har evnerne til det.

De kommunale politikere og embedsmænd har nu tre år til at komme i omdrejninger, før grundlisteudvalgene igen skal stille med en ny grundliste af frivillige lægdommere.

Men også i Århus vil de prøve at gøre det endnu bedre, så flere kvinder og unge kommer på listen. Kønsfordelingen er i dag 57-43 procent i mændenes favør.

"Måske vil vi næste gang gøre mere for at oplyse om, hvad det går ud på. Måske særligt rettet mod kvinder i Gellerup. Vi kan for eksempel lave foredrag eller et kursus om det danske retssystem og principperne bag magtens tredeling," siger Lene Hartig Danielsen.

Som en ny enhed fra april 2006 har Borgerservice ikke langt fra vision til handling, hvilket gør arbejdet meget sjovere for de to djøfere. Eller som chefen selv udtrykker det:

"Det er en fed organisation med masser af tværgående og udgående samarbejde."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.