Boligejere skal betale mere

27-03-2008
7 min.

Boligejerne har tjent mange penge de senere år uden at betale den skat, de burde. Det skyldes skattestoppet, og taberen er ifølge økonom Torben M. Andersen det danske velfærdssamfund.

Torben M. Andersen tilhører det flertal af danskerne, som bor i ejerbolig. Men han tilhører også det mindretal, som mener, at boligejerne bør beskattes hårdere.

Torben M. Andersen er nemlig ikke kun boligejer, men også professor i økonomi, og som fagmand finder han det oplagt, at vores skattesystem justeres, så en større del af de værdistigninger, som er skabt i danske ejerboliger gennem de seneste 15 år, bliver beskattet og kommer landets samlede økonomi til gode.

Det er der ikke flertal for på Christiansborg. Og næppe heller i befolkningen er Torben M. Andersens egen erfaring fra debatmøder i forbindelse med bl.a. Velfærdskommissionens arbejde. Men selv om boligskat ifølge den tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen er det mest følelsesladede økonomiske emne i Danmark, så giver Torben M. Andersen sig ikke.

Hvis du havde frie hænder til at ændre vores skattestruktur, hvad ville du så gøre?

"Så ville jeg trække skat væk fra arbejde og flytte den over på mursten for at øge incitamentet til at arbejde, uddanne sig og blive længst muligt på arbejdsmarkedet, frem for at begunstige køb og belåning af fast ejendom.  Som skattesystemet fungerer i dag, favoriseres boligejerne, fordi skatten på ejerboliger reelt er faldende, eller udhulet om du vil. Det er sket i kraft af skattestoppet, som har fastlåst skattegrundlaget til de boligpriser, vi havde i 2001, samtidig med at boligpriserne i samme periode er steget markant.

Der er også andre problemer på boligområdet. Eksempelvis på lejebolig-området hvor støtteordninger, der er oprettet med socialpolitisk sigte, i dag kan udnyttes til at sikre billige lejligheder også til folk med gode indtægter. Så der er behov for en samlet reform af boligområdet."

Det er let at finde uafhængige økonomer, bl.a. i OECD og Det økonomiske Råd, som er enige i at hæve beskatningen af ejerboliger, men sværere at finde danske politikere, som støtter synspunktet. Hvorfor?

"Fordi det ikke er så nemt at forklare befolkningen, tror jeg. Det er i hvert fald min egen erfaring. Jeg har over årene deltaget i en del debatmøder med almindelige borgere, og boligbeskatning er det mest kontroversielle emne, jeg er stødt på. Det er ekspropriation!, har jeg fået at vide, når jeg foreslår øget beskatning af værditilvækst på ejerboliger, og mange tilbageviser forslaget med, at man ikke kan spise mursten. Rent bogstaveligt er det selvfølgelig korrekt, men økonomisk er det forkert. Man kan belåne friværdien i sin bolig og frit bruge pengene, som man har lyst til - og det har folk jo også gjort til andre formål end rent boligmæssige i de senere år."

Hvad er dit primære argument for, at boligejerne bør beskattes mere, end tilfældet er i dag?

"Vores skattesystem er baseret på at beskatte værditilvækst, som skabes enten ved arbejde eller udnyttelse af kapitalapparat. Hvis jeg købte en bolig og lejede den ud til dig, ville ingen være i tvivl om, at jeg skulle beskattes af indtægten. Jeg har købt et kapitalapparat, der producerer en ydelse, som du betaler for. At jeg som boligejer selv er ejer og lejer gør i princippet ingen forskel. Hvis jeg har indtægter på mit kapitalapparat, skal jeg selvfølgelig svare skat af dem. Det er også derfor, det hed lejeværdi af egen bolig i gamle dage. For hvorfor skulle den del af kapitalapparatet, der hedder ejerboliger, være særligt begunstiget?"

Den primære begrundelse for skattestoppet, som samler et bredt politisk flertal bag regeringen, er, at det skaber overblik og tryghed for danskerne.

"Det er ikke noget dårligt argument. Men det ville være endnu bedre, hvis det samme flertal bragte de ting på plads, som i dag er kommet til at halte på grund af skattestoppet.  Ud over ejendomsværdiskatten er for eksempel også punktafgifterne blevet udhulet af skattestoppet, og for nylig erkendte man problemet på området for energiafgifter og udbedrede det. Hvorfor ikke lave en større oprydning og bringe alle tingene på plads, så vi får nogle nye skatteregler, der kan række langt frem i tiden?

Ud over ansvaret for at sende faste signaler til befolkningen, har politikerne efter min mening også et ansvar for at gribe ind i tide, hvis der er elementer i skattepolitikken, som trænger til revision. Forhåbentligt kan den nyligt nedsatte skattekommission skabe grundlag for nogle ændringer."

Man skal tilbage til 1980´erne for at finde en borgerlig regering, som forhøjede boligskatterne. Hvad var begrundelsen dengang?

"I begyndelsen af 1980´erne gav kombinationen af høj inflation, høj rente og et rentefradrag på 73 procent helt absurde situationer på boligmarkedet. Skattesystemet belønnede reelt folk for at låne penge, især hvis de købte en ejerbolig for dem. Og da landet samtidig sloges med stor arbejdsløshed og stort underskud på betalingsbalance var tiden moden til de store beskæringer af rentefradraget, som var kernen i omlægningen af boligbeskatningen. Rentefradraget blev yderligere beskåret under Nyrup-regeringen i 1990´erne, men ikke så voldsomt som i 1980´erne."

Skattereformerne i 1980´erne tvang mange danske boligejere fra hus og hjem. Kan det være en forklaring på politikernes modvilje mod at kaste sig ud i nye skatteomlægninger på boligområdet?

"Det er muligt. Af de mange tvangsauktioner dengang lærte også økonomerne, at nye eller forhøjede skatter på boligområdet skal varsles i god tid, og derefter indfases langsomt, så der ikke sker dramatiske ændringer over kort tid. Derfor brugte vi i Velfærdskommissionen også temmelig meget krudt på at vise, at en forhøjelse af ejendomsværdiskatten kan indføres så langsomt, at den ikke påvirker boligmarkedet her og nu. Vores forslag var at forhøje denne skattesats, så den først i 2030 når op på at udgøre 1,5 pct. af ejendomsværdien, mod reelt ca. 0,6 procent i dag."

Politikerne har ikke hidtil vist vilje til at følge jeres forslag om at hæve ejendomsværdiskatten. Tror du stadig på muligheden?

"Jeg er ikke overoptimist, men omvendt kan man sige, at der med velfærdsforliget i sommeren 2006 blev vist politisk vilje til et andet upopulært indgreb, da et bredt flertal besluttede gradvist at hæve efterløns- og pensionsalder for at sikre et større arbejdsudbud. Det foreslog vi også i Velfærdskommissionen, omend vores forslag var mere radikalt end den løsning, politikerne nåede til enighed om. Sammenfattende kan man om stort set alle Velfærdskommissionens 43 forslag sige, at de havde til formål at styrke danskernes incitament til at arbejde og bidrage til velfærdsstatens opretholdelse. Det er en simpel nødvendighed i et samfund, hvor vi indbetaler og omfordeler ca. 50 procent af de værdier, der skabes på et år. Og det er også i denne sammenhæng, at vores forslag om at hæve ejendomsværdiskatten skal ses."

Den store grad af omfordeling via skatter er temmelig unik for de nordiske velfærdsstater. Hvad siger den økonomiske teori om denne type samfundsøkonomier?

"I langt de fleste økonomiske lærebøger vil der typisk stå, at høje skatter fører til lavere økonomisk vækst, fordi den samlede kage bliver mindre af at blive ligeligt fordelt mellem mange modtagere. Men den logik er ikke åbenbar, hvis man betragter de skandinaviske lande. Vi har nogle af de mest lige samfund i verden, samtidig med vi hører til de absolut rigeste. Fagligt er det en kæmpe udfordring at analysere og beskrive årsagerne til dette paradoks, som udenlandske kolleger tit har svært ved at forstå. Især i USA, men faktisk også i andre europæiske lande."

Hvad er så forklaringen på, at de nordiske økonomier fungerer så godt - trods høje skatter?

"Der er mange forklaringer. En af de vigtige økonomiske forklaringer er, at skatterne går til at finansiere ting, der er hensigtsmæssige for samfundets produktivitet. Vores daginstitutioner har for eksempel givet danske kvinder bedre muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet end tilfældet er i Sydeuropa. Og fra et overordnet perspektiv går vores offentligt finansierede uddannelsessystem også ud på at forberede folk til at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Men kultur og mentalitet er givetvis også med til at sikre opbakning til vores velfærdssystem."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.