Skattepolitik som lykkeskaber

21-02-2008
7 min.

Økonomi og lykke er en forskningsgren i vækst og kaster ifølge den britiske økonom Richard Layard nyt lys på blandt andet skattepolitik.

"Det er en særlig fornøjelse at skulle tale om økonomi og lykke i Danmark, som ifølge alle undersøgelser er et af verdens lykkeligste samfund." Richard Layard, leder af Center for Economic Performance på London School of Economics, ser veloplagt ud over tilhørerne. Synet må gøre ham ekstra glad, for adskillige af de 200 økonomer, der fylder salen, sidder med et smil på læben, og alle har blikket opmærksomt og forventningsfuldt rettet mod den britiske økonom, der er gæstetaler på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde på Koldingfjord.

Med udgangspunkt i, at de vestlige samfund - trods mere end fordoblet velstand ifølge en række empiriske undersøgelser - ikke er blevet mærkbart lykkeligere gennem de seneste 50 år, retter Richard Layard søgelyset mod, hvad det egentlig er, der gør folk lykkelige, og hvordan dette kan implementeres i det nyttebegreb, som er centralt i økonomisk teori: "Jeg har altid syntes, at der var en alt for snæver opfattelse af, hvad der påvirker nytte. Der lægges for meget vægt på købekraft og for lidt på andre ting, der er vigtige for vores velbefindende, som for eksempel sociale behov," forklarer han.

Emnet gør indtryk blandt mainstreamøkonomer, især fordi stadig mere avancerede undersøgelsesmetoder, der også er anerkendte i fagøkonomi, inden for områder som hjerneforskning, antropologi og psykologi gennem de seneste 25 år har bidraget med værdifulde målinger af forskelle i lykke og af, hvad der gør folk glade.

Status gør glad

Denne psykologiske indsigt har ifølge Layard overraskende konsekvenser for den traditionelle tankegang på et helt andet traditionelt økonomfelt - nemlig skattepolitikken. Undersøgelser viser, at menneskers tilbøjelighed til at sammenligne sig med hinanden medfører, at folks tilfredshed, alt andet lige, er proportional med deres status i omgivelserne. Ligeledes er der empirisk belæg for, at materielle goder giver mere status end eksempelvis et godt familieliv, et godt helbred eller fritid.

På den måde vil man måske knokle mere for at tjene penge til at overgå naboen i statussymboler, og hvis denne gør det samme, kan det resultere i et veritabelt indkomstræs, hvor den stigende velstand ikke nødvendigvis fører til øget tilfredshed, fordi man indbyrdes bevarer den samme relative position. I hvert fald hvis man, som den typiske borger i Vesten, i forvejen tjener rigeligt til at dække alle basale behov. 

Skaber skat lykke?

Det såkaldte forvridningstab ved skat er velkendt blandt økonomer - det vil sige den erfaring, at folk arbejder mindre, jo højere skatten er. 

Richard Layard slår her til lyd for, at samme forvridning også giver en gevinst, idet der bliver lagt en dæmper på arbejdsomfanget hos de mennesker, der arbejder mere på grund af statusræset, end de ellers ville have foretrukket: "Jeg tror, det er en vigtig effekt. De fleste har tænkt på, at der findes et rotteræs, men de forbinder det ikke med, at skattesystemet har nogle muligheder for at mindske tilskyndelsen for at arbejde. Og hvis folk på den ene side beklager sig over høje skatter og på den anden side beklager sig over rotteræset, skulle de tænke på forbindelsen mellem de to udsagn," mener han.

Men hvilket skatteniveau vil så gøre folk mest lykkelige? Har den danske marginalskatteprocent på 63 for topskatteydere for eksempel en passende størrelse? Den britiske økonom ler, mens han ryster let på hovedet: "Jeg forsøger ikke at kommentere på niveauet. Jeg vil blot argumentere for, at hvis man ikke har tænkt på denne effekt og har et syn på, hvad det rette niveau er, så bør man medtænke dette, og det rette niveau vil blive højere," siger han, men tilføjer så: "Man kan jo sige, at Danmark altid figurerer som et af de lykkeligste lande i verden, og at Sverige også rangerer meget højt, så det virker ikke, som om at høje skatter i Skandinavien producerer ulykkelige samfund."

Hverken ligeløn eller ny løn

Også når det gælder præstationsorienteret løn, er Richard Layard skeptisk over for, hvor fremmende konkurrence er for menneskers lykke. Mens det i den britiske økonoms optik kan være fornuftigt at aflønne eksempelvis en valutahandler efter, hvor stort et overskud han genererer, er han mindre positiv over for løbende, eksempelvis årlige, evalueringer og løntillæg på arbejdspladser, hvor folk arbejder sammen: "Her findes der ingen objektiv målestok, og jeg tror, det har en unaturlig virkning for arbejdet i et team. Når folk, i stedet for at have opmærksomheden på arbejdet og glæde sig over samarbejdet, hele tiden spekulerer på, om de gør det bedre end den og den, er det ikke godt for lykken og heller ikke nødvendigvis for holdets effektivitet," mener han. 

Økonomen går imidlertid ikke ind for lige løn til alle: "Den største værdi for en manager af at have en fleksibel lønpulje er ikke at tilskynde folk til at arbejde mere, for på enhver ordentlig arbejdsplads er det kollegernes respekt, der er den største tilskyndelse. Men når det drejer sig om at rekruttere gode medarbejdere, er forskelle i løn meget vigtige," argumenterer han og tilføjer, at han selv som leder har oplevet det som vigtigt at kunne tiltrække gode folk gennem finansielle tilskyndelser. Efter deres ansættelse er det imidlertid aldrig faldet ham ind at kalkulere, hvor godt de gør det og give dem ekstra belønninger efter det.



Men kan finansielle tilskyndelser ikke få folk til at oppe sig?

"Der findes mange modeksempler på det. I en israelsk daginstitution begyndte man at uddele bøder til forældre, der hentede deres børn for sent. Men det fik bare forældrene til i endnu højere grad at hente børn sent, da de nu alligevel havde betalt ekstra for pasningen," svarer Richard Layard og nævner et andet eksempel fra England, hvor folk er begyndt at arbejde mindre, efter man startede med at betale dem for hver ting, de gør. "Ordentlige lønarrangementer afhænger af, at folk arbejder, fordi de synes, de bør arbejde. Når man begynder at give tillæg, kan man ikke være sikker på, at det ikke i stedet underminerer den eksisterende motivation," argumenterer han.

General Well Being

Richard Layard har altid været en stærkt policy-orienteret økonom, og han ser optimistisk på mulighederne for, at resultaterne af den voksende forskning i lykke og økonomi vil få indflydelse på den politisk-økonomiske dagsorden. Som eksempel nævner han, at emner som basal livskvalitet og en mere nuanceret opfattelse af fremskidt er kommet på OECD's dagsorden og dermed antyder et skift i fokus.

Også blandt britiske politikere har der ifølge økonomen de seneste tre år været markante ændringer på vej - både med hensyn til prioriteringen af konkrete bevillinger og mere abstrakte målsætninger - og han fremhæver den konservative leder, David Cameron, for klart at have formuleret det, det hele handler om: "Vi skal ikke maksimere BNP, men i stedet maksimere GWB - General Well Being."

Lord Richard Layard

  • Født 1934, uddannede sig først til historiker, siden til økonom.
  • Har grundlagt Center for Economic Performance på London School of Economics og har blandt andet gennem forskningen herfra haft indflydelse på Labours velfærdspolitik.
  • Har sæde i Overhuset for Labour som Baron Layard.

I bogen 'Happiness - Lessons from a New Science' (2005) gør Richard Layard rede for udviklingen af forskningen i lykke og økonomi og for en lang række af resultaterne fra den.

Adfærdsøkonomi

  • Forskningen i lykke og økonomi knytter sig til den forskningsgren, der kaldes eksperimentel adfærdsøkonomi. Denne er kendetegnet ved at optage vigtige forskningsresultater fra fag som psykologi, sociologi og hjerneforskning i økonomisk teori.
  • Retningen har gennem flere år vundet anerkendelse på den videnskabelige front med den endelige blåstempling i 2002, da den fik nobelprisen i økonomi. Tildelingen blev blandt andet begrundet med, at adfærdsøkonomi bidrager med værdifuld indsigt i, hvordan størrelser som tillid, fairness og erfaring præger folks økonomiske beslutninger.
  • Økonomisk Institut ved Københavns Universitet oprettede i 2005 Danmarks første professorat i eksperimentel adfærdsøkonomi.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.