8.2.2008
af
Poul Carlsbæk
Kommentaren
"Pensionskasserne og livsforsikringsselskaberne bliver efterhånden de mest betydende aktionærer i en lang række store danske virksomheder. De går med i bestyrelsesarbejdet, men i de fleste tilfælde som 'bagsædepassagerer'. De store institutioner er sjældent med til at omstrukturere virksomhederne, men giver gerne den siddende ledelse et betydeligt spillerum," skriver Robert Spliid i sin bog Kapitalfonde - rå pengemagt eller aktivt ejerskab.
I dag er pensionssparerne ikke alene på bagsædet i kapitalfondenes rådgivende bestyrelser, men vi er blinde passagerer, der ikke ser, hvordan og i hvilke virksomheder fondene investerer. Og vi er tavse passagerer, der kun hvisker spagt om større åbenhed.
Typisk afgiver pensionskassen et "kapitalfondsindskudsbidrag" på et større millionbeløb til kapitalfondens investeringer over en 8-10-årig periode. Det sker uden forhåndsinformation om påtænkte virksomhedsopkøb, om investeringsstrategier, ingen garanteret minimumsforrentning og ingen informationer om det bagvedliggende kapitalfondsselskab og dets "partneres" økonomi og indtjening.
Nu er det på tide at stille mere håndfaste krav:
Disse krav vil fremme et effektivt marked og dermed bidrage til den maksimale forrentning af pensionskassens midler.
Pensionssparerne har krav på information om kassens investeringer - også i de omdiskuterede kapitalfonde. Hvis pensionskasserne går sammen, forlader bagsædet og kræver åbenhed og ordentlig etik, så får vi effektive virksomheder og det højeste afkast og købekraft.
Kan vi ikke selv finde ud af det nu, så stiger presset for politiske indgreb og rigid reguleringer, som hverken er pensionskassernes, erhvervslivets eller lønmodtagernes interesser.
Ledige stillinger