Ultimo marts tager vi hul på en helt ny æra for DJØF Bladets sider på djoef.dk. Her bliver der mulighed for at kommentere og debattere de enkelte artikler. Om denne feature skal bredes ud til flere eller alle dele af DJØFs hjemmeside, må erfaringerne vise. Hidtil har vi ikke haft de bedste erfaringer med onlinedebatter på hjemmesiden. I praksis har meget få medlemmer vist sig interesseret i at deltage. Men i takt med at netkommunikation bliver stadig mere udbredt, skal DJØF selvfølgelig også kunne benytte disse kommunikationsformer i dialogen med og mellem medlemmerne.