Grønlandske kommuner så store som Frankrig

Tag en dansk kommune og gang den op til at være på størrelse med Frankrig. Med halvt så mange indbyggere som i en dansk gennemsnitskommune. Og da kommunens byer ligger spredt over store geografiske afstande, foregår transporten mellem byerne med fly og skib, og kommunens borgere taler ikke helt det samme sprog, da dialekterne er kraftige.

Dette scenarium bliver snart hverdag for den kommende grønlandske Øst-Vestkommune, når fem kommuner med Nuuk i spidsen og otte bygder fra årsskiftet skal sammenlægges. Helt præcist vil storkommunen komme til at bestå af 20.998 indbyggere, der er spredt ud over et areal på 646.600 kvadratkilometer, adskilt af indlandsisen, der umuliggør anden transport end dyre flyrejser med Air Greenland, og to kraftige dialekter - vest- og østgrønlandsk er i realiteten to sprog, der adskiller sig lige så markant som dansk og svensk. Derudover bliver der også talt dansk.

Sammenlægningen sker i forbindelse med det grønlandske strukturudvalgs arbejde, der blandt andet betyder en reduktion i antallet af grønlandske kommuner fra 18 til fire storkommuner med begyndelse fra nytår.

Men de store udfordringer får ikke den kommende borgmester i Øst-Vestkommunen, Asii Chemnitz Narup fra partiet Inuit Ataqatigiit (grønlandsk venstrefløjsparti, red.), til at ryste på hånden. Nærmest tværtimod:

"Jeg er godt klar over, at det er en kæmpe mundfuld at få sammenlagt de meget forskellige kommuner, både kulturelt og administrativt, men jeg betragter den store mangfoldighed i den nye storkommune som en styrke. Mulighederne ligger i mangfoldighed. Det vil da være megakedeligt, hvis vi ligner hinanden," mener Asii Chemnitz Narup, der er gået i gang med at modtage privatundervisning i østgrønlandsk for at styrke samtalen med borgerne på østkysten.

Styrke de faglige miljøer

Ud over at en række kommuner skal sammenlægges, skal de ad åre overtage en række opgaver for Hjemmestyret (centraladministrationen, red.). Det drejer sig om typiske opgaver, der i forvejen bliver løst af kommunerne, men hvor ressourcerne er blevet styret af Hjemmestyret. Det er områder inden for handicap, vidtgående specialundervisning, PPR og alkoholbehandling. For at det kommunale niveau kan løfte de nye opgaver fra Hjemmestyret, kræver det større enheder, så der kan opstå faglige miljøer, der kan håndtere de nye udfordringer. Det er ikke tilfældet i dag, hvor de mindste kommuner kun har et befolkningsgrundlag på 500-2.000 indbyggere, siger Peter Beck, der var medlem af Strukturudvalget, tidligere direktør for Økonomidirektoratet og i dag kommitteret samme sted. I den forbindelse håber han på, at flere akademikere får lyst til at arbejde i storkommunerne, når de får opbygget et stærkt fagligt miljø. I dag har kommunerne svært ved at rekruttere veluddannet arbejdskraft.

Formanden for Strukturudvalget, Martha Labansen, der er direktør i Kanukoka (svarende til KL,red.), er enig og supplerer:

"Derudover skal vi heller ikke glemme, at der i dag bliver truffet mange afgørelser i de små kommuner, som ikke fuldt ud er juridisk korrekte, fordi de små administrationer ikke er tilstrækkeligt klædt på til at håndtere opgaven. Ved at sammenlægge kommunerne vil de blive styrket."

Men Kanukoka-direktøren pointerer dog, at en anden pointe med reformen er, at selvom man centraliserer på det lokale niveau, skal kommunen ligeledes sørge for i praksis at inddrage befolkningen i beslutningsprocessen. Eksempelvis har man i lovgivningen sørget for, at kommunalbestyrelsen i den første valgperiode skal have en repræsentant fra hver by.

Bekæmpe vanens magt

Kommunalbestyrelsen i Øst-Vestkommunen har mange planer om, hvordan befolkningen i den store kommune skal inddrages og få medindflydelse på beslutningerne. Ifølge Asii Chemnitz Narup er det blandt andet målet, at de folkevalgte lokalpolitikere skal have en fast træffetid i deres lokalområde, hvor borgerne har mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode råd. Dernæst skal kommunalbestyrelsens møder holdes rundt om i kommunen. Derudover kunne hun godt forestille sig nogle rejsehold af embedsmænd, der kommer rundt i bygderne og byerne, så de får et tættere forhold til de problemer, der er særligt for den bygd eller by - og dermed styrke de faglige miljøer.

"For hvis den kommende storkommune skal blive en succes, er det vigtigt, at alle føler en vis form for medejerskab til processen, og at de oplever, at kommunen er til for dem og ikke omvendt," siger Asii Chemnitz Narup, der dog påpeger, at den helt store udfordring i at sammenlægge kommunerne ligger i at bekæmpe vanens magt. Den skal udfordres fra alle sider - både fra borgerne, ansatte og ikke mindst fra politikerne. Der skal virkelig tænkes nyt og i helheder, hvis det skal lykkes.

"Normalt har politikerne været vant til at tænke i kasser, uanset om man sad i en kommunal- eller bygdebestyrelse. Man oplever det også i dag i Landstinget. Selvom Grønland er en stor valgkreds, kommer der til hver samling forslag, der udelukkende tilgodeser det lokalområde, hvor de bor og får de fleste stemmer fra," forklarer Asii Chemnitz Narup, nu tidligere medlem af Landstinget, som er optimistisk i troen på, at helhedstænkningen nok skal få en berettiget plads i den kommende storkommune.

Samarbejde med et islandsk flyselskab

For at holde udgifterne til mødeaktiviteter i ave vil IT- og videokonferencer blive den mest benyttede måde at holde møder på ifølge den kommende borgmester. Hun betoner dog samtidig, at man ikke kommer udenom, at de folkevalgte og embedsmændene kommer til at rejse oftere inden for storkommunen end i dag, hvilket ikke er helt uproblematisk, for de store afstande mellem storkommunens byer og bygder gør det svært at mødes med jævne mellemrum. Og Air Greenland flyver kun fra vestkysten til østkysten to gange om ugen, ofte med forsinkelser når vejret driller.

"Derfor overvejer vi at alliere os med et af flyselskaberne fra Island for at sikre flere flyafgange mellem øst og vest," siger Asii Chemnitz Narup, og tilføjer, at det er indtil videre kun på undersøgelsesstadiet.

De ansatte i storkommunen, uanset om man er pædagog i en bygdebørnehave eller forvaltningschef, er også tiltænkt en central rolle i sammenlægningsprocessen.

"Det er vigtigt at få inddraget de kommunalt ansatte i processen, da de ligger inde med vigtig viden om, hvordan tingene fungerer i hverdagen, og hvordan vi kan gøre noget anderledes. Deres rolle i processen kan ikke undervurderes," fastslår Asii Chemnitz Narup og henviser til, at der ikke er nogen færdiglavet manual, der forklarer hvordan man bedst organiserer en kommune af en sådan størrelse som Øst-Vestkommunen, der har et så spredt bosætningsmønster.

Et af de områder, hvor ideer fra de kommunalt ansatte er velkomne, er, hvordan man får udviklet en administration, der på den ene side sikrer en central forvaltning med et fagligt miljø, og på den anden side giver borgerne en service, der er så tæt på borgerne som muligt og af en højere kvalitet end den er i dag. Et af værktøjerne i den administrative værktøjskasse til at indfri dette mål kunne være at benytte sig af mål- og rammestyring. På den måde får de lokale institutioner selv muligheden for at indfri målene - uden indblanding fra centralforvaltningen i Nuuk.