Den danske forbindelse

Men ingen danskernetværk til ham. Ellers tak - for hvad skulle han med dem? Han havde, som han siger, ikke behov for at komme til julemarked med 25 danske familier eller sidde og spille whist hver onsdag aften med en flok danskere. For han var jo ikke flyttet til Bruxelles for at være dansker i Bruxelles.

Søren Hyldstrup Larsen sidder nu i sit tredje job i Bruxelles, og han har ingen planer om at returnere til Danmark foreløbigt. Han har en belgisk kæreste og har lige købt hus.

Efter Trafikministeriet var Søren Hyldstrup Larsen ansat i et engelsk konsulentfirma, og i dag arbejder han for erhvervs- og arbejdsgiverforeningen Dansk Transport og Logistik (DTL). Hans to hovedopgaver er dels at forsøge at gøre EU virkeligt for de danske medlemmer af DTL og dels at forsøge at påvirke politikerne, så forslag og lovgivning falder ud til DTL's fordel - altså en slags lobbyist.

Erkendelse: Jeg er jo dansker

Søren Hyldstrup Larsen tager stadig ikke med til danskerjulemarked, han spiller ikke danskerwhist, og de fleste venner, han ser i fritiden, er enten belgiere eller andre udlændinge. Men han netværker - også med danskere, for det går bare ikke sådan at vende ryggen til danskerne og det danske, hverken på det faglige eller psykologiske plan, er hans erkendelse i dag.

"Der ligger nok lidt psykologi i det på den måde, at jeg efter en årrække havde gennemført min befrielseskamp fra Danmark. Samtidig kom erkendelsen af, at uanset hvad bliver jeg aldrig belgier," siger Søren Hyldstrup Larsen.

Dermed er han nået frem til samme erkendelse som sin tante fra Jamaica. Hun har inspireret ham til at binde tættere bånd til danskerne igen.

"Efter mange mange år i Danmark fik min tante pludselig en stor trang til at dufte, smage og se Jamaica igen, og siden har hun taget mange rejser tilbage til hjemlandet. Og det gjorde indtryk på mig. Du kan simpelthen ikke løbe fra dine rødder. Og jeg ville aldrig have troet, at jeg skulle sige det, men vi skal holde fast i, at vi danskere er originale," siger Søren Hyldstrup Larsen.

Netværk med måde

På det faglige plan har han altid holdt kog i diverse netværk, men i de første fire-fem år i Bruxelles undsagde han som sagt de danske. Men altså ikke længere - i hvert fald ikke når det gælder de faglige netværk.

"Jeg må indrømme, at jeg ikke var så opmærksom på betydningen af de danske netværk dengang. Men hvis jeg kom til Bruxelles i dag, ville jeg arbejdsmæssigt bruge dem, for jeg har lært værdien af dem. Nu bruger jeg dem både til at skaffe oplysninger og til at holde kontakter ved lige. Samtidig er EU ikke blevet mindre kompliceret, så det er givende at sætte sig ned med folk i samme situation og sammen danne et billede af, hvad der sker. Og hvis jeg stod for at skulle skifte job, ville jeg da også bruge netværkene mere i dag," siger Søren Hyldstrup Larsen.

Men selvom han har fundet ud af, at der så sandelig er fordele ved at netværke med sine landsmænd, er han stadig kritisk, og han kan også se nogle farer ved at være for fokuseret på netværkene.

"Indspisthed, nepotisme og i yderste konsekvens kan der gå korruption i det," siger Søren Hyldstrup Larsen.

Og så er der det der med faren for, at der går for meget julemarked og hygge i netværkene. En balancegang, han selv er med til at gå som formand for DJØF Belgien - et DJØF-netværk for alle djøfere, der arbejder i Belgien.

"DJØF har et stort potentiale i Bruxelles for netop at være en kombination mellem det faglige og det sociale. Man skal ikke dræbe netværk ved at gøre dem alt for institutionaliserede med dagsordener og faste mødedatoer, men omvendt skal man også passe på, at det ikke bliver mere socialt end fagligt. Vi forsøger fx at få en mentorordning op at stå og prøver at udvikle en IT-platform, hvor medlemmerne indbyrdes kan stille spørgsmål og hjælpe hinanden med svarene," fortæller Søren Hyldstrup Larsen.

Ud over DJØF-netværket er han med i den danske ambassades virksomhedsnetværk og to lobbyistnetværk med andre danske erhvervsorganisationer. Dertil kommer flere internationale netværk, der fagligt er tæt knyttet til hans eget arbejdsfelt.

Svært at sige farvel

Der er også en anden god grund til, at Søren Hyldstrup Larsen ikke bryder sig om, at de danske netværk bliver for socialt baserede. For det er helt bevidst, at stort set alle de venner, han ser i fritiden, ikke er danske.

"Hvis jeg udvikler danske venskaber, så er det typisk med nogle, der er her permanent. For det første fordi de står med de samme udfordringer, som jeg selv gør, og så er det igen, at netværk går hen og giver mening. Og for det andet fordi jeg gerne vil holde mig fra at skulle sige farvel hvert tredje år. Det er lidt for træls," siger Søren Hyldstrup Larsen.

Han har som sagt ingen planer om at forlade Bruxelles, men han husker selv, da han var udstationeret i tre år for Trafikministeriet.

"Det er stressende at arbejde under nogle forhold, hvor du kun er der i tre år. Du investerer ikke dig selv helt, og det sidste år går med at finde ud af, hvad du skal bagefter. Derfor er det vigtigt for mig, at det job, jeg har nu, i princippet ingen udløbsdato har," siger Søren Hyldstrup Larsen.

Der er flere årsager til, at han ingen planer har om at vende hjem til Danmark foreløbigt. På en eller anden måde bliver det aldrig rigtig hverdag i Bruxelles. Her er ingen plejer, og så har han meget meget svært ved at se sig selv på en cykel i regnvejr i Danmark. Samtidig har han flere tidligere kolleger, der er vendt hjem til en arbejdsplads, hvor de har skullet kæmpe sig tilbage til en position i organisationen, der bare nogenlunde matcher det, de kommer fra.

Men den Søren Hyldstrup Larsen, der for 11 år siden tog ud uden faste planer om at bosætte sig i Danmark igen, er begyndt at drømme om at vende tilbage til fædrelandet engang ude i fremtiden.