DJØF Privats lønstatistik 2008

Privatansatte djøferes løn er steget med 4,8 procent det seneste år mod 6,1 procent året før. Det viser DJØF Privats lønstatistik for 2008.

Og selvom der er tale om en mindre lønfremgang end sidste år, er det stadig pæne lønstigninger, lyder det fra Jan Helmer, formanden for DJØF Privat. På grund af finanskrisen har han ellers ventet på lønstatistikken med lidt tilbageholdt åndedræt.

"Men der er ikke noget, der tyder på, at finanskrisen har smittet af på djøfernes løn. Ledigheden er lavere end nogensinde, og der er stadig enormt bud efter djøferne, så der er ikke noget, som indikerer, at de skal være mere ydmyge, når de går til lønforhandling. I første halvdel af 2009 regner jeg heller ikke med, at krisen hverken kan ses på efterspørgslen efter djøferne eller på deres løn," siger Jan Helmer.

Ligesom de forgangne år er det især de yngre årgange af djøfere, der har hevet de største lønstigninger hjem.

Således har en privatansat djøfer med en kandidattitel fra 2007 fået en lønstigning på næsten ti procent eller 3.200 kroner om måneden.

En djøfer, der kommer lige fra eksamensbordet og siger ja tak til et job i den private sektor, får typisk 34.000 kroner i løn om måneden. Sidste år fik en nyuddannet lige godt 32.000 kroner.

Direktørgruppen er dem, der har fået pyntet mindst på lønnen. Det er i gennemsnit blevet til en lønstigning på 2,9 procent. Det skyldes blandt andet, at de øverste direktører har fået mindre i bonus end sidste år. En administrerende direktør tjener typisk knap 125.000 kroner om måneden.

Finanssektoren som lokomotiv

På trods af finanskrisen har det ligesom tidligere år været djøferne i den finansielle sektor og i særdeleshed økonomer, der har fået de højeste lønstigninger. En nyuddannet økonom, der har sagt ja til et job i finanssektoren, har fået en startløn på 37.000 kroner om måneden.

Og selvom Jan Helmer stadig ser meget positivt på djøfernes muligheder for at få job og få god betaling for det, er det nok uundgåeligt, at finanskrisen kommer til at kunne mærkes, mener han.

"Finanssektoren har i den grad været et lokomotiv for beskæftigelsen og lønudviklingen, men det vil den nok blive i lidt mindre grad fremover. Til gengæld har afskedigelserne og fyringsrunderne ikke rigtigt ramt djøferne endnu, men vi er da opmærksomme på, hvad der sker i branchen," siger Jan Helmer.

Når det gælder kvinder og mænd, er der umiddelbart en lønforskel, der er til at få øje på. Således får de nyuddannede kvinder 1.200 kroner mindre i løn om måneden end mændene. Men da der er flere mænd end kvinder med økonombaggrund, og det typisk er den djøfgruppe, der får mest i løn, og da mændene i højere grad end kvinderne går efter stillinger i finans- og IT-virksomheder, hvor lønningerne er højest, er det ikke den reelle lønforskel. DJØF vil senere udarbejde en større analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd.