Børn har krav på et trygt liv

Dansk Kvindesamfunds og min kritik i forhold til forældreansvarsloven handler om 10-15 procent af samlivsophørssagerne, hvor forældrene ikke er i stand til at samarbejde. 

Thorkild Vestergaard-Hansen mener, at der kun er tale om et lille mindretal af samlivsophørssagerne, der er konfliktfyldte. Jeg mener ikke, det er et lille mindretal. Socialforskningsinstituttet skønnede i 2004, at ti procent af de daværende statsamters sager var komplekse/tunge uenighedssager svarende til minimum 4.000 sager. I min optik er det fuldt ud tilstrækkeligt, til at loven skal ændres nu.

For børnenes skyld er en lovændring nødvendig nu, eksempelvis skal der ses nærmere på:

• Hvordan opleves samværet med en forælder, som børnene ved er voldelig og anvender dominans og kontrol som udtryksform?
• Skal der ikke sondres mellem babyer, små eller store børn?
• Skal sager kunne tages op i det uendelige?
• Hvorfor tilbydes forældrene ikke uvildig, juridisk partsrådgivning fra sagens start?
• Er det ikke overgreb mod et barn at blive udleveret tvangsmæssigt ved fogedens hjælp? Og vil vi fortsætte i dette spor?
• Løser man uenighed mellem to parter ved at dømme dem til enighed? Nej, dom til fælles forældremyndighed duer ikke.

Jeg ønsker ikke far ud af barnets liv, jeg ønsker, at barnet skal kunne leve trygt og så roligt som muligt.