Whistleblower i Japan, skurk eller folkehelt

Den første store skandale ramte Mitsubishi i 2000, da en ansat afslørede, at firmaet havde dækket over defekte bremser. Firmaet havde i al hemmelighed arkiveret tusindvis af forbrugerklager for at slippe for at tilbagekalde bilerne. Det medførte, at indenrigssalget gik ned med en tredjedel, samt at en del af ledelsen blev arresteret.

Nu kommer afsløringerne slag i slag - næsten som en lavine.

Et af mange eksempler på whistleblowers er Kiroku Akahane. Han var salgschef for firmaet Meat Hope i byen Tomakomai og afslørede, at firmaet havde blandet svinekød, lam og kylling og solgt det som hakket oksekød. Kiroku Akahane havde kendt til svindlen i mere end ti år og følte sig splittet mellem loyalitet over for virksomheden og skyld i forhold til kunderne. Han havde ikke alene haft fat i sine foresatte, men også fremvist prøver til embedsmænd fra det japanske landbrugsministerium. I begge tilfælde blev han bedt om at holde mund. Til sidst gik Kiroku Akahane til pressen. Det har han betalt en høj pris for. Siden afsløringerne er han blevet behandlet som spedalsk i Tomakomai. Han er udelukket fra religiøse festivaler - et vigtigt omdrejningspunkt for japansk selvfølelse - og selv mange af hans slægtninge undgår ham. Ikke overraskende har han siden afsløringerne måttet gennemgå psykiatrisk behandling for depression.

Ubegrænset loyalitet

Professor og økonom Koji Morioka ved Kansai University har researchet i fænomenet whistleblowers. Ifølge ham er skandalerne et produkt af et forældet økonomisk system, hvor virksomhederne er blevet beskyttet af embedsmænd, der har negligeret deres pligter over for offentlighed og forbrugere. De såkaldte whistleblowers har blotlagt problemer, der har eksisteret i lang tid.

Mange japanere er da også mere chokerede over fænomenet med whistleblowers end selve indholdet i det, der bliver afsløret. Siden Japans samuraiepoke har loyalitet mod ens foresatte været en hjørnesten i japansk kultur og selvforståelse. Traditionelt har forræderi været den største forbrydelse, næsten værre end mord. Straffen er 'mura hachibu' - forvisning fra landsbyen eller udstødelse fra gruppen - og det i et samfund, hvor konformitet og tilhørsforhold til gruppen stadig er ekstremt vigtigt.

"Japansk virksomhedskultur stempler whistleblowers som forrædere og forsøger at isolere dem," siger professor Koji Morioka.

For bare ti år siden ville whistleblowing næsten være umuligt at forestille sig. Jobbet var en vigtig del af personligheden, og bare det at blive ansat af en større virksomhed var en livslang garanti for ansættelse. Ud over jobsikkerhed kunne medarbejderne regne med -årlige bonusser og andre økonomiske fordele. Og toppen af hierarkiet kunne forvente at blive ansat som konsulenter hos en underleverandør, når de nærmede sig pensionsalderen.

Medarbejderne opfattede i højere grad sig selv som tilhørende en bestemt virksomhed end som medlemmer af en profession. Personlige forpligtelser og udtalt respekt mod ens chefer var et nøglepunkt. Hvis der foregik noget kritisabelt inden for virksomheden, blev det holdt internt.

Professor Koji Igata ved Osaka University taler om 'medlemskab' af en virksomhed i modsætning til vestens kontrakter. Større virksomheder bliver betragtet som en lukket verden, som man beskytter - næsten uanset hvad.

Nye tider for whistleblowers

Billedet har ændret sig. Øget konkurrence samt manglende vækst har spillet en stor rolle. De årlige bonusser, der kunne udgøre op til 50 procent af indkomsten, er beskåret kraftigt. En stor del af medarbejderne må acceptere lavere lønninger og har set frynsegoder forsvinde. Tidligere chefer kan heller ikke længere regne med en konsulenttjans, når karrieren går på hæld.

Virksomhederne har mistet betydning i medarbejdernes univers. Livslange ansættelser er på vej ud, og der bliver i stadig større omfang anvendt midlertidige ansættelser. Andelen af løst ansatte er steget fra 20 procent 1990 til 33 procent i 2005 og er fordoblet siden midten af 80'erne. Det har begrænset virksomhedernes omkostninger, men samtidig har det kostet på loyalitetsfølelsen hos de ansatte. Der er en bevægelse hen imod en større individualisering af samfundet, hvor man ikke kun er medarbejder, men også privatperson og forbruger.

Også internettet har spillet en vigtig rolle, og der er i dag over 10.000 websider, der fokuserer på virksomheders interne forhold.

I 2004 blev den første lov til beskyttelse af whistleblowers vedtaget. Den blev udvidet i 2006. Loven forbyder specifikt fyringer, lønreduktioner og andre negative tiltag mod whistleblowers.

"Siden år 2000 er så mange cover-ups blevet bragt frem i lyset via whistleblowers, at den offentlige holdning nu er begyndt at ændre sig og udvise forståelse for whistleblowers," siger professor Koji Morioka.