Dommerpyramiden

Målet om ligestilling gælder også for dommere i landets retssale. Der er derfor nu udarbejdet en ligebehandlingspolitik ved danske domstole, og der lægges kontante tal frem på bordet, når det gælder kønsfordelingen blandt de juridiske dommere. Ligestilling er ikke en realitet endnu, men det går fremad. Kvinderne har fået en klart større bid af kagen i byretterne, mens mændene stadig dominerer ved dommerpodierne i landsretterne og Højesteret. 

Set med historiske briller er udviklingen i kønsfordelingen blandt dommere den mest fundamentale ændring af domstolssystemet overhovedet. Kvindelige jurister fik i 1921 adgang til at blive udnævnt til dommer, men det blev en del år senere, at de kom til fadet. De første udnævnelser af kvinder til byretsdommer og landsdommer kom i 1939, og den første kvindelige højesteretsdommer blev udnævnt i 1953, de to næste i 1964 og 1982.  Indtil for godt 10 år siden var kønsfordelingen fortsat meget skæv, idet ¾ af byretsdommerne og mere 4/5 af dommerne i landsretterne og Højesteret var mænd. Forventningen var dog, at dette ville ændre sig hurtigt, da flertallet af juridiske kandidater fra universiteterne fra 1987 har været kvinder. 

Spørgsmålet er derfor nu, hvor langt udviklingen er nået. Det generelle mønster er ret entydigt. Der udnævnes flest kvindelige jurister til byretterne og flest mandlige jurister til landsretterne og Højesteret. Hvis der er en udviklingstendens, er det et stigende antal kvinder ved byretterne, som også har fået en hel del mere at se til efter domstolsreformen. Ud af de mange nyudnævnte byretsdommere i f.eks. 2006-2007 udgør kvinderne 57%. Ud af samtlige fungerende byretsdommere landet over er 47% i dag kvinder. Kvindernes andel i procent af nyudnævnelser inden for de seneste fem år ser som følger:

I forhold til landsretterne og Højesteret er der fortsat mændene, der udgør flertallet. Der er dog kommet lidt flere kvindelige jurister ind i landsretterne. Hvis man ser på alle landsdommere, udgør kvinderne nu 24% i Østre Landsret og 34% i Vestre Landsret. Blandt alle landets højesteretsdommere er der 19% kvinder. 

Til sammenligning er det interessant, at det underordnede juridiske personale ved domstolene er kvinder. I Domstolsstyrelsens Ligestillingsrapport fra 2007 oplyses det, at kvinderne for første gang udgør mere en halvdelen af de ansatte i retsassessorstillinger. Der er 69% kvinder blandt dommerfuldmægtigene. Også blandt konstituerede dommere udgør kvinderne p.t. hovedparten. 

Selv om den igangværende udviklingstendens er positiv, kan det diskuteres, om de opnåede resultater er tilfredsstillende. I DJØF-rapporten fra 2008 'Vi kan ikke bare vente' konkluderes det, at 45% kvinder blandt nyudnævnte DJØF-ledere i den offentlige sektor er for lidt. Det er ikke godt nok set i forhold til rekrutteringsgrundlaget ifølge DJØF. Så klar en konklusion når man ikke i Domstolsstyrelsens Ligestillingsrapport. Her siges det mere lakonisk, at skævheden i kønsfordelingen i de attraktive dommerstillinger navnlig må "tilskrives, at der blandt de jurister, der anciennitetsmæssigt kan komme i betragtning til disse stillinger, hidtil har været relativt færre kvinder". Tanken er med andre ord: Når kvinderne får overtaget i rekrutteringsgrundlaget, vil de også få overtaget i nyudnævnelserne. 

Om vejen mod ligestilling kan sætte på en så enkel formel, er for mig at se lidt tvivlsomt. Rent faktisk udgør kvinderne desuden allerede flertallet i den gruppe af jurister, som kan rekrutteres til stillinger som dommere. Der er flere lodder i vægtskålen. Som på andre ansættelsesområder er der formentlig barrierer for kvinderne. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at Rip-Rap-Rup effekten lever i retssalen. Hvis det kun handler om anciennitet, så bør der være et klart flertal af kvindelige dommere på alle domstolsniveauer inden for 10 år. Dette mål kan stadig nås, men der er ud fra de aktuelle tal en formodning for, at mændene holder fast i toppen af pyramiden.