Dansk erhvervsliv forsker for lidt

20-11-2008
7 min.

Danske virksomheder skal forske mere, hvis fremtidig vækst og beskæftigelse skal sikres. Forskningsinvesteringer i videnservice har den største afledte beskæftigelseseffekt, siger forskningsleder Ebbe Krogh Graversen.

Efter at den økonomiske vækst herhjemme og i verden omkring os nu er bremset effektivt op, er det på høje tid, at dansk erhvervsliv igen satser markant på forskning og udvikling.

Siden årtusindskiftet har danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling været stagnerende sammenlignet med 1990´erne, og det er kritisk, fordi viden og omstillingsparathed er Danmarks vigtigste konkurrenceparameter i den intensiverede globale konkurrence om vækst og arbejdspladser.

Sådan lyder meldingen fra økonom Ebbe Krogh Graversen, der er forskningsleder ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet. Centret har i en årrække indhentet og analyseret tallene for danske forskningsinvesteringer.

De senest opgjorte tal fortæller, at hvor danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling herhjemme steg med 54 procent mellem 1998 og 2002 (fra 16,2 mia. kr. til 24,9 mia. kr. i faste 2006 priser), så faldt stigningen til otte pct. i de følgende fire år mellem 2002 og 2006 (fra 24,9 mia. kr. til 27,0 mia. kr.).

Hvorfor er det kritisk, at investeringerne i forskning og udvikling i danske virksomheder ikke steg med mere end otte pct. mellem 2002 og 2006?

"I en global verden, hvor alle lande handler og konkurrerer med hinanden, er stigningen simpelthen for lille i et land som vores. Vi har ikke de store naturressourcer, og vores eneste regulære ressource, arbejdskraft, hører til den dyreste i verden. Derfor er vi nødt til at være i front på forsknings- og udviklingsområdet, hvis vi vil bevare vores vækst og levestandard. De nyeste tal fra OECD viser, at dansk erhvervsliv med årlige forskningsinvesteringer, der svarer til 1,6 pct. af BNP, ligger markant efter svensk erhvervsliv (2,8 pct. af BNP) og Finland (2,5 pct. af BNP). Man kan anføre, at vi til gengæld ligger pænt over norsk erhvervsliv (0,8 pct. af BNP). Men Norge har så store indtægter på sin olie, at landet ikke i samme grad som de andre nordiske velfærdsstater er nødt til at forske. Og derfor skal vi snarere sammenligne os med Sverige, Finland og andre nordeuropæiske lande."

Hvad er forklaringen på den aftagende vækst i danske virksomheders forskningsinvesteringer efter 2002?

"Det bedste bud er vel den højkonjunktur, som Danmark har oplevet. Når det går godt, vil mange virksomheder have mindre incitament til at forske og udvikle, end når de kan se truende skyer forude. Det gælder primært virksomheder med begrænset forskningserfaring, mens de virksomheder, som har forsket og udviklet i årtier og har baseret deres forretningsmodel på konstant udvikling af nye produkter og tjenesteydelser, ved, at forskning er nødvendig, og at afkastet af øgede forskningsinvesteringer som regel ligger adskillige år forude. Det gælder eksempelvis store forskningstunge fremstillingsvirksomheder som Novo, Danisco, Grundfoss, Danfoss og Vestas, men også en lang række mindre men meget forskningstunge virksomheder. De forskningstunge virksomheder er til gengæld så globalt orienteret, at de lægger deres forskning i det land som er bedst for dem på det givne tidspunkt - og det er ikke nødvendigvis i Danmark."

Hvilken rolle spiller forskningsinvesteringerne i danske virksomheder for beskæftigelsen herhjemme?

"En afgørende rolle. Selv under højkonjunkturen forsvandt der hvert år mellem 250.000 og 300.000 danske arbejdspladser. Men beskæftigelsen steg alligevel til rekordhøjt niveau, fordi vi var i stand til at erstatte de tabte arbejdspladser med nye. En meget væsentlig komponent i denne omstillingsevne er et højt vidensniveau i virksomhederne. Nu hvor vi er på vej ind i en lavvækstperiode, og mange virksomheder vil få det svært, vil kravene til deres vidensniveau og evne til omstilling blot stige yderligere."

Inden for hvilke brancher er forskningsinvesteringerne størst herhjemme?

"Fremstillingsindustrien er topscorer og tegner sig for 65 pct. af forskningsinvesteringerne. Men videnservice er kommet godt med og tegner sig for den største relative vækst. Således steg forskningsinvesteringerne inden for vidensservice med 74 pct. mellem 1998 og 2006 (fra 4,2 mia. kr. til 7,3 mia. kr. i faste 2006 priser), mens væksten var på 69 pct. inden for fremstillingsindustrien i samme periode (fra 10,5 mia. kr. i 1998 til 17,7 mia. kr. i 2006)."

Selv om de private forskningsinvesteringer i videnservice stadig er under halvt så store som i fremstillingsindustrien, er den direkte beskæftigelse inden for videnservice næsten lige så stor som i fremstillingsindustrien. Hvorfor?

"Det skyldes, at den afledte beskæftigelseseffekt af investeringer i videnservice er større end i fremstillingsindustrien. Af de knap 40.000 danskere, som arbejder direkte med forskning og udvikling i danske virksomheder, er halvdelen ansat inden for fremstillingsindustrien, mens 44 pct. arbejder inden for videnservice. Hertil kommer, at videnservice, specielt i form af udviklings- og konsulentarbejde i forbindelse med eksempelvis it-software, spiller en meget vigtig rolle for det samlede danske erhvervsliv. Det gælder ikke mindst inden for servicesektoren, som udgør 70 procent af den samlede danske økonomi."

Kan du give et eksempel på den afledte beskæftigelseseffekt af forskningsinvesteringer i videnservice?

"Hvis du tager en af landets største servicevirksomheder, ISS, som har  16.000 ansatte herhjemme, så vil forskning og udvikling her handle om optimering af arbejdsgange på den enkelte arbejdsplads, såvel som for den enkelte medarbejder. Indførelse af teknologiske hjælpemidler, optimering af rengøringsmidler og arbejdsmetoder, sikring af ensartet rengøringskvalitet osv. Hvis forsknings- og udviklingsarbejdet i ISS bærer frugt, bliver virksomheden mere effektiv og konkurrencedygtig på den primære ydelse, som er rengøring og vagttjeneste. Samme princip gør sig gældende i mange andre danske servicevirksomheder."

Danske virksomheders forskningsinvesteringer i udlandet er voksende. Fra 3,2 mia. kr. i 2005 til 4,4 mia. kr. i 2006. Hvorfor ser vi denne tendens?

"Fordi det er en god forretning for virksomhederne. Vi har traditionelt betragtet udflytning af arbejdspladser som et spørgsmål om ufaglærte jobs, men virkeligheden i den globale verdensorden er også, at højtuddannet arbejdskraft i specielt Asien kan udføre forsknings- og udviklingsopgaver lige så godt og til en billigere pris, end vi er i stand til herhjemme. Det gælder specielt inden for fremstillingsindustrien, som tegner sig for 96 pct. af de registrerede udenlandske investeringer.

Reelt er omfanget af danske virksomheders forskningsinvesteringer i udlandet sikkert en hel del større, idet forskningsinvesteringer i eksempelvis udenlandske datterselskaber, som der er blevet oprettet mange af i de senere år, ikke registreres i vores system, medmindre de købes hjem til anvendelse i det danske moderselskab."

Der foregår også en udveksling den anden vej - altså udenlandske virksomheder som i 2005 investerede tre mia. kr. i forskning og udvikling i danske virksomheder. Og her hjemtager videnservice størsteparten med 60 pct. af de udenlandske investeringer. Hvorfor?

"Fordi forskningen indenfor det danske videnservicemiljø er så stærk, at den på trods af en højere pris er konkurrencedygtig. Eksempelvis har store udenlandske virksomheder som Microsoft, Nokia og IBM valgt at placere datterselskaber i Danmark for at udnytte kompetencerne i den danske it-arbejdsstyrke."

Det offentlige Danmark investerer årligt 12 mia. kr. i forskning og udvikling, hvoraf største parten går til universiteterne som frie midler. Diskussionen om hvordan de offentlige midler bedst skaber vækst og arbejdspladser er ofte intens. Hvem skal politikerne lytte til?

"De skal lytte til alle parter, men samtidig gøre sig klart, at virksomhedernes beslutning om at forske, og afgørelsen af om det skal ske i Danmark, afhænger af, om det giver positivt udslag på deres egen bundlinje. Er det økonomiske og faglige udbytte større andre steder, så samarbejder eller flytter de forskningstunge virksomheder hurtigt på tværs af nationale grænser.



Med hensyn til de virksomheder, som ikke er vant til at forske, så har vi her på centret lavet flere undersøgelser, som peger på, at der skal en offensiv og opsøgende indsats til fra det offentlige Danmarks side, hvis virksomhederne skal motiveres til at komme i gang med forskning og udvikling. Ellers virker opgaven for tung og uoverskuelig for dem.

Derfor må en del af de offentlige midler målrettes mod at få sådanne virksomheder til at deltage i forskning og udvikling. Det er nødvendigt, hvis vi også i fremtiden skal lykkes med at skabe vækst og tilstrækkelig mange nye arbejdspladser til erstatning for de arbejdspladser, som med garanti vil forsvinde i de kommende år."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.