Nej tak til kønskvotiering

Det kalder Personalestyrelsens direktør, Lisbeth Lollike, og formanden for Kommunaldirektørforeningen, Jens Chr. Birch, for kvotering, og det er de imod.

"Det er i sidste ende et politisk spørgsmål. Men i staten vil vi ansætte efter kvalifikationer og ikke efter en central fastsat kvote," siger Lisbeth Lollike, der i stedet anbefaler Ligestillingsministeriets Charter for flere kvinder i ledelse, som Personalestyrelsen har været med til at udvikle, og hvor man selv kan vælge mål og metoder.

"For det er klart, at vi gerne vil have flere  kvin-der i ledelse. Ellers går der talent og potentiale tabt. Der skal fokus på det, og det har vi også vedvarende haft i staten."

Et af resultaterne er, at halvdelen af deltagerne på statens faste lederudviklingsforløb for alle nyudnævnte kontorchefer i dag er kvinder.

"Jeg har læst DJØFs rapport, den er interessant, og det er godt, den er lavet," siger Jens Chr. Birch.

"Men kvotering er ikke en god ide. Vi skal ansætte efter kvalifikationer. I de sidste par dage har jeg spurgt alle de kvinder, jeg har mødt, og de synes nærmest, det er krænkende, hvis de skulle ansættes efter deres køn."

I stedet skal der andre og langt bredere tiltag til. Fokus må være at få skabt arbejdsforhold i lederjobbet, som giver plads til kvinder - hvad DJØFs egen undersøgelse blandt DJØF-lederne også viser, siger han, og fortsætter:

"Uanset om vi kan lide det eller ej, trækker kvinderne stadig det største læs derhjemme. Men balancen mellem familie- og arbejdsliv optager jo også de unge mandlige ledere. Så dét skal vi arbejde endnu mere med, end vi gør."

Fordobling af kvindelige topchefer i staten

I direktionen i Jens Chr. Birchs egen kommune, Næstved, er der p.t. kun mænd, da eneste kvinde ud af syv direktører lige er blevet headhuntet til et privat chefjob. Samme skæve fordeling finder man i den øverste top stort set hele raden rundt i de nye storkommuner ude i landet.

"Problemet er jo, at der simpelthen er få kvinder med i ansøgerbunkerne til topstillingerne. Så vi skal have rekrutteringsgrundlaget op. Men ikke gennem kvotering og noget med tvang. Vi skal skabe bedre vilkår for de værdier, som kvinder lægger ind i ledelse, og en lederkultur, som ikke også er en mandekultur," siger Jens Chr. Birch.

Lisbeth Lollike peger på Personalestyrelsens nyeste initiativ: Et mentorforløb for at løfte kvindelige ledere højere op i hierarkiet. Der er p.t. 26 mentorpar, og mentorerne kommer også fra det private erhvervsliv.

"Det er et vigtigt projekt, for vi kan se, at det trækker noget, når der kommer flere kvindelige topledere og dermed flere rollemodeller. For der er nok et glasloft, som skal brydes."

Men det går fremad, understreger hun. De nyeste tal i staten viser, at antallet af kvindelige chefer fra kontorchefniveau og opefter er steget med ca. 30 procent siden 2002 - og dét tal dækker over en stigning i antallet af kvinder på afdelingschef- og direktørniveau på næsten 50 procent.

Personligt glæder Lisbeth Lollike sig over, at halvdelen af Finansministeriets egen koncernledelse er kvinder.

Jens Chr. Birch er lige kommet hjem fra et besøg hos den britiske kommunaldirektørforening. Den har hele 30 procent kvindelige medlemmer. Det skyldes, at englænderne bruger et meget bredere rekrutteringsgrundlag og ofte henter kommunens øverste leder i uddannelses- og socialsektoren.