Mangfoldighed er god forretning

"Vi valgte ikke dig, fordi du var bedst, men fordi vi skulle have en kvinde med - vi har simpelthen kvotet dig!"

Det er nu seks år siden den tidligere norske erhvervsminister Gabrielsens kolde vind blæste ind gennem døren til de norske bestyrelser og delte Norge i en ja og en nej lejr til kvotering. Den panik og kulde, der opstod, er nu blevet afløst af en varm lettelse. I stedet for at skulle trækkes med kompetencer, der er sat ind på en kvoteordning, har bestyrelserne nemlig skilt sig af med de mindst skarpe (mandlige) ledere og i stedet fået topkvalificerede og topmotiverede (kvindelige) talenter ind.

Spanien har nu vedtaget en lignende lov. Virksomhederne skal give fire ud af 10 bestyrelsesposter til kvinder indenfor de næste syv år. I Tyskland går kansler Angela Merkels centrum-højre-regering i samme retning, det første skridt bliver et frivilligt charter som forpligter til ligestilling. I Holland sikres den samme forpligtelse til at sætte kvinder i toppen. Og det er ikke kun i erhvervslivet, at barriererne bliver stormet af kvinder. I det ellers så traditionelle Spanien har den socialistiske premierminister, Zapatero, fanget den nationale stemning, og afsløret et nyt kabinet med flere kvindelige end mandlige ministre - herunder en højgravid forsvarsminister.

Aldrig før har der været en sådan fokus på den økonomiske betydning af kvinder. Vores stilling som forbrugere, ansatte og ledere er ved at blive anerkendt som et mål for sundhed, modenhed og økonomisk levedygtighed. Kvinder bliver af central betydning for arbejdsmarkedets løsninger på udfordringerne i en aldrende arbejdsstyrke, faldende fødselstal og mangel på arbejdskraft. Lande og virksomheder har et stærkt ønske om at give kvinder muligheden for at opfylde deres potentiale. 

Personligt mener jeg fortsat, at køn er en forretningsmæssig problemstilling og ikke et kvindespørgsmål. Gennem Female Future projektet, som jeg initierede for NHO (Norges svar på DI, red.), og som satte både NHO og Norge på den internationale catwalk, har halvdelen af de 600 deltagende kvinder fået tilbud om bestyrelsesposter. Jeg er dermed enig med Kjell Erik Oie, Norges statssekretær i Ligestillingsministeriet, når han siger:

"Der er ingen vej tilbage" og "Vi har indset, at det er godt for erhvervslivet".

Et fejlagtigt fokus er årsagen til, at den nuværende tilgang til køn ikke har fungeret. Det er de økonomiske argumenter, som vi skal have fat på. Tiden er inde til et nyt perspektiv i erkendelse af, at vi kvinder både er lige og forskellige. Der er et stort og uudnyttet potentiale til rådighed for de virksomheder, der virkelig forstår, hvad der motiverer kvinder på den globale arbejds- og markedsplads. Kvinders talenter vil styrke erhvervslivets præstationer. At træffe foranstaltninger til at nå dette vil kræve vedholdende mod og engagement fra dagens virksomhedsledere. Det er tid til handling. Det er nu vi må gå fra mål til resultater og fra ord til handling.

Det er de komplementære færdigheder i de forskellige roller og ansvar på fodboldbanen, som tæller, og ikke de ensartede færdigheder og profilerne, der scorer målene, som sikrer holdet sejren til sidst!

Personligt er jeg ikke i tvivl. Den nyrekrutterede kvinde, som blev "blæst" ind i bestyrelsen kan rolig møde blikket fra de mandlige bestyrelsesmedlemmer, som ikke fik vennen med på holdet. Hun kan med ro læne sig tilbage i læderstolen og aflevere et budskab, som de forstår:

"Sorry, drenge, dette er fodbold - ikke synkronsvømning"!

Så kvinde, slå til hvis du får chancen - og træn på dit mentale øksehug!