Lovtekster - volapyk for menigmand

Senest har miljøminister Troels Lund Poulsen efterlyst forståelige lovtekster på miljøområdet. Men det ønske får han næppe opfyldt. I hvert fald ikke ifølge professor i videnskommunikation Jan Engberg fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i, hvor problemerne og vagheden er i vores juridiske tekster, så vi med sproglige midler kan bidrage til at løse dem. 

Og hans bud er, at man måske nok kan skrive teksterne i nogle kortere sætninger og i et knap så kompliceret sprog, men almindeligt dansk, der er forståeligt for alle, bliver der ikke tale om. Uanset hvad er det umuligt at lave en lovtekst, som alle tolker på den samme måde, siger Jan Engberg.

Det hænger sammen med, at ord i tekster i en vis grad betyder noget forskelligt, når forskellige mennesker læser dem, alt efter hvilken baggrundsviden læseren har. For selvom mange jurister, ifølge Jan Engberg, værger sig ved at indrømme det, så er lovteksters betydning ikke entydig, siger han. Ergo er det den enkelte jurists tolkning af teksten, der er afgørende, og det skaber en stærk ekspertposition. Og så kan det for så vidt være ligegyldigt, at ikke-jurister ikke kan forstå teksten, siger Jan Engberg.

Derfor kan vi lige så godt anerkende - det først som sidst - at der er nogen, som ved mere end andre, og at borgerne skal turde stole på dem, mener han.

"Af gode grunde har vi givet juristernes udlægning af lovteksterne en højere prioritet end den almindelige borgers udlægning. Og så længe, der er nogen, som har mere ret til at tolke og udlægge lovens tekster, vil vi aldrig få lovtekster, som alle kan forstå," siger Jan Engberg.

På spørgsmålet om, hvorvidt mere forståelige og mindre snørklede tekster ikke ville være mere demokratiske, svarer Jan Engberg: