For lidt forskning i Servicesektoren

23-10-2008
1 min.

Investeringerne i innovation og forskning skal have større fokus på den offentlige sektor og serviceerhvervene, mener DJØF og danske erhvervsorganisationer.

I Danmark står servicevirksomhederne for 70 procent af den samlede værdiskabelse. Men det afspejles ikke i den forskning, der foregår i dag, hvor der er langt større fokus på natur- og sundhedsvidenskab. At forskningen i den grad ikke matcher erhvervsstrukturen er noget, der vil få konsekvenser, hvis ikke der gribes ind i tide. Det er i hvert fald holdningen i DJØF, der har arbejdet aktivt på at gøre regeringen opmærksom på, at erhvervslivet efterhånden skriger på kvalificeret samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.

"Vi ved, at 8 ud af 10 arbejdspladser i Danmark findes i servicebranchen. Servicesektoren er Danmarks stærke kort i den internationale konkurrence, men for at beholde denne stærke position kræver det, at der forsat genereres innovation inden for sektoren," siger forbundsformand i DJØF, Finn Borch Andersen, og understreger, at han bestemt også mener, at den teknologiske forskning er vigtig at holde fast i.

"Men det er mindst lige så vigtigt at forske i alt det, der ligger udenom, hvis teknologien skal kunne bruges kommercielt. Det kræver viden om, hvordan markedet udvikler sig, hvilke juridiske rammer vi bevæger os inden for, og hvordan en virksomhed organiseres og ledes," pointerer Finn Borch Andersen.

Holdningen bakkes op af Dansk Erhverv.

"Hvis vi ikke opruster forskningen, så den dækker den danske erhvervsstruktur, misser vi det vækstpotentiale, som er grundlaget for meget af den velfærd, vi tager som givet i dag," siger Jens Klarskov, direktør i Dansk Erhverv.

"Den offentlige forskning har især en blind plet for videns- og serviceerhvervene. Når forskningen mangler, risikerer vi at tabe til udlandet, hvor der i disse år er langt mere fokus på innovation i servicefagene," siger Jens Klarskov og nævner områderne IT, revision og ledelsesrådgivning som eksempler på erhverv, der har brug for mere forskning for at klare sig i den internationale konkurrence.

Globaliseringspuljen betyder mindre frihed

Bevillingerne til universiteterne kommer både i form af basismidler og midler, der er sat af til strategisk forskning. Her ønsker erhvervsorganisationerne, at langt de fleste midler bør gives som basismidler, som universiteterne selv kan råde over.

Her er man i tråd med universiteternes ledelse. For en årsag til, at skævvridningen for alvor har bidt sig fast er, at man har taget basismidler fra universiteterne og ført dem tilbage i form af globaliseringspuljen, hvor en del af midlerne bliver øremærket politisk vedtagne fokusområder. Det er i hvert fald budskabet fra dekan på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, Troels Østergaard Sørensen.

"Universiteterne bliver årligt beskåret med to procent af taxameterstøtten og det betyder blandt andet, at vi har færre midler til ph.d.-stipendier. Med globaliseringspuljen bliver der godt nok tilført penge til ph.d.-uddannelser, men disse penge kommer i høj grad til at tilfalde de naturvidenskabelige og tekniske fag. Det giver en voldsom skævvridning," siger Troels Østergaard Sørensen

I lighed med Finn Borch Andersen og Jens Klarskov mener han, at forskellen på midlerne ikke afspejler den faktiske situation i Danmark. Og at samfunds- og humanistiske studier er vigtige for erhvervslivets evne til at begå sig i en verden med finanskriser og religionskrige.

Helst basismidler

Også Jens Oddershede, formand på Syddansk Universitet og talsmand for Rektorkollegiet, håber på, at globaliseringspuljen vil gives til universiteterne som basismidler, der kan fordeles frit på fakulteterne.

"Med den nye universitetslov, der giver større frihed til ansættelser og byggeri, er det naturligt at vise, at man rent faktisk har tillid til, at universiteterne kan fordele ressourcerne på den bedste måde for samfundet," siger Jens Oddershede.

"Med frie midler opnår vi også en hurtigere effekt, som svarer til de øjeblikkelige forskningsbehov, fordi vi ikke skal vente 1-2 år, som det typisk tager, når midlerne skal fordeles gennem forskningsrådene."

Hvad angår fordelingen af de strategiske midler, har Rektorkollegiet ingen officiel holdning.


Globaliseringspuljen

Ved velfærdsaftalen i 2006 blev Regeringen sammen med DF, R og S enige om at sætte midler af til innovation, forskning og uddannelse. Pengene blev kanaliseret over i en Globaliseringspulje på i alt 39 mia. kr. til fordeling i perioden 2007 til 2012.


Basismidler eller konkurrenceudsatte midler

Basismidler er penge som universiteterne selv kan råde frit over. Pengene giver universiteterne mulighed for at planlægge langsigtet og specialisere sig i særlige kompetenceområder.

Konkurrenceudsatte midler er penge, der bliver fordelt i forskellige puljer, hvor forskerne kan søge støtte til specifikke forskningsprojekter. Her fordeles pengene blandt andet hos Det Fri Forskningsråd (DFF) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF). De to råd beslutter, hvilke forskningsprojekter der skal støttes.

Det Frie Forskningsråd bevilliger fortrinsvis midler til offentlig forskning inden for fem forskningsområder. Rådets bestyrelse kan beslutte, at der skal være bestemte fokusområder på tværs af fagene (fx kvindelige forskere eller unge eliteforskere). Derudover er bevillingerne ikke bundet op på specifikke tematiske krav. I 2007 blev bevillingerne fordelt således procentvis: Teknologi og Produktion (28 pct.), Natur og Univers (25 pct.), Sundhed og Sygdom (24 pct.), Kultur og Kommunikation (13 pct.), Samfund og Erhverv (10 pct.).

Det Strategiske Forskningsråd bevilliger penge til politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. I 2008 blev der afsat lidt over 700 mio. kr. til strategisk forskning, der blev fordelt mellem 20 forskningstemaer. Heraf hvilede 13 temaer primært på naturvidenskab.


DJØFs forslag til investeringer i innovation, forskning og uddannelse

Innovation:

Finansiering af offentlig innovationsstrategi:

  • 35 mio. kr. årligt til offentlige ErhvervsPhD'ere fra 2009.
  • Lov om teknologi og Innovation ændres: Åbnes for den offentlige sektor.

Finansiering af den nye strategi for innovation i service:

  • 80 mio. kr.: Nyt GTS-system målrettet servicevirksomhederne.
  • 40 mio. kr.: ErhvervsPhD'ere i ledelse og innovation i servicevirksomheder.
  • 28 mio. kr.: Nye innovationsnetværk målrettet servicevirksomhederne.
  • 2 mio. kr.: Innovationsmentorinitiativ: Erfarne erhvervsledere ud i MMV'erne.

Videnpilotordningen:

  • 15 mio. kr.: Skal gøres permanent fra og med 2009.

Forskning:

Forskningsløftets fordeling:

  • 60 procent til basismidler, 40 procent til konkurrenceudsatte midler.

Konkurrenceudsatte midlers fordeling:

  • 50 procent til Det Frie Forskningsråd.
  • 50 procent til Det Strategiske Forskningsråd. Fokus på punkt 12,13,14,17,20 og 21 i Videnskabsministeriets FORSK2015 strategi.

Uddannelse:

Taxametre på HUM/SAMF:

  • 8.000 kr. løft i 2009 pr. studerende om året indenfor samfund og humaniora

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.