Danmark efter klimaforandringerne

09-10-2008
4 min.

Klimaforandringerne er en af menneskehedens største udfordringer globalt og lokalt. I Danmark kommer vi særligt til at mærke klimakrisen i form af stigende vandstande.

FN's klimapanel forudser, at den globale gennemsnitstemperatur vil være 4-6 grader celsius højere i år 2100, hvis verden fortsætter med det nuværende niveau for CO2-udledning. Temperaturerne bliver endnu højere, hvis udledningerne stiger, og noget lavere, hvis det lykkes at reducere dem. Men uanset hvad vi gør, har menneskets adfærd allerede påvirket jordens klimasystemer, og der er ingen vej udenom højere temperaturer. Herhjemme giver dette allerede i dag nye dyrkningsmuligheder i landbruget - hvilket landmændene ikke er sene til at udnytte. En afgrøde som majs, hvis udbredelse de sidste 15 år er vokset til mere end 130.000 hektar, er en af flere indikatorer på varmere klima.   

Mere sol og højere temperaturer ventes derudover at resultere i færre tilfælde af depression, men her hører de positive konsekvenser af klimaforandringerne også op. Det mildere klima vil nemlig medføre vækst af skimmelsvampe og problemer med husstøvmider i boligerne. Pollensæsonen bliver længere, mængden af pollen vokser markant, og flere vil blive allergikere. Varmere somre betyder også flere og længere hedebølger med øget risiko for hedeslag, dehydrering og hudkræft.

På negativsiden hører også vandstandsstigninger. Havniveauet er steget knap 0,2 meter siden slutningen af 1800-tallet og ventes at stige yderligere op til en meter frem mod 2100 - hvad der kan få dramatiske konsekvenser for det Danmark, vi kender i dag. Det er især lavtliggende egne, som er truet - og dem er der mange af herhjemme. På globalt plan kan markant stigende vandstande resultere i oversvømmede byer og millioner af klimaflygtninge. Samtidig trues dyrkningen af ris og andre vitale afgrøder i landbruget.

Danske byer under vand 

Kombinationen af vandstandsstigninger i havene omkring Danmark og markant øget nedbør har allerede haft og vil fremover få store konsekvenser for kystnære og lavtliggende landområder. Det gælder fx Horsens og Vejle og andre byer på den jyske østkyst. Også lavtliggende områder mod Østersøen er truet. 

"På Vestkysten er de derimod vant til at håndtere storme med vandstandsstigninger på over fire meter, og her udgør en halv til en hel meter ekstra ikke den helt store fare. Problemet for byerne på de østvendte kyster er, at de både er udsat for en stigende vandstand i havet, og at de, fordi de er lavtliggende og ligger ved åmundinger, ofte har problemer med at aflede de voksende regnmængder," siger Povl Frich, klimaekspert i Energistyrelsen og dansk repræsentant i FN's Klimapanel.

Borgerne i Greve Kommune fik i sommeren 2007 en forsmag på konsekvenser af klimaforandringerne, da der i en periode på tre uger faldt en regnmængde over byen svarende til et halvt års nedbør. Grundvandspejlet stod højt på grund af regnen, og vandet løb derfor direkte i vandløbene. Resultatet var ødelæggende oversvømmelser i store dele af byen, fortæller civilingeniør Birgit Paludan, der arbejder med forebyggelse af oversvømmelser i Greve Kommune.

"Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os noget så dramatisk - fx at hele parcelhuskvarteret Godsparken endte med at stå under vand. Og det er klart, at vi har måttet gå meget målrettet til værks for at undgå noget lignende i fremtiden. På kort sigt er vi i gang med at bygge dæmninger mod de hårdest ramte områder. Samtidig monterer vi ventiler på regnvandsledningerne, som forhindrer tilbageløb af vand mod kritiske områder," siger Birgit Paludan, der netop har produceret en animationsfilm, som viser, hvordan vandet vil drive ind over kommunen, hvis havet stiger i takt med forudsigelserne fra FN's klimapanel - og hvis der kommer flere tilfælde af ændringer i vindbevægelserne hen over Danmark, som kan medføre stærkt forhøjede vandstande i blandt andet Østersøen i kortere perioder.   

"Filmen har anskueliggjort den forventede fremtid og medvirket til, at vores politikere er blevet bevidste om alvoren," fastslår Birgit Paludan, der har travlt med at videregive erfaringerne fra Greve til andre kommuner.

Hun er også medforfatter på 'Klimakogehåndbogen', der er en vejledning i, hvordan en kommune med fordel kan gribe konsekvenserne af klimaforandringerne an.  

Strategi for klimatilpasning

Povl Frich bekræfter, at en række danske kommuner ud over Greve allerede er godt i gang med at forberede sig på en fremtid, hvor de vil stå under vand - medmindre de træffer de nødvendige forholdsregler.



"Det er vigtigt at tage det her alvorligt og sørge for at være på forkant, så man ikke ender i uoverskuelige problemer, når klima-forandringerne for alvor slår igennem. Der vil uundgåeligt komme betydelige klimaændringer i de kommende årtier, og vi kan ikke undslippe konsekvenserne. Hvor alvorligt, det herefter bliver, afhænger i høj grad af, om det lykkes at blive enige om en aftale om bindende CO2-nedskæringer for alle FN's medlemslande - inklusive USA og Kina - på klimatopmødet i København til næste år," siger Povl Frich.

Den danske regering udsendte i marts 2008 'Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark', hvoraf det fremgår, at klimaforandringerne fremover skal påvirke den måde, vi bygger huse og anlægger kloakker, veje, jernbaner og broer på. Sektor for sektor skal hele samfundet forholde sig til klimaforandringerne, hedder det i rapporten, der rummer en oversigt over konsekvenserne i forskellige samfundssektorer.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.