Djøfer i London

24-01-2008
8 min.

London er Europas globale storby, et enormt jobmarked med Europas højeste lønninger og kun et par timer fra netværket i Danmark. DJØF Bladet har besøgt fire unge djøfere, der prøver lykken i London.

Snakkestudiet - Statskundskab

Statskundskab er da et godt udgangspunkt, når man skal søge job. Sådan tænkte cand.scient.pol. Kathrine Nielsen, da hun i slutningen af studiet bestemte sig for at søge job i London. Men sådan tænkte briterne ikke.

Problemet er ikke at oversætte 'statskundskab'. Det er mere omvendt: Briterne mener kun alt for godt at vide, hvad statskundskab betyder:

"Herovre siger folk: 'Ohh, political science!'," karikerer Kathrine og fortsætter efter en kort kunstpause: "Er det ikke sådan et sted, hvor I bare har diskuteret jer hele vejen gennem studiet?"

Kathrine fandt hurtigt ud af, at hendes eksamensbevis ikke ligefrem var den store døråbner, men det fik hende ikke til at stoppe. I stedet lavede hun sin helt egen plan. Hun gik i en stor bue udenom alle de store internationale selskaber, hvis kø af ansøgere i forvejen var fyldt med talentfulde folk fra hele verden.

Modsat dem gik hun efter et mindre eller mellemstort britisk selskab, hvor konkurrencen alt andet lige måtte være mindre og hendes chancer bedre. Men det var heller ikke vejen frem.

"Når jeg tænker tilbage, var det ikke nogen særlig god ide," siger hun i dag om problemerne med at få 13-skala og gymnasieår klemt ind i de fastlåste skemaer, hun skulle udfylde for at komme i betragtning til en samtale. De små selskaber var nemlig slet ikke gearet til ansøgere som hende.

Så der var langt mellem samtalerne. 40 ansøgninger gav to interviews. Men heldigvis også ét job.

Så i dag er Kathrine alligevel endt i noget af det mest internationale og London-typiske, man kan tænke sig - hos bankgiganten UBS. Der har hun blandt andet arbejdet som et af de tandhjul i de internationale pengestrømme, der får markederne i EU, Amerika og Asien til at hænge sammen. For eksempel når hun sørger for, at cheferne i London og Singapore koordinerer deres syn på et nyt kreditprodukt.

Med tiden har hun også erfaret, at statskundskabsstudierne fra Aarhus Universitet er ganske brugbare. Økonomifaget hjælper hende til at forstå de overordnede linjer i jobbet. Statistik er et godt, praktisk redskab, og indsigten fra sociologi hjælper hende til at forstå en stor organisation som UBS.

Og Kathrine har ét råd til dem, der vil søge job i London: "Jeg vil anbefale kun at søge de virkelig store, internationale virksomheder. De er åbne og vil gerne have et bredt udsnit af folk med forskellige baggrunde."

Genvej til advokattitlen

Vejen til den engelske advokattitel er kortere end vejen til den danske - og så er den åben for alle.

Ved et tilfælde er cand.jur. Christian Nislev i dag advokattrainee i London. I bagklogskabens skarpe lys har det dog taget for lang tid at nå dertil. Det kunne være gjort meget hurtigere.

"Jeg skulle være startet tidligere og have droppet min danske kandidatgrad," fortæller Christian Nislev.

For i England kan alle få advokattitlen solicitor gennem to års studier plus to års tranieeperiode.

De to års jurastudier på overbygningen har Christian Nislev ikke fået kredit for. Han kunne lige så vel have læst historie eller skrevet en Ph.d. i biokemi. På jurastudiet i London var det rent faktisk, hvad nogle af de andre medstuderende havde gjort.

Men alligevel var det ofte de lidt atypiske profiler som Christian Nislev selv, der var de mest privilegerede studerende, fordi de havde et sponsorat i ryggen.

Sponsoraterne er et helt almindeligt tilbud, som mange advokatkontorer i London tilbyder for at tiltrække nye folk til såkaldte 'training contracts' - noget der minder om en stilling som fuldmægtig på et advokatkontor i Danmark. For Christian Nislev betød det, at han både fik undervisnings-afgiften plus et fast månedligt beløb til mad og logi betalt af advokatkontoret Holman Fenwick & Willan. Til gengæld skulle han levere høje karakterer, og eksamenerne skulle bestås i ét hug.

Han er netop startet på det første af de to år som trainee, som han har forpligtet sig til.

Ideen til at søge traineestillingen kom ved et tilfælde. En i Christian Nislevs netværk gjorde ham opmærksom på firmaet, og så søgte den næsten nyuddannede cand.jur. ved den normale årlige ansøgningsfrist, som mange store advokatkontorer i London har.

"Jeg havde nok ikke tænkt det helt igennem," husker han om dengang, han sendte ansøgningen af sted og dermed sagde ok til endnu to år som studerende. Skulle han gøre det om i dag, ville han være taget til London allerede efter bachelorgraden og have fundet et studenterjob, kaldet paralegal work, og så derefter have fundet en 'training contract' med et tilknyttet sponsoreret studieforløb.

Til folk med lyst til jura i London anbefaler han at bruge hjemmesiderne The Law Society og RollOnFriday - læs mere ved at klikke på linkene i boksen øverst til højre.

Problematisk god til engelsk

Et flot engelsk uden overdreven accent og en uformel dansk omgangstone er ikke altid en fordel. Det har aktuar Kåre Rasmussen erfaret i forsikringsbranchen i London.

Et godt engelsk er et problem. Godt nok er problemet ret indirekte, men det gør det ikke mindre: Man bliver simpelthen regnet for at være langt mere britisk, end man er. Derfor løber man også let direkte ind i en sprogkulturel glasmur.

Masser af gange er han selv stødt på de kulturforskelle, der er mellem en dansk og en engelsk virksomhed. Man får nemt stemplet som 'ukultiveret' eller 'abrupt', hvis man ikke er meget opmærksom. For tager man bare sin direkte nordiske stil med sig på arbejde i London, får man hurtigt i psykologisk blinde trådt en britisk seniormedarbejder over tæerne.

"Hvis du sætter dig ned til et møde og direkte siger til din overordnede: 'This is not a good deal' - ja, så er det slut! Så kan du ikke snakke med vedkommende en måned efter," fortæller Kåre Rasmussen.

Men når Kåre Rasmussens job nu engang er at vurdere fremtidige handler, har han måttet finde andre måder at sige høfligt 'nej' på. Det gør han for eksempel ved at stille så mange indirekte spørgsmål til datamaterialet, at hans overordnede selv indser, at aftalen måske er knap så god som forventet.

Paradoksalt nok bliver kulturelle misforståelser ifølge Kåre Rasmussens erfaring faktisk ikke afhjulpet af et godt engelsk, tværtimod:



"Det bliver kun værre af, at man er dansk," siger Kåre Rasmussen, der vurderer, at danskere ofte har et relativt bredt ordforråd, en nogenlunde korrekt grammatik og en mere dæmpet accent end for eksempel franskmænd og tyskere.

Den kombination giver en tendens til, at englændere opfatter danskere som en af deres egne. Så hvis man ubevidst kommer til at fyre en fornærmelse af, er der ikke noget sprogfilter, den kan blive fanget af. Den automatiske overbærenhed, som en stærk udenlandsk accent ellers normalt automatisk giver, er der simpelthen ikke.

Endelig er der den ulempe ved at tale et godt engelsk, at englænderne svarer igen, som de ville have gjort til en landsmand: "Er man ude med kollegerne og få en øl, og der er masser af larm, så står du bare der og spørger: 'What? What? What?' ti millioner gange," fortæller Kåre Rasmussen. Men det skal løses med humor: "Så slår jeg af og til over i dansk for at illustrere, hvorfor det kan være svært at følge med," hvilket tit kommunikerer pointen - mens der grines af, at Kåre taler som den svenske kok fra The Muppet Show.

På boligjagt i London

Glem alt om netværk og særlige ventelister. Det gælder om at slå til, når lejligheden i det rigtige kvarter byder sig.

Larm og lange transporttider er noget, der tit forbindes med storbyer som London. Men for cand.scient.pol. Anders Blædel Lassen er metropolen en lokal oplevelse - med resten af verden inden for rækkevidde.

"Man hoster op med pengene. Og så får man det, man har råd til," siger Anders Blædel Lassen om byens boligmarked. Her er ingen genveje til billigt tag over hovedet via netværk eller særlige ventelister, men til gengæld byder London på masser af lejelejligheder, der hyppigt skifter hænder. Så er man ude at kigge på en bolig om formiddagen, kan den være gået til en anden om eftermiddagen. Der er simpelthen ikke tid til at tænke over, om man vil bo i det ene eller andet kvarter, efter man har fået tilbudt en lejlighed. Derfor skal man som boligsøgende præcist vide, hvor man vil bo, hvorefter man så kontakter et par professionelle agenter, der formidler lejligheder i netop det område, man kan lide.

Man skal så i øvrigt også lige være forberedt på, at man som kommende lejer bliver tjekket, inden man flytter ind. En udlejer kan sagtens finde på at ringe til ens arbejdsgiver for at spørge til, om man nu også tjener nok til at betale huslejen, eller man kan direkte blive spurgt om skriftlige referencer fra folk, man har boet hos før.

Men det vigtigste er ifølge Anders Blædel Lassen at finde ud af, hvor man skal arbejde. For selvom det måske er muligt at finde noget lidt billigere et stykke væk fra arbejdspladsen, så bliver fordelene hurtigt slugt af lange transporttider og høje billetpriser. Selv gik Anders Blædel Lassen målrettet efter at kunne gå eller cykle til arbejdet. Det lykkedes. Han bor nu lige om hjørnet fra den byfornyede havnefront Canary Wharf, hvor han er én blandt cirka 90.000 andre, der dagligt kommer og går. Han arbejder for EMEA, EU's agentur for godkendelse af lægemidler, som har fundet sig nogle etagemeter blandt områdets skyskrabere.

Jobbet fik Anders Blædel Lassen efter et par samtaler: "Jeg oplever jobmarkedet som åbent. Der er rigtig mange udlændinge i London, og man får chancen for at komme til samtale og bevise, hvad man kan, selvom man ikke er englænder."

Og selvom han godt kan lide sit lidt lokale liv, er det også byens mange tilbud, der i første omgang trak ham til. "Det er vel efterhånden svært at kalde det England. Der er et kæmpe udbud af alting. Hvis man leder efter noget, så finder man det," konstaterer han om byens rige udbud af - ja - alt.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.