Ønskes: Fritid. Gives: Mere i løn

Hver fjerde privatansatte djøfer prioriterer flere fridage og kortere arbejdsdage frem for kroner og ører, når de går til lønforhandling med chefen. Men kun seks procent har fået mere ferie og fritid efter en lønforhandling. Det viser den seneste lønstatistik for privatansatte djøfere.

Hos kvinder mellem 34 og 39 år og hos djøfere over 50 år er ønsket om mere ferie og frihed endnu mere udtalt.

Det evige tidsdilemma

Ønsket om mere fritid er et evigt dilemma for djøferne, siger fremtidsforsker scient.pol. Marianne Levinsen. Siden engang i starten af 90'erne har djøferne bare arbejdet mere og mere, og derfor bliver ønsket om mere fritid et gode, som flere og flere stræber efter, siger hun.

Og det er ikke overraskende, at kvinder i 30'erne efterlyser mere fritid, for det er meget typisk, at de kvindelige djøfere venter med at få børn, til kandidattitlen er i hus og karrieren sat på skinner, siger Marianne Levinsen.

Hendes forklaring på, hvorfor også de +50-årige djøfere efterlyser større åndehuller fra jobbet, er, at mange af dem har deres på det tørre rent økonomisk og ikke betragter arbejde og karriere som det mest væsentlige i tilværelsen.

"Når man bliver ældre, finder man ud af, at folk dør omkring en, og at vi kun lever en gang, og så gælder det om at få nogle af sine drømme ført ud i livet," siger Marianne Levinsen.

Og drømmene går måske ikke længere så udtalt på karriere, siger hun.

Men når nu så mange ønsker mere fritid frem for løn, hvorfor lykkes det dem så ikke at få overbevist chefen om det til lønforhandlingerne?

Det kan skyldes flere ting. For det første er der stadig nogle brancher, og især nogle chefer, hvor et ønske om mere fritid vil blive taget ilde op og opfattet, som om man ikke prioriterer sit arbejde, og det kan afholde nogle fra overhovedet at spørge, siger Marianne Levinsen. Men på det private arbejdsmarked er det ofte også til en vis grad kunderne, der bestemmer, om der er plads til mere frihed. De har nemlig en forventning om, at man stort set altid står til rådighed, siger Marianne Levinsen. Noget andet er djøferne selv. De siger ét og gør ofte noget andet.

"På den ene side taler mange om, at de arbejder for meget, men på den anden side ligger så meget af vores identitet i det at være djøfer, at vores egne ambitioner kan være med til at spænde ben for et ønske om at bruge færre timer på arbejdet," siger Marianne Levinsen.

Yngre mænd vil også have fri

følge undersøgelsen er de mandlige ikke-chefer den gruppe, der prioriterer lønnen højest. Men fra den kant kommer der også et pres om mere ferie og fritid i fremtiden - især fra de unge, vurderer Marianne Levinsen.

"Mange af de unge har nogle helt klare forventninger til deres arbejdsplads, og hvis de ikke bliver opfyldt, så smutter de med det samme. Samtidig er der også en klar tendens til, at fædrene i højere og højere grad prioriterer at være sammen med deres børn," siger Marianne Levinsen.

Og som jobmarkedet ser ud i øjeblikket, hvor der mange steder er mangel på arbejdskraft, bliver det også nemmere og nemmere at få sine forventninger til ferie og fritid forhandlet igennem, siger hun.