Pas jeres arbejde

Det har ikke været smukt at se partier stå i kø for at kræve milliarder til udvalgte personalegrupper. Meget har været anledningen: Ubehagelige enkeltsager fra den sociale sektor, generel nedslidning af medarbejdere samt mere detailstyring og flere dokumentationskrav.

Der har været både politiske muligheder og politiske redskaber til at gøre en indsats. Men kursen har været temmelig håndfast over for de kommuner, der har medarbejderne ansat. De får straks ansvaret, når der er et konkret problem, men de får ikke bedre rammer til at løse dem - evt. blot endnu flere regler.

Nu skal man så føre lønforhandlinger i Folketinget! Der er da ikke partier, der tror, at man kan vælge enkeltgrupper ud til politisk behandling, og så klare alle andre med lidt håndører. Og der er da vel ikke politiske partier, der for alvor tror, at dette vil holde op igen, hvis det først er sket én gang.

Mange partier har stået bag den danske model, hvor det er parterne på arbejdsmarkedet, der klarer overenskomstforhandlingerne. Den indretning af det danske samfund har skabt så mange fleksible løsninger, at kræfterne har kunnet bruges på samarbejde, udvikling og uddannelse i stedet for på konflikter, grøftegravning og skyttegravskrige. Men de nuværende politiske signaler lægger gift for fremtiden. Allerede nu er det blevet gjort sværere at nå i hus med aftaler for den første svære overenskomstperiode efter strukturreformerne.

DJØF er et lille fagforbund, selv om vi netop har rundet 50.000 medlemmer. Vi indgår i Akademikernes Centralorganisation, der også er den mindste af de tre hovedorganisationer. Men vi har en reel plads i det samlede faglige forhandlingsarbejde, der skaber grundlaget for overenskomsterne. En plads, som respekteres af de øvrige faglige organisationer, ligesom vi respekterer deres. Endnu et fornemt resultat af den danske model.