Hård konkurrence om fremtidens djøfere

Det viser en ny fremskrivning fra Anvendt KommunalForskning (AKF). Ikke så overraskende peger pilen på, at der bliver kraftig mangel på læger, lærere og sygeplejersker i 2015. Og mere overraskende, at der vil være tilstrækkeligt med naturvidenskabeligt uddannede.

Djøf-typerne bliver der stærk rift om, fordi efterspørgslen stiger kraftigt både i den private og den offentlige sektor.

I den offentlige velfærdssektor bliver der rift om djøferne, fordi den er ved at blive en akademiseret videnssektor.

"Uddannelsesniveauet hos den offentlige sektors personale bliver løftet kraftigt i disse år. Især i kommunerne. Og i de senere år er der over en bred kam foregået et langt kraftigere løft i uddannelsesniveau i den offentlige sektor end i den private," forklarer forskningsleder i AKF, Henrik Christoffersen.

Tager vi djøferne - som godt nok ikke fylder ret meget i det samlede kommunale landskab - taler AKF-analysen om en vækst på 85 procent i primærkommunerne fra 1996 til 2003. Og kommunalreformen har ikke bremset væksten, tværtimod. Ifølge DJØFs medlemsregister er antallet af djøfere i kommunerne vokset med mere end 500 alene i de to år, kommunesammenlægningerne stod på.

I den private sektor accelererer efterspørgslen efter djøfere, fordi væksten ligger i de private serviceerhverv - rådgivning, revision, IT, PR, reklame og design - og de skal bruge djøfere til at vokse.

"Den store vækst i den private servicesektor har været stærkt beroende på et øget indtag af samfundsvidenskabeligt uddannede med moderne kvalifikationer. Det vil også være betingelsen for fortsat vækst," siger Henrik Christoffersen.

"Det, vi ser, er videnssamfundet i en nøddeskal."

Tyk streg under behovet for flere djøfere

"Vi mærker allerede nu, hvor stærk stigningen i efterspørgslen efter samfundsvidenskabelige medarbejdere i kommunerne er," siger Kommunaldirektørforeningens formand, kommunaldirektør i Næstved, Jens Christian Birch, der forudser hård konkurrence om den type arbejdskraft.

"Undersøgelsen slår en tyk streg under, at privat service, som er storforbrugere af samfundsvidenskabelige kandidater, er fremtidens erhverv," fastslår forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann.

"Men vi investerer fortsat mere i maskiner og mursten end i mennesker og ideer både herhjemme og i EU-regi," siger han.

Han mener, at der bør ændres på den nuværende forskningspolitiske prioritering, hvor der er en stærk forkærlighed for biotek, ingeniørfag og naturvidenskab på bekostning af samfundsvidenskab og humaniora.

Men det har videnskabsminister Helge Sander (V) ikke planer om.

"Jeg er helt enig i, at vi i Danmark i stigende grad vil få brug for højtuddannet arbejdskraft med samfundsfaglige kompetencer, men jeg betragter AKF's fremskrivning som alt for pessimistisk," siger han og påpeger, at Videnskabsministeriet i 2003 kom med en analyse, som viser en langt større forventet stigning i antallet med en lang samfundsfaglig uddannelse - 21 procent fra 2005 til 2010 og hele 60 procent frem til 2020.

Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen efter samfundsfaglige kandidater vil stige, understreger Helge Sander. Men regeringens mål er, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse, og han forventer, at ganske mange af dem får en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse.

"Så i min optik er der ingen modsætning mellem flere samfundsvidenskabeligt uddannede og det nuværende arbejde med at løse balanceproblemer i forhold til for eksempel ingeniører og IT-uddannede."

Den offentlige sektors image skal løftes

Henrik Christoffersen vender igen tilbage til, at det er velfærdssektoren - og ikke den private sektor - som har de bedst uddannede medarbejdere, og som løfter uddannelsesniveauet hurtigst.

Hvilket rejser det meget vigtige spørgsmål, om bedre uddannet personale i kommuner og regioner fører til bedre service til borgerne - og om vi kan klare os med færre hænder end forventet, når der for alvor bliver mangel på arbejdskraft i den fremtidige velfærdssektor, siger Henrik Christoffersen.

"Det ved vi uendelig lidt om," konstaterer han.

Og så rammer vi præcist den store udfordring i kvalitetsreformen, fastslår han. For det kommer ikke af sig selv. Der skal nye former for ledelse og organisering til.

Som Jens Christian Birch siger:

"Kvalitetsreformen vil med kravet om servicedeklarationer, borger- og brugerundersøgelser, kommunikation, dokumentation og bedre ledelse sætte yderlige tryk på behovet for samfundsvidenskabelig arbejdskraft."

Kommunernes svar er at tilbyde attraktive og udviklende miljøer med gode faglige og ledelsesmæssige karrieremuligheder.

"Intern kuvøsepleje og helt nye rekrutteringsformer bliver vigtige instrumenter, og så bliver det en meget afgørende faktor, at vi får løftet det offentliges image betragteligt," pointerer han.

"I dag ydes de attraktive jobmuligheder, som den offentlige sektor har til de yngre samfundsvidenskabelige kandidater, slet ikke retfærdighed - og det kan vi nok kun takke os selv for."

Universiteterne må ikke sove tornerosesøvn

Jannik Schack Linnemann er ikke bare bekymret for manglen på samfundsvidenskabelige kandidater, men også for om de gunstige beskæftigelsesmuligheder får de samfundsvidenskabelige uddannelser til at sove tornerosesøvn.

"Hvor humaniora for alvor har sat gang i en omstillingsproces fra at være verdensfjern og navlebeskuende, er det mere usikkert, hvor samfundsvidenskaberne er på vej hen."

Kandidaterne skal kunne deres kernefag, men de studerende bør have flere valgmuligheder, og øge fokus på det tværdisciplinære, siger han.