DJØFs debat væk i stress og tågesnak

06-09-2007
3 min.

Læserbrev af Erik Sejrup

Alle levende væsner har forskellige instinkter, handleberedskaber.

Hvis vi angriber eller flygter udvikler kroppen adrenalin. Hvis vi ikke gør noget, så udvikler kroppen bl.a. kortison for at fjerne den ubehagelige handlingslammelse og da starter en psykisk og fysiologisk proces, der fører til de kendte stresssymptomer. Så:

Hvis folk sider fast i en tillært hjælpeløshed opnår de ringe resultater og udvikler stress-symptomerne. Har de derimod tilkæmpet sig en rimelig (med)indflydelse på hverdagen, opnår de både bedre resultater og undgår stresssymptomerne.

Det er ikke svært at se, at arbejdsløse djøfere har en større risiko for at udvikle stress end de velbjergede.

Alligevel har DJØF i årevis brugt tid og penge på at fjerne højtlønnede djøferes stresssymptomer, endnu aldrig på ledige eller kontanthjælpsmodtagende djøfere.

Dog er jeg enig i Søren Burcharths udsagn i Politiken 21.07. 2007 om at "Det er en meget mere langsigtet og bæredygtig strategi at forebygge problemer frem for at reparere, når det går galt".

Men forebyggelse er ikke at mindske symptomerne. Forebyggelse er at fjerne sygdomsårsagen, ved at give folk indflydelse på deres egen livssituation.

Det kan DJØF gøre på flere måder for eksempel: Ved at vise sig som en samfundsvidenskabelig organisation og påvirke den politiske kultur herunder få regeringen til at overholde Grundloven.

At Grundlovsfædrene ikke forstod deres eget kampskrift viser fx Justitsministeriet, hvor det er lykkedes at blande såvel den Dømmende, den Lovgivende og den Udøvende magt.

150 år senere kan vi vel formulere en demokratisk, effektiv og forståelig dansk grundlov, hvor de principielle demokratiske konfliktproblemstillinger behandles af en forfatningsdomstol og hvor folketinget normalt ikke blander sig i enkeltsager, men overlader det til Ombudsmanden

Men DJØF bør også interessere sig for medindflydelse på medlems- og medborgerplanet. Sørge for størst mulig lighed, åbenhed samt dialog i lovgivning og magtudøvelse.

IT-teknologien kan hurtigt servere vælgernes mening og dom, men hvordan gør man medierne, den politiske dialogs bærere, uafhængige af statsmagten og får journalisterne til at søge efter og kritisk analysere døgnets største nyheder - i stedet for at slås om kongerøgelsen og dagens mindste nyhed.

Fremtryl for eksempel flere debatskabende historier med en beskyttet ytringsforpligtelse for alle ansatte, når de falder over magtmisbrug, systematisk løgn og menneskefjendsk bureaukrati.

For enhver, der lader samfundsrelevante oplysninger sive - bliver indviklet i ondskabsfulde nærkampe både mod cheferne/kollegerne og politiet - da systemet anser det for mest politisk korrekt at straffe budbringeren, debatskaberen, og ikke bagmanden, forbryderen!

DJØF kan også give de arbejdssøgende lov til at organiseres som en forbundsafdeling, der gerne går ind i den forsvundne debat!

Erik Sejrup

Svar

Kære Erik Sejrup



Du sætter i dit indlæg fokus på noget meget væsentligt - nemlig at mennesker uden for arbejdsmarkedet også kan blive stressede. Det viser blandt andet den undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der blev offentliggjort her i forsommeren; kontanthjælpsmodtagere er blandt de mest stressede, og dagpengemodtagere er lige så stressede som dem, der er i arbejde.

Realiteten er, at stressen rammer, når vi er truede og frustrerede i forhold til vores livssituation. Stress er derfor ikke forbeholdt for folk i arbejde eller dem, der arbejder flest timer. Det viser tallene.

Stress er et alvorligt problem blandt vores medlemmer. Derfor har vi også taget initiativ til en temarække om langtidsledighed og stress, hvor der særlig lægges vægt på de udfordringer, som de arbejdssøgende står overfor i ledighedsperioden.

Venlig hilsen
Mette J. Breslau

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.