Dimittendundersøgelse - nu online

Ledige bliver også ramt af stress. Hvor fedt er det konstant at blive konfronteret med, at ledigheden blandt akademikere og i særdeleshed djøfere er rekordlav, hver gang man åbner en avis, tænder for tv'et eller radioen, og man selv er blandt de historiske 3,3 procent djøfere, der er ledige? Nej vel - det er da ikke det mest opløftende, og det er også stressende. For ifølge Mette Breslau, konsulent i DJØF, er stress ikke bare forbeholdt dem i arbejde.

"Vi har en tendens til at forbinde stress med tidspres, men det er når, vi ser vores livssituation som frustrerende, at stressen kommer snigende," siger hun.

For selv om der er alle mulige gode forklaringer på, hvorfor den enkelte djøfer i en kortere eller længere periode er uden for arbejdsmarkedet, er det bare ikke sjovt, når man fornemmer, at omverdenen tænker sit, når man fortæller, at man er jurist eller scient. pol, men at man godt nok ikke har noget arbejde lige for øjeblikket.

Det er i det hele taget ikke opmuntrede at gå rundt med uvisheden om, hvornår og hvordan det skal lykkes at komme af med titlen ledig eller arbejdssøgende. Og som Mette Breslau forklarer:

"De ledige mangler tro på og viden om, at der er lys for enden af tunnellen, og jo længere tid der går, jo værre får de det," siger hun.

En undersøgelse fra Det nationale Forskningsmiljø for Arbejdsmiljø viser da også, at stress er lige så udbredt blandt arbejdsløse som blandt dem i arbejde. Men de langtidsledige, dem på sygedagpenge og førtidspensionisterne er dem, der føler sig allermest stressede.

Og selv om ledighedstallet er på sit laveste længe, er der stadig mange langtidsledige, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. I øjeblikket udgør de langtidsledige 35 procent af de ledige djøfere.