Arktiske udfordringer

23-08-2007
6 min.

Kommentar.

I DJØF Bladet nr. 11 handlede artiklen 'Arktiske spændinger' om det at arbejde i centraladministrationen i Grønland. Jeg vil gerne nuancere det billede, artiklen gav, idet der blandt andet er en lang række jobs udenfor hjemmestyrebygningen og i andre byer end Nuuk. Her er tre djøferes oplevelse af at være akademiker på jordens nordligste landområde.


Jurist Christina Svendsen sidder med DJØF Bladet i sin lejlighed i Nuuk. Hun har læst artiklen 'Arktiske spændinger', men hun kan slet ikke genkende dens billede af kaotisk uprofessionalisme, problematiske kulturmøder og 'latente spændinger' imellem grønlændere og danskere på arbejdspladsen. De grønlandske arbejdsforhold lader sig ikke lige sammenfatte af en enkelt scient.pol.s 19-måneders ophold i Grønlands Hjemmestyre.

"Man er lidt naiv, hvis man bliver overrasket over, at der er forskel på en dansk og grønlandsk arbejdsplads. Og forskellene er vel også en del af de udfordringer, der ligger for en dansker, som skal fungere her. Alt kan ikke være, som det er i Danmark. Hvis man forventer det, så skal man nok blive i Danmark," siger Christina Svendsen ligeud.

Hun er ansat som forvaltningskonsulent i Boligselskabet INI, og hun beskriver sit arbejde som alsidigt og lærerigt. "Jeg laver mange skrivelser, som ikke kan besvares med et standardbrev. Det er nærmest et detektivarbejde, da jeg jo ikke har reglerne på rygraden. Det giver mulighed for at præge sagsbehandlingens gang. Jeg laver skrivelser til ombudsmanden og Boligklagenævnet, og så er jeg med til partshøringer mellem lejerne. Jeg lærer en masse om forholdet mellem boligadministration og budgetterne."

Som støtte til de nye arbejdsopgaver kan Christina Svendsen sparre med både danske og grønlandske kolleger. De nærmeste samarbejdspartnere er virksomhedens anden jurist, som er en dansker bosat i Sisimiut, samt regionschefen og afdelingslederen, der begge er grønlændere og bosat i Nuuk. "De har praktisk erfaring, og jeg føler, at de er meget kompetente," fortæller hun og siger, at hun ikke har oplevet spændinger imellem danskere og grønlændere: "Hos os har man ligesom anerkendt, at der er forskel på Danmark og Grønland."

Forskellene ligger mest i arbejdsetikken. "Private gøremål tager en grønlænder gerne i arbejdstiden. Man smutter eksempelvis lige til frisøren midt på dagen. Godt nok stempler man ud, men der tror jeg, at man som dansker har et andet syn på, hvad man kan i arbejdstiden. Danskere er måske mere regelrette."

Faglige udfordringer

Claus Andersen boede i Grønland i tre år, og som økonom i Sisimiut Kommune var han tæt på det politiske niveau. Om de latente spændinger imellem grønlændere og danskere, siger han: "Jeg kan sagtens kende det, men er kun sjældent stødt på det selv. Jeg er en enkelt gang blevet konfronteret med en gut på hotellets bar, som ville sætte et par ting på plads om, hvem der bestemmer i Grønland, og hvorfor danskere bare skal sendes hjem igen hurtigst muligt. Senere opdagede jeg, at det var et kommunalbestyrelsesmedlem, som jeg efterfølgende har haft en del med at gøre. Og jeg må åbenbart have svaret godt for mig, for siden da har jeg haft et meget hjerteligt forhold til ham. Også selvom jeg undertiden har været tæt på at støde sammen med hans slæde ude på slædesporet, når jeg har været ude med min egen hundeslæde."

Claus Andersen forstår fuldt ud den grønlandske frustration over, at man ikke alene stadig er afhængig af dansk bloktilskud, men også af at tilkalde danskerne for at styre landet, fordi Grønland lider under et voldsomt uddannelsesunderskud. "Hvis man ikke selv har en lang videregående uddannelse, har man nok heller ikke den store forståelse for, at det virkelig skulle være nødvendigt med alle de (danske) akademikere," siger han og tilføjer: "I virkeligheden tror jeg, at der findes en tilsvarende effekt i Danmark, hvor folk med korte uddannelser har meget lidt forståelse for behovet for at fylde en masse offentlige institutioner op med vellønnede akademikere, der er betalt af deres skattepenge. I Grønland bliver dette bare forstærket af det faktum, at det ikke kun er uddannelsen, som gør forskellen - det er også etniciteten."

Claus Andersen husker tydeligt, da han i 2003 stod i Sisimiut Lufthavn for første gang og tænkte: "Hold da kæft hvor flot - uanset hvor elendigt arbejdet viser sig at blive, så kompenserer naturen da mere end rigeligt for det!" Han var helt nyuddannet og havde en forestilling om, at det ikke er særlig spændende at arbejde i en kommune. Men det blev gjort pænt til skamme fra starten, fordi kommunaldirektøren havde en række projekter, blandt andet omkring privatisering af kommunens lejeboliger, som Claus Andersen blev sat ind i og overtog. "Så i stedet for at sidde og være med i driften af kommunen var jeg tilknyttet udviklingsprojekterne, især på erhvervsområdet, og jobbet viste sig at være spændende og alsidigt og passe perfekt på en økonom som mig, der synes, at udviklingsøkonomi er væsentligt mere spændende end finansiering."

"Efter et stykke tid fik kommunen ansat en af de få grønlændere, som har læst en kandidatgrad på universitetet i Nuuk, og han og jeg fik et kontor sammen. Det var på mange områder virkelig en hjælp, for han havde totalt styr på den politiske dagsorden og på, hvordan samfundet og systemet er indrettet, så han satte mig altid ind de aktuelle problemstillinger. Til gengæld var han måske mere svag rent fagligt i analyser og problemløsning og bad tit om hjælp til at få struktureret sine arbejdsopgaver og få analyseret sig frem til løsningen. Vi supplerede hinanden meget godt."

Mangfoldighed skaber synergi

Cand.merc. i organisation og strategi Kathrine Bødker er grønlænder, og efter erhvervsøkonomistudiet på Aalborg Universitet er hun flyttet hjem: "Jeg startede ved Royal Greenland i Nuuk i en stilling som organisations- og personaleudviklingskonsulent. Jeg fik en utrolig god modtagelse og introduktion af både grønlandske og danske kolleger på hele hovedkontoret," husker Kathrine Bødker. Godt to år senere skiftede hun job til en stilling som HR konsulent ved TELE, hvor hun har været ansat siden april 2005.



Også Kathrine Bødker har god sparring med sine kolleger - både danske og grønlandske. "Der er ikke så mange med min uddannelse, men på det private arbejdsmarked synes jeg ikke, at man går så højt op i, hvilken uddannelse man har."

"Jeg kan til tider godt mærke en forskel mellem danske og grønlandske kolleger. Det hænger i mine øjne sammen med kultur, og har man ikke det for øje, så er der mange situationer, der kan misforstås. Det gælder for eksempel, når danskere virkelig skal være sjove og le sammen, så bruger de ironi, og det bliver ofte misforstået af grønlændere, der opfatter det ironiske som alvor. Jeg synes dog alt i alt, at det kan give en god synergi at være på en multikulturel arbejdsplads. Det giver rig mulighed for mange forskellige synspunkter i organisationens drøftelser. Men det kræver naturligvis åbenhed fra alle parter," indskærper Kathrine Bødker.

Hvis Kathrine Bødker skulle overveje at flytte til Danmark, anser hun det ikke som noget problem at komme ind på det danske arbejdsmarked efter job i Grønland. "Måske har man snarere en fordel, da man generelt set får meget mere ansvar her i de enkelte jobs, end man gør i tilsvarende jobs i Danmark," siger hun. 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.