Kajakaftale med djøfere ved pagajen

07-06-2007
5 min.

I juni 2006 blev Grønland og EU enige om et nyt og banebrydende partnerskab - i Grønland kendt som "Kajakaftalen". Tre djøfere sad med ved forhandlingsbordet.

Sommeren 2006 var skelsættende for Grønlands forhold til EU. Her lykkedes det at nå til enighed om et omfattende partnerskab mellem EU og Grønland. Partnerskabet er enestående, fordi det, for første gang siden Grønland meldte sig ud af EU for 22 år siden, skaber rammen for et samarbejde mellem EU og Grønland, der rækker ud over fiskeriområdet. Partnerskabet indebærer således blandt andet, at Grønland modtager op til 25 millioner euro årligt frem til 2013. Midlerne skal anvendes til udvikling af det grønlandske samfund på en række områder.

Før parterne i 2006 kunne underskrive de endelige dokumenter, havde der været et langstrakt forhandlingsforløb i både Grønland og  Bruxelles. Nogle af de gennemgående personer i forhandlingernes maskinrum var tre kvinder med en dansk DJØF-uddannelse i bagagen. Én af dem, cand.jur. Lida Skifte Lennert, arbejdede på den grønlandske repræsentation i Bruxelles. Hun ser det nye partnerskab som et stort og vigtigt skridt for det grønlandske hjemmestyre.

"Det var et klart mål fra grønlandsk side, at vi ville lave et arrangement, der kan hjælpe Grønland til at sikre de næste generationer i landet. Lidt symbolsk talte man om en 'Kajakaftale'. En kajak er i fangerkulturen omdrejningspunktet for eksistensen. Det er det redskab, de følgende generationer traditionelt har skullet lære at bruge for at kunne overleve," siger hun.

Pionerånd

Lida Skifte Lennert er opvokset i Grønland. For hende var forhandlingerne om et nyt partnerskab et forløb, hvor der i mindre grad end i andre sammenhænge var tale om en benhård forhandling mellem parter med modstridende interesser.

"Jeg oplevede, at stemningen på begge sider af bordet var præget af pionerånd. Partnerskabet var jo det første af sin art, og vi måtte forsøge at stykke et arrangement sammen ved at se på lignende ordninger, som var indgået i andre sammenhænge," forklarer Lida. Hun oplevede samtidig stor åbenhed og respekt for Grønlands situation fra EU's side og havde indtryk af, at hun som én af Grønlands repræsentanter i forhandlingerne i høj grad blev brugt af begge parter til at levere faktuelle oplysninger om grønlandske forhold, der ikke var til stede i EU-systemet.

På den anden side af forhandlingsbordet oplevede cand.polit. Desiree Kjølsen og cand.jur. Rikke Søvsø Nielsen noget af den samme pionerånd. For dem var forhandlingerne om partnerskabet en spændende og anderledes opgave at være en del af.

"For mig var det udfordrende at være en del af et større og nyskabende projekt med at få skabt et hensigtsmæssigt grundlag for et samarbejde med Grønland, der rakte videre end en aftale på fiskeriområdet. Man kunne hele tiden undervejs mærke det politiske fokus, arbejdet havde - ikke mindst i Grønland. Og det giver helt klart arbejdet en ekstra dimension," vurderer Rikke Søvsø Nielsen, der i forhandlingsforløbet var udlånt til en særlig Task Force, der blev oprettet af Kommissionen med henblik på at gennemføre forhandlingerne om et nyt partnerskab med Grønland.

Fælles kultur - fælles fodslag

De tre danske djøfere peger samstemmende på, at det undervejs i forhandlingerne var en ubetinget fordel, at de som nogle af nøglepersonerne havde den samme baggrund. Ikke bare fordi de derved havde et vist forhåndskendskab til Grønlands særlige situation, men også fordi det gjorde kommunikationen mellem parterne effektiv.

"Det gør nogle ting lettere, at man har lidt af det samme kulturelle ståsted. Man kan bare tage telefonen og ringe og spørge om tingene, og man behøver ikke tænke særligt over, om ens facon eller ordvalg kan have en utilsigtet virkning på personen i den anden ende af røret," mener Desiree Kjølsen.

Stort system - men også stort ansvar

Desiree og Rikke har haft deres gang i EU-Kommissionen i henholdsvis to et halvt og fem år. Forhandlingerne om partnerskabet med Grønland er derfor blot én af mange opgaver for de to. Når de sammenligner deres job i den europæiske hovedstad med deres studiekammeraters job i den danske centraladministration eller andre steder i Danmark, ser de både fordele og ulemper ved Bruxelles.

"Der er ingen tvivl om, at vi har mange lange arbejdsdage, men det er mit indtryk, at det også findes mange steder i Danmark. Til gengæld er det helt unikt, at man hver dag færdes i et så multikulturelt miljø, som vi gør. Det er udfordrende og lidt hårdt nogle gange, men lærer dig helt automatisk en masse om andre mennesker, der ikke er helt ligesom dig selv," fortæller Desiree. Selvom både hun og Rikke oplever at være en del af et stort og nogle gange tungt hierarki, hvor der er langt fra de enkelte kontorer og op til kommissærniveau, oplever de også, at den enkelte medarbejder tillægges et stort og selvstændigt ansvar i mange sager. Det indebærer også en kultur, hvor den medarbejder, der arbejder med en sag, som udgangspunkt også er med til møder omkring sagen - uanset at mødet er på et højt administrativt niveau. Og det er med til at træne og udvikle én fagligt og personligt, påpeger Desiree og Rikke samstemmende.

Fremtiden

For den grønlandske deltager i forhandlingerne, Lida Skifte Lennert, er arbejdet i Bruxelles foreløbigt tilendebragt. Hun har siden 1. januar 2007 været ansat som kontorchef i Grønlands Hjemmestyre i Nuuk. Her arbejder hun i Udenrigsdirektoratet med Grønlands forhold til udlandet, herunder EU. Oplevelsen af at være en del af det internationale forhandlingsmiljø var dog så stor, at hun ikke vil afvise, at hun kunne finde på at vende tilbage til Bruxelles, hvis muligheden byder sig. Hun er dog ikke i tvivl om, at det skal være i forbindelse med noget, der har en grønlandsk og international aftalemæssig vinkel.

For Desiree og Rikke ligger fremtiden indtil videre i Bruxelles. Selvom partnerskabet med Grønland nu er underskrevet, er skrivebordene langt fra tomme. Og så længe opgaverne er spændende, er det ikke let at vende Bruxelles ryggen, synes de.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.