Anklagere kræver synlighed

På reolen i anklager Carsten Egeberg Christensens kontor står nogle figurer, han har fået i gave, og som han har opkaldt efter to københavnske forsvarsadvokater. Den ene er en udskåret sort træfigur - en indonesisk stenaldermand med spyd og bastskørt, den anden en norsk dovregubbe med viltert hår, kæmpe tud og stirrende brune glasøjne.

Og så spørger man sig selv, hvorfor han ikke vil ud med navnene?

Carsten Egeberg Christensen, der leder politiadvokaturen for organiseret kriminalitet i København, ler af det med figurerne. Det er kærligt ment, forsikrer han, for som anklager udvikler man et særligt forhold til de forsvarsadvokater, man jævnligt støder sammen med i retten.

Egeberg Christensen er formand for Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN), der for ikke længe siden hed Politifuldmægtigforeningen, men efter politireformen er juristerne i de lokale anklagemyndigheder - politikredsene - blevet samlet i en selvstændig enhed, og det nye navn passer derfor meget bedre.

"Med den nye struktur og det nye navn bliver det formentlig også lettere at signalere til offentligheden, at anklagemyndigheden ikke er blandet sammen med politiet. Vores job er jo rent faktisk også at kontrollere legaliteten af politiets virksomhed," siger Carsten Egeberg Christensen, der af foreningens 600 medlemmer har fået besked på at gøre dem mere synlige.

"Medlemmerne synes også, at vi skal være mere markante i forhold til politiets ledere, som fylder meget og ofte udtaler sig om emner, der i virkeligheden ligger inden for vores område, og som det ville være mere naturligt, at vi udtalte os om."

Et kald

Politireformen trådte i kraft i januar og betyder først og fremmest, at antallet af politikredse er faldet fra 54 til 12, og at anklagerne nu samles på hovedstationerne i politikredsene. Antallet af anklagere i hver enkelt kreds bliver derfor større, hvilket ifølge Egeberg Christensen vil hæve det faglige niveau og, håber han, føre til en stærkere position i lønforhandlingerne.

En politifuldmægtig - som stadig er den stillingsbetegnelse, man bruger indadtil - får en begyndelsesløn på knap 23.800 kroner om måneden, hvilket slet ikke kan konkurrere med det, juristerne får i advokatbranchen - heller ikke når politifuldmægtigen avancerer til assessor eller politiadvokat. Alligevel har anklagemyndigheden foreløbig ikke problemer med at rekruttere.

"For de flestes vedkommende er der tale om livstidsstillinger i et job, som man nok kan sammenligne med et kald," siger Carsten Egeberg Christensen. Selv har han været over 30 år i tjenesten - en karriere, der begyndte med et sommerferiejob hos politimesteren i Ribe.   

I dag kommer langt de fleste jurister direkte fra eksamensbordet. Næsten to tredjedele er kvinder, som af hensyn til familien foretrækker et job med anstændige arbejdstider.       

"Men hvis det bliver et kvindefag, kan man godt være nervøs for, om det får negative konsekvenser i forhold til lønnen. Det har vi jo set andre steder i det offentlige."  

Reformens bagside

Foreningen af Offentlige Anklagere har fra begyndelsen haft meget store forventninger til politireformen. Den indebærer, at anklagerne nu skal arbejde systematisk med vidensdeling - et område, der tidligere var overladt til anklagerne selv og deres egne netværk. 

Men der er også skuffelser. Flere anklagere beskæftiger sig nu med HK-arbejde, fordi der ikke har været ansat tilstrækkeligt kontorpersonale. Andre har fået forringet deres arbejdsforhold og vrider sig ved tanken om, at de måske bliver placeret i storrumskontorer, som man er gået bort fra mange andre steder. Desuden er køreafstanden til retterne på grund af politi- og retskredsreformen blevet væsentligt længere.

"Nogle steder skal folk køre halvanden time hver vej, og det er en af reformens bagsider, som vi frygter, at man ikke har taget højde for, for det vil uden tvivl øge arbejdsbelastningen."