Fisker i spidsen af sundhedsvæsenet

"I virkeligheden tror jeg, det betyder mere for andre end for mig. Jeg synes ikke, det er så epokegørende, urovækkende eller anderledes end tidligere. Som direktør i en styrelse har du en række arbejdsopgaver, der skal laves. Nogle af dem er meget fagligt orienteret og bundet i en høj ekspertise af sundhedsfaglig, typisk lægefaglig, karakter. Der er en række kvalifikationer, som skal være til stede i en styrelse som denne. Jeg kan nogle af tingene, ikke alle. Hvis det havde været en anden direktør, så ville han eller hun kunne nogle af tingene, men ikke alle, og skulle derfor suppleres. Så om det lige er en djøfer eller en læge, der sidder på posten, synes jeg ikke er så afgørende," forklarer Jesper Fisker. For at få sit supplement har han reserveret en af posterne i direktionen til en læge.

"I øvrigt er der masser af dygtige læger ansat, og vi har et glimrende samarbejde med sagkyndige rådgivere, som er læger ude i landet," tilføjer han.

Brug for Fiskers erfaring

Før Jesper Fisker i midten af april rykkede ind i Sundhedsstyrelsen, stod der sundhedsdirektør i Københavns Kommune på visitkortet. Og før det kommunaldirektør i Hillerød Kommune. Den ledelsesmæssige erfaring fra store organisationer fejler med andre ord ikke noget, hvilket indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen også fremhævede i sin begrundelse for at vælge Jesper Fisker.

"Det er blandt andet de kompetencer, der er brug for i en styrelse, som i forbindelse med kommunalreformen har fået en ny rolle, nye opgaver og nyt ansvar," lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Selv peger styrelsens nye direktør også på vigtigheden af at kunne mestre det politiske spil.

"Jeg har beskæftiget mig meget med, hvordan man agerer i et politisk rum med mange forskellige aktører, mange interessenter og mange interesser. Det har jeg arbejdet med i de organisationer, hvor jeg tidligere har været, og det er jeg god til. Det får jeg også brug for her," siger Jesper Fisker og peger på, at det netop er spændingsfeltet mellem den faglige og personalemæssige ledelse og den politiske ledelse, der får gnisterne frem i hans arbejdsliv.

"Den danske offentlige sektor er befolket af mange dygtige og engagerede mennesker og har den helt unikke konstruktion, at vi er store, stærke, kvalificerede og kompetente og samtidig har et politisk ledet system. Det er godt. Noget af det, jeg finder mest spændende, er den udfordring, der ligger i at få organisationen bundet sammen med det politiske og de andre interesser, der er. Det er lige der, det afgøres, hvor meget vi kan som offentlig sektor, og jeg vil gerne bidrage til, at det bevæger sig i den rigtige retning," siger Jesper Fisker, der desuden peger på sin kommunale baggrund som et godt kort at have på hånden i det nye job.

"Hele det kommunale aspekt kommer til at fylde mere på sundhedsområdet. Kommunerne skal mere direkte på banen, og det har jeg forhåbentlig også nogle forudsætninger for at være med til at understøtte," siger han.

Vilde ideer og øretæver

I løbet af sin karriere har Jesper Fisker oparbejdet et ry som en moderne og venlig leder, der tør at satse. Han var en af ophavsmændene bag den powernap, som i 2002 gav Hillerød Kommune en massiv omtale i medierne. Samtlige 3.600 medarbejdere fik mulighed for at tage sig en kort lur på 20 minutter - midt på dagen i arbejdstiden.

"Vi ville gerne gøre tingene på en lidt anden måde. Både politisk og administrativt var vores holdning: 'Lad os prøve det'. Det handlede i høj grad om, at vi gerne ville være en attraktiv arbejdsplads," siger Jesper Fisker.

Selvom det kun var et fåtal af de ansatte i Hillerød, der benyttede sig af muligheden for at få en lur, mener Jesper Fisker alligevel, det var en succes.

"Alle var meget glade for, at man havde muligheden. Nogle gange betyder dét, at man er blevet lyttet til, lige så meget, som at man rent faktisk får det gjort. Det sender nogle positive signaler fra ledelsen i forhold til, hvor meget man tør at tage nogle lidt vilde ideer alvorligt. Et signal om at hvis de er med på den, er de nok også med på noget andet," siger Jesper Fisker og understreger, at det er en ledelsesstil, han har tænkt sig at fortsætte.

"Det er sådan, jeg gerne vil være direktør i en organisation - at vi er lidt risikovillige omkring trivslen," forklarer han.

Med den nye titel bevæger Jesper Fisker sig ind på et territorium, hvor kritikken og øretæverne hænger løst i luften. Det er ikke for ingenting, at jobbet går for at være et af de mest udfordrende i centraladministrationen. Senest sagde hans forgænger Jens Kristian Gøtrik op, da styrelsen blev voldsomt kritiseret for at bryde med behandlingsgarantier til kræftpatienter.

Jesper Fisker har det fint med at sidde på en udsat post:

"Min erfaring siger mig, at jo mere spændende et job er, jo mere er det også omgærdet af en interesse, som giver anledning til kritik. Og sådan er det. Det er en del af jobbet. Det er vel de færreste, der ligefrem går efter at få så meget kritik som muligt. Men hvis det er en del af den pakke, der hedder at have et vanvittigt spændende job og være på et område, hvor man har mulighed for at gøre nogle ting anderledes og tegne et billede af fremtidens sundhedsvæsen, så tager jeg gerne den del med. At være sundhedsdirektør i Københavns Kommune kan også give nogle knubs. Det er ikke noget, jeg særskilt bekymrer mig om, men det er heller ikke sådan, at jeg ligefrem går efter de jobs, hvor jeg får så meget kritik som muligt. Det er ikke en dødsdrift," siger Jesper Fisker med et smil.

Brydningstid

Det arbejde, han netop har taget hul på, bærer præg af ændringer efter kommunalreformen. De fem nye regioner skal drive sundhedsvæsenet, og samtidig er Sundhedsstyrelsens position blevet styrket. Den skal nu i langt højere grad godkende, overvåge og kontrollere forhold på landets sygehuse, hvor den før som det primære gav lægefaglige anbefalinger.

For Jesper Fisker er brydningstiden med til at gøre jobbet interessant.

"Lige nu står vi med nogle nye muligheder, nye aktører og nye dagsordener på sundhedsområdet, som gør, at der er mulighed for at omkalfatre hele sundhedsvæsenet på en langt mere gennemgribende måde, end der måske har været i rigtig mange år. Sundhedsstyrelsen har fået nogle nye muskler, så der er også mulighed for at spille en mere aktiv og forpligtende rolle," siger han og giver som eksempel, at en af styrelsens nye arbejdsopgaver er fordelingen af højt specialiseret behandling mellem regionernes sygehuse. Desuden tilføjer Jesper Fisker, at han uden at ville lyde for højtravende mener, der er mulighed for "at lægge et spor for et sundhedsvæsen, som fremover kan komme tættere på borgerne og blive bedre."

Men det er langt fra det samme, som at alle er enige om, hvordan det spor skal se ud.

"Det er jo et enormt velfærdsområde, som både fagligt, organisatorisk, økonomisk og politisk er omgærdet af måske flere interesser end noget andet velfærdsområde. Det betyder, at der er slagsmål på området og altid vil være det," siger Jesper Fisker.

Indtil videre er debuten som Sundhedsstyrelsens direktør dog gået ret smertefrit for sig, og opbakningen fylder mere end skepsissen.