Den nye ordning skal administreres af Akkrediteringsinstitutionen for de videregående uddannelser - et nyt og uafhængigt organ under Videnskabsministeriet med et årligt budget på 22,5 millioner kroner. Institutionen tegnes af et ni mand stort råd og op mod 25 fastansatte medarbejdere, som skal være generalister, mens det bliver fageksperter fra ind- og udland, som skal stå for vurderingen af de enkelte uddannelser.