Pensionsvalg i JØP: aktie eller obligation

12-04-2007
7 min.

Vil du blive i den forsigtige afdeling 1 eller flytte over i den risikovillige afdeling 2? Valget er helt dit eget. Du får ikke svaret ud af JØP, for du skal selv afgøre, om du tør løbe en risiko. Interview med JØPs formand Ole Krog.

Pensionsstof er svært, og selvom Juristernes og Økonomernes Pensionskasse er begavet med højtuddannede medlemmer, skal der nok blive svedt over papirerne hjemme hos de 32.000 JØP-medlemmer i afdeling 1, der senest den 21. maj skal svare på, om de vil vælge sig over i den nye afdeling 2. De har kun denne ene chance.

Humlen i valget er, om man vil have en pensionsordning med mange aktier eller med mange obligationer.

I den gamle afdeling 1 er der faste grundlagsrenter, så her er det nødvendigt at føre en mere forsigtig investeringsstrategi for at være sikker på, at der er penge nok til de udmeldte pensioner - det betyder med mange obligationer.

I den nye afdeling 2 er der ingen grundlagsrente, den er et rundt nul, og derfor kan der føres en mere risikovillig investeringsstrategi - det betyder med mange aktier og tilsvarende mulighed for at opnå et højt afkast og dermed en højere pension. I afdeling 2 er der, med få undtagelser, også mulighed for at vælge ægtefællepensionen fra.

Hvorfor skal JØPs medlemmer træffe det her valg mellem afdeling 1 og 2?

"Vi kunne have valgt den simple model, at afdeling 2 kun er for nye medlemmer, og alle andre bliver, hvor de er, og dermed færdig. Men JØPs medlemsundersøgelser har vist, at medlemmerne ønsker flere valgmuligheder. Derfor har vi i bestyrelsen ment, at når det nu har været nødvendigt at oprette en ny afdeling, så skal medlemmerne i afdeling 1 også have muligheden for at vælge sig over i den nye afdeling. Det er et tilbud," forklarer formanden for JØPs bestyrelse, Ole Krog.

Ole Krog, der er direktør i 'HTS Handel Transport Service', har siddet de maksimale seks år på formandsposten og træder af på JØPs generalforsamling den 18. april.

I vil fra bestyrelsens side ikke anbefale medlemmerne noget. Hvorfor ikke?

"Det kan vi ikke. Det er nødt til at være et individuelt valg, fordi de individuelle præferencer er afgørende. Hvordan afvejer man sikkerhed og chance for større afkast? Har man pensionsopsparing ved siden af? Hvordan er ægtefællen dækket? Og så videre. Vi har ikke noget mål om, at så og så mange medlemmer skal vælge sig over i afdeling 2. Vi har alene det mål at stille en række valgmuligheder til rådighed for medlemmerne."

Men hvordan skal man så træffe valget?

"Det er som med realkredit. Det er et valg, som er afhængigt af, hvordan man er indrettet af natur. Nogle har det bedst med et fastforrentet lån, andre har det godt med et flekslån. Det her er også et grundlæggende valg mellem, om man vil vide præcist, hvad man får, eller om man vil løbe en risiko, men samtidig have chance for at få et højere pensionsafkast. Det valg vil vi gerne stille til rådighed for medlemmerne, men vi kan ikke træffe valget for dem."

Så man skal gøre op med sig selv, om man er den meget forsigtige type eller den lidt mindre forsigtige type?

"Ja. Det er dét, det må koges ned til."

Is i maven til syv magre år

I skriver til medlemmerne, at 'dit valg af afdeling bør bygge på dine forventninger til fremtiden - især til afkast'. Hvordan finder man ud af, hvad ens forventninger er?

"Vi skriver, at erfaringen viser, at man med en mere risikovillig investeringsstrategi har haft bedre mulighed for at opnå et højt afkast. Men der er ingen garanti. Det kan gå modsat i mange år, vi ved det ikke. Derfor skal man kun vælge afdeling 2, hvis man er parat til at løbe en større risiko. Det er denne afvejning, det enkelte medlem må foretage."

Men normalt siger alle da, at aktier giver mest på lang sigt. Kan I ikke bare sige, at medlemmerne skal gå efter det?

"Nej, det kan vi ikke. Der er masser af historiske data, der tyder på, at man er bedst stillet på den lange horisont, hvis man løber en større risiko og vælger aktier frem for obligationer. Men for det første kan man ikke bruge historien til eksakt viden om fremtiden. Og for det andet er det uinteressant for den enkelte at vide, at man måske over de næste 30 år kan regne med at få et eller andet antal procent mere ved at have mange aktier, hvis man går på pension om 20 år - og det så viser sig, at hele forskellen kommer i de sidste ti år af de 30 år.

Vi har valgt at basere vores pensionsfremskrivninger på Velfærdskommissionens forudsætninger. Her regner man med, at aktier giver tre procent mere end obligationer. Det er vores udgangspunkt. Men vi viser samtidig alternative forløb med både højere og lavere merafkast på aktier i forhold til obligationer. For igen - vi kan ikke garantere medlemmerne et højere afkast ved at vælge afdeling 2."

Sidste års afkast i den nye afdeling 2 var næsten dobbelt så stort som i afdeling 1 - 9,8 procent før skat mod 5,4 procent i afdeling 1. Kan man ikke bare se på de to tal?

"Nej. Jeg er næsten ked af, at afdeling 2 kom ud med så godt et resultat i sit første regnskabsår, for det kan forlede nogle til at tro, at man bare kan tage varsler efter det. Men den eneste sikkerhed, man har i afdeling 2, er jo, at kontorenten ikke kan komme under nul. Man kan sagtens risikere, at den bliver nul i de næste tre år. Tænk bare på, hvad der skete med aktiemarkedet efter 11. september 2001. Så valget handler om at gøre op med sig selv, om man er typen, der har is i maven til at leve med de udsving, der er på markedet, og som vil blive væsentligt større i afdeling 2 end i afdeling 1. Man skal vælge afdeling 2 med en klar viden om, at der efter syv fede år meget vel kan komme syv magre år."

Men kan man så ikke sige, at hvis man er ung, skal man vælge afdeling 2, og hvis man er ældre, skal man blive i afdeling 1?

"Nej. Det er stadigvæk din egen vurdering af, hvordan du vil tilrettelægge din økonomi, og om du vil løbe en risiko, der er afgørende. Men alt andet lige er det klart, at et yngre medlem bedre kan tåle den højere risiko i afdeling 2, fordi din opsparing i kassen så er forholdsvis beskeden, og der er mange år til at indhente et eventuelt tab - plus at din fremtidige arbejdsindkomst er med til at reducere risikoen."

Mange af JØPs medlemmer har kapitalpensioner ved siden af deres JØP-ordning. Er deres valg ikke, om de vil satse på den sikre ordning 1, og så lege med aktier i de ordninger de har ved siden af?

"Jo, det kan klart være en relevant betragtning. Spørgsmålet illustrerer rigtig godt, hvorfor det er den enkelte, der må gøre valget op med sig selv. For valget må jo netop også bero på, hvad man for eksempel har af andre ordninger. Eller hvad man har af opsparing i sin bolig til alderdommen.



Men jeg mener også, det må bero på - hvis man gerne vil satse på mange aktier, og man har tillid til JØP - hvordan man vil bruge den mulighed, man har i begge afdelinger for at lægge penge i en ratepension med unitlink og gå over i en endnu mere aktietung konstruktion end den standardmæssige. Det gode ved de nye valgmuligheder er, at vi nu kan give medlemmerne mulighed for at spille på næsten hele klaveret inden for JØPs rammer.

Dét, vi til gengæld ikke har villet, har været at bevæge JØP ind på den bane, hvor banker og forsikringsselskaber ligger. Vi holder fast i, at JØP er en kollektiv ordning, som indeholder fælles, sociale forsikringsordninger. Den store fordel ved en kollektiv ordning er, at vi ikke skal tjene penge hjem til nogle aktionærer og ikke skal bruge medlemmernes penge på dyr markedsføring. Det gør, at der alt andet lige bliver flere penge tilbage til den enkeltes pension."

Stordriftsfordele

Da du trådte til som formand i 2001, var JØPs afkast ikke noget at prale med. Du og bestyrelsen lovede at sikre et konkurrencedygtigt afkast. Er det lykkedes?

"Ja. De sidste fem år har JØP ligget i top blandt AC-kasserne og haft et pænt afkast over branchens gennemsnit."

JØP flyttede for to år siden i bofællesskab med Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse. Vil fremtiden bringe, at JØP går i fusion med andre pensionskasser?

"Det er en af de ting, jeg er ked af ikke at have nået i min tid som formand. Det er afgørende, at man gør, hvad man kan for at bringe omkostningerne ned pr. medlem. JØPs administration har gjort meget, og vi er ikke specielt dyre. Men der er efter min bedste overbevisning massive stordriftsfordele, som vi ikke har indhøstet endnu, ved at gå sammen med beslægtede kasser i administrationsfællesskaber. Så jeg håber, at den nye bestyrelse for alvor får taget hul på dén proces, nu hvor det meget belastende arbejde med at etablere den nye ordning er ved at være færdiggjort. Det har krævet en enorm indsats fra JØPs administration, men nu er det presserende, at vi sikrer, at vi også i fremtiden ligger blandt de bedste med hensyn til lave omkostninger."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.