Henriette i direktionen

26-04-2007
8 min.

Hun er ung, hun er kvinde, og hun er oven i købet blond. Mød personaledirektør Henriette Fenger Ellekrog, der skriver historie som TDCs første kvindelige direktionsmedlem.

Henriette Fenger Ellekrog er på alle synlige måder et eksotisk islæt på danske direktionsgange, der især befærdes af mænd i den gråsprængte alder. Men siden den 1. januar i år har personaledirektøren for TDC haft fast plads i virksomhedens topledelse - som den første kvinde nogensinde. Med udnævnelsen er hun blevet en rollemodel, der cementerer, at den personalepolitik, hun også selv har stået bag, har båret frugt: Mange års projekter, der fremmede mangfoldighed og kvinder i ledelsen, har betydet, at det er lykkedes at rekruttere kvinder hele vejen op til direktionsniveau. Samtidig har hun dog svært ved selv at identificere sig med at være "kvinden i direktionen" - som hun i flere medier er blevet udråbt til.

"Jeg oplever mig selv som værende Henriette i direktionen, der sidder med mine ansvarsområder og mit mandat. Og med mig selv som person. Jeg tror ikke, at man kan identificere sig med et køn. Man kan ikke fungere med bare at være Kvinden i direktionen. Jeg oplever heller ikke, at mine mandlige kolleger opfatter mig som eksponent for særligt kvindelige holdninger. Ligesom jeg ikke sidder og tænker, at de siger noget bestemt, fordi de er mænd. Men det er klart, at når man er den første kvinde i TDCs direktion, bliver man en form for institution - et bevis på, at det er muligt," reflekterer Henriette Fenger Ellekrog, der mener, at det stadig er nødvendigt med puljer, der hjælper kvinder på vej.

Konflikt giver bedre løsninger

Den 41-årige personaledirektør tager imod i teleselskabets hovedkontor i Nørregade i København. Hendes kontor er mødevenligt med et stort ovalt bord og Kaare Klints Faaborgstole, som man sidder godt i - også hvis mødet varer længe.  

Personaledirektøren selv er lige så venlig og veldesignet i nålestribet jakke og nederdel med hvid bluse indenunder. Den tynde guldkæde om halsen og øreringene matcher hinanden. At der er et sprudlende indhold under den korrekte form, behøver man dog ikke at være mange minutter i selskab med Henriette Fenger Ellekrog for at mærke. Så snart hun bliver særligt engageret, slår hun ud med armene og fortæller med hele kroppen, skifter sin stemmeføring og sit ansigtsudtryk, så guldøreringene under det korte lyse hår svinger frem og tilbage. Og det sker ofte, når hun taler om personalepolitik.

Siden 1998 har hun brugt sit engagement i TDC. Først som afdelingsleder, siden som personalechef og fra 2004 som personaledirektør for koncernens omkring 14.000 medarbejdere. I tråd med selskabets overordnede vision har hendes fokus været rettet mod at fremme mangfoldigheden blandt medarbejderne i forhold til køn, alder, etnicitet med videre. Dette dels for at sikre fremtidens rekrutteringsgrundlag - at man kan tiltrække de bedste og mest kompetente talenter - dels fordi mangfoldighed simpelthen skaber bedre beslutninger, forklarer personaledirektøren, der oprindeligt er uddannet cand.linc.merc.

"Hvis alle i en gruppe tænker i samme retning, får man nogle hurtige og effektive møder. Men det er ikke sikkert, at man får de bedste løsninger, fordi man risikerer at overse noget. I en gruppe med forskellige personprofiler og kompetencer, hvor folk må sidde og bokse med hinanden og sig selv, når man videre omkring. Det skaber i sidste ende et bedre resultat."

Personalechefen understreger sin pointe med en håndbevægelse og læner sig hurtigt tilbage i sin designerstol. Guldøreringene svinger igen. At mangfoldigheden også er en udfordring, lægger hun ikke skjul på. Det stiller langt højere krav til lederen at styre forskellige gemytter og indgangsvinkler end at lade en strøm af fælles enighed sætte dagsordenen. Men det er en udfordring, hun værdsætter.

Kvinder baner vejen for nye mandetyper

Det sværeste for hende i forhold til at indføre mangfoldighed har været erkendelsen af, at det tager lang tid.

"Hvis vi tager kvinder i ledelse som eksempel, så skal vi stadig arbejde for sagen, selvom kvinder på ledende poster i dag er en naturlig del af TDC. At jeg er kommet i direktionen, får ikke alle potentielle kvindelige ledere til at melde sig af sig selv," lyder det fra Henriette Fenger Ellekrog. Det er altså stadig nødvendigt med særlige projekter, der hjælper kvinder, ældre, handicappede, nydanskere ... frem til den "havelåge", hvor de bliver taget i betragtning til et job. Men, understreger Henriette Fenger Ellekrog med et fast blik i sine blå øjne, så snart de er der, er det til gengæld udelukkende deres faglige og personlige kompetencer, der afgør, om de kommer over lågen eller ej. Og ikke projekter eller politisk korrekthed.

Hendes vision er, at projekterne en dag overflødiggør sig selv. At potentielle kandidater og de, der skal rekruttere dem, får "så åben en radar", at de mødes naturligt. Det har dog, desværre, lange udsigter, erkender hun. Og glæder sig i stedet over, at hver lille synlig forskel, der bliver bragt i spil, er et skridt på vejen som øjenåbner - også i forhold til andre mere usynlige, men lige så vigtige, forskelle.

"Hvis der eksempelvis kun sidder mænd rundt om bordet, er det ikke sikkert, at man ser, om en gruppe bliver sammensat med de rigtige kompetence- og personprofiler. Når der sidder en kvinde med, ser man fysisk en anden profil, og det kan være med til at åbne op for, at også nye mandetyper kommer i betragtning," lyder det fra Henriette Fenger Ellekrog, der uddyber:

"Vi har været vant til at tænke, at mænd bare sidder i ledelsen. Men hvilke mænd er det egentlig, der sidder der? Måske er der mange typer mænd, der i dag oplever en lukket dør."

Fascinationen af den stejle læringskurve 

Med håndbevægelser, ansigtsudtryk og øreringe fortæller Henriette Fenger Ellekrog, hvordan hun også selv har skullet lære at se "med større opløsningsgrad" på både sig selv og det modsatte køn. På et psykologfaciliteret lederudviklingskursus blev det særligt tydeligt for hende, at "den lille forskel" er en ekstremt nuanceret størrelse. At mange mandlige ledere har tvivl og overvejelser - for eksempel om de er gode nok til at være på og gå forrest, og om de slår til - ligesom en del af deres kvindelige kolleger har det. Mændene taler måske bare mindre om det i hverdagen og virker derfor mere selvsikre.

Selv rummer Henriette Fenger Ellekrog både selvsikkerheden og tvivlen. Hun ægges af en platform, der ikke er helt overskuelig. Af at gå ind i en opgave, hun ikke på forhånd er 100 procent sikker på at kunne løfte - og så gøre det alligevel. For her er læringskurven stejlest.

"Jeg har det bedst, når jeg bliver udfordret. Når jeg skal løse en opgave, jeg lærer noget af imens. Og helst vil jeg løse den sammen med andre mennesker."

Faktisk har det nye direktionsmedlem lige været igennem en opgave af den karakter - nemlig en stor omstrukturering af personalestaben i TDC, hvor i alt 110 medarbejdere skulle reduceres bort.

"Vi har bokset med det, og det har været svært. Men det har også været en god oplevelse, fordi vi inden for mit team af HR-medarbejdere løftede i flok, troede på vores fælles mål, kommunikerede forandringen og forankrede den blandt vores tilbageværende medarbejdere. Vi brugte vores forskellige indgangsvinkler og gennemførte processen i konsensus," siger personaledirektøren, der også i sit privatliv integrerer nye udfordringer, når hun kan komme til det. For eksempel har hun taget dykkercertifikat. Og sprunget ud med faldskærm. Men bare et tandemspring, understreger hun. "Jeg valgte ikke at gennemgå et helt kursus, så jeg kunne springe selv. Jeg prøver at træne mig selv i at sige nej. Jeg vil ikke bare tage en udfordring for udfordringens skyld. Den skal også have et indhold, jeg kan stå inde for."

Moderne ledelse handler om at tegne visioner

Henriette Fenger Ellekrog smiler. Hendes egne forbilleder er også folk, der har et indhold at formidle til folk. Og de er snarere statsledere end virksomhedsledere og personaledirektører.



"Personligheder som Ghandi, Kennedy og Roosevelt var i stand til at tegne overordnede visioner, som folk kunne forholde sig til. De turde tage store ideer og visioner i deres mund og forstod at formidle dem og få engageret deres befolkninger omkring dem," siger Ellekrog og trækker en parallel til den moderne leder.

"Bruger du de store ord og billeder, forstår folk, hvad de skal i hverdagen. Moderne ledelse handler om at tegne visioner, dyrke værdier - og formidle dem. Kender medarbejderne de overordnede værdier, kan de bedre tage en beslutning i en konkret situation. Så ved de, hvilken retning de skal gå i," siger personaledirektøren, der derfor også bruger mere tid på at diskutere holdninger og værdier med sine ledere end operationelle beslutninger.

Men hvordan ser hendes billede af den perfekte personaledirektør ud?

"Sådan," griner hun højt og peger på sig selv. Men bliver alvorlig igen.

"Hvem, der har de rette kompetencer, afhænger helt af virksomheden og tiden. Måske er jeg den perfekte for TDC nu, men det er langt fra sikkert, jeg var det for ti år siden, eller er det om ti år. Dog tør jeg godt sige, at den gode personaleleder til alle tider er drevet af sin entusiasme - ikke af titler eller magt. Den gode leder er engageret i sit mål og er i stand til at kommunikere det og engagere andre omkring det," når Henriette Fenger Ellekrog lige at sige, inden hun afbrydes af sekretærens bank på døren, der fortæller, at audiensen er forbi. Hun runder hurtigt af. "Kvinden i direktionen", Henriette, personaledirektøren har en masse, hun skal forberede inden morgendagens strategiseminar, som falder lige på Kvindernes Kampdag. Den må hun springe over.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.