Energibundt med sans for markedsmekanismer

12-04-2007
2 min.

Det skorter ikke på udfordringer som økonom på Energinet.dk, mener Ashenafi Alemu. Der er grøde i energisektoren, markedet er meget professionelt - og så er der alle teknikerne.

En stiv kuling fra syd får de røde vimpler i Skærbæk Lystbådehavn ved Fredericia til at blafre i takt med bådenes kraftige op- og nedture i bølgerne. Blot et stenkast herfra sidder medarbejderne hos Energinet.dk imidlertid lunt inden døre og kan glemme alt om vejrgudernes rasen udenfor.

Måske bortset fra cand.oecon. Ashenafi Alemu. Når vindmøllerne snurrer, afspejler det sig lynhurtigt i de udbudskurver, han tegner for energimarkedet. For en af hans vigtigste opgaver er nøje at overvåge, om alt går rigtigt for sig på et marked, der er kendetegnet ved dominerende producenter som DONG og Vattenfall. "Vi har rigtig megen information om kapacitet og omkostninger her i huset, så vi kan se, om de daglige priser bærer præg af markedsmagt," forklarer den århusianske økonom. Hans forgænger var på den måde medvirkende til, at Elsam (i dag DONG, red.) sidste år fik en dom for urimeligt høje priser på elbørsen, Nord Pool.

Markedsovervågningen hos Energinet.dk er efter Ashenafi Alemus opfattelse en rigtig god anvendelse af den mikroøkonomiske teori. "Det foregår virkelig lige efter lærebogen, fordi engrosmarkedet for energi er meget professionelt designet," siger han og tilføjer, at det betyder, at han kan bruge sine analytiske færdigheder på et højt niveau.

Den 28-årige økonom har skrevet speciale om priselastisk elforbrug, og han er glad for at arbejde i energisektoren. Mest fordi det er et marked med grøde i, hvor man hurtigt får meget ansvar. Han er for eksempel sit firmas repræsentant i en international gruppe, der arbejder med at fremme markedsharmoniseringer over landegrænserne.



Internt på Energinet.dk kræver det også af og til en særlig indsats, når man skal samarbejde over grænser, nemlig de faglige, for efter Ashenafi Alemus erfaring tænker økonomer og ingeniører ikke altid ens.

Eksempelvis når det gælder prisen på CO2-udslip for et kraftværk. En ingeniør vil kalde det gratis, fordi værket har fået CO2-kvoter foræret, mens en økonom vil sætte udgiften til markedsprisen på CO2-kvoten. Ingeniører tænker måske heller ikke så strategisk, tilføjer han med et glimt i øjet. I en medarbejderundersøgelse gav mange udtryk for tilfredshed med deres løn. En af hans økonomkolleger mente, at det måtte skyldes alle ingeniørerne, for ingen økonom med indsigt i spilteori ville på den måde forspilde en mulighed for lønforhøjelse.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.