DJØF-ledere er kvalitetsreformens brobyggere

12-04-2007
8 min.

DJØF-lederne har en nøglerolle som brobyggere mellem politikere og fagfolk ude på institutionerne, fastslår statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Han er samtidig med på DJØFs forslag om systematisk måling af de administrative byrder ved nye love.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) deltog den 27. marts i et debatmøde arrangeret af DJØF Offentlige Chefer om kvalitetsreformen. Før debatmødet stillede DJØF Bladet statsministeren en stribe spørgsmål.

Hvilken særlig rolle skal offentlige chefer påtage sig i forbindelse med kvalitetsreformen?

"Lederne spiller altid en nøglerolle, når store reformer skal føres ud i livet. Der sker mange forandringer i disse år. Kommunalreformen stiller særlige krav til de offentlige chefer om at gå foran. Den næste store opgave er at sikre fortsat fornyelse og udvikling af kvaliteten i børnepasningen, i skolerne, i ældreplejen og på sygehusene. Her spiller lederne også en nøglerolle.

Djøferne besætter flere og flere ledelsesposter i det offentlige. I får derfor en central rolle i fornyelsesprocessen. Og i at skabe en kultur, hvor alle bidrager med ideer og nye løsninger. I har en meget vigtig rolle som brobyggere mellem politikerne og fagfolkene ude på institutionerne. Ude i de børnehaver, plejehjem og sygehusafdelinger, der skal levere god kvalitet til borgerne."

Hvad er de nye krav til offentlige chefer i fremtiden, som de ikke allerede står over for i dag?

"Som jeg ser det, handler det mere om skærpede krav end om helt nye krav.

God ledelse handler om at sætte klare mål. Dokumentere, om man når dem. Følge op, hvor det er nødvendigt. Og kommunikere mål og resultater. Så medarbejderne får motivation og engagement og ved, hvilken vej de skal gå. Det er en vigtig del af en attraktiv arbejdsplads.

Og det er der ikke noget nyt i. Men det bliver vigtigere og vigtigere. Vi har mange dygtige chefer i den offentlige sektor, men vi har jo også undersøgelser, der peger på, at medarbejderne efterspørger bedre personaleledelse. Det er ikke nok at være fagligt dygtig på det felt, man leder. Man skal have øjne og ører åbne over for, hvad der sker i samfundet, og hele tiden arbejde med, at organisationen er professionel og i stand til at tilpasse sig nye krav."

Mangler der kvalitet i den offentlige sektor i dag?

"Den offentlige sektor i Danmark fungerer godt og effektivt. De ansatte er kompetente og motiverede. Mange gør et godt stykke arbejde. Så godt, at otte ud af ti brugere er tilfredse med den offentlige service. Så flotte tal er også et skulderklap til de offentlige chefer.

Alligevel er der en kæmpe udfordring.

Den offentlige service er presset af på den ene side borgernes stigende forventninger til velfærdssamfundet. På den anden side af en virkelighed, hvor vi ikke bare kan ansætte mange flere sygeplejersker, pædagoger og hjemmehjælpere og på den måde imødekomme forventningspresset. Det er den udfordring, kvalitetsreformen skal møde."

Er det udtryk for dårlig kvalitet, når der optræder fejl?

"Man kan aldrig helt undgå fejl, men man kan lære af sine fejl. De fejl, der uforvarende er begået på et sygehus, et plejehjem eller hos lægen, skal bruges aktivt til at forebygge, at det samme sker igen for andre borgere.

Regeringen har foreslået, at personale, beboere og pårørende på plejehjemmene anonymt skal kunne indberette fejl i ældreplejen. Og det samme i hele sundhedssektoren. Det er en del af kvalitetsreformen.

I den sammenhæng vil jeg gerne fremhæve, at det også er vigtigt, vi reagerer på andet end fejl og skandaler. Selvfølgelig skal vi rette op, hvor der er brug for det. Men forandringer skal ikke kun sættes i gang af, at noget går skidt - at der er en krise. Det er en særlig udfordring at skabe opbakning til forandringer, når det går godt. Lige nu bugner kassen af penge. Hvorfor kan vi så ikke bare bruge mange flere milliarder i det offentlige, og i øvrigt gøre som vi plejer? At forklare dét er en meget stor pædagogisk opgave.

Men et antal milliarder mere ville jo ikke have sikret os mod Fælledgården-sagen eller Strandvænget-sagen. Og det krævede ikke flere penge at løse ventetidsproblemerne på kræftbehandling på Herlev Sygehus. Det krævede nytænkning og forandring.

Vi skal kunne forandre med udgangspunkt i, at noget godt skal være endnu bedre. Vi skal bruge et godt udgangspunkt til at sikre os i fremtiden. Det handler kvalitetsreformen også om."

Er der noget nyt i kvalitetsreformen, som de offentlige ledere ikke arbejder professionelt med i dag?

"Som jeg sagde før, er der mere tale om skærpede krav end om nye krav. Og så lægger vi op til, at lederne skal arbejde endnu mere professionelt med at sætte mål, følge op og dokumentere indsatsen.

Hvilke kompetencer er de vigtigste for en god offentlig leder i fremtiden?

"Generelt er de offentlige ledere fremragende faglige ledere - men knap så gode personaleledere. Det kniber flere steder med at holde MUS-samtaler, anerkende medarbejderne, støtte op om kompetenceudvikling og så videre.

Det kan gøre det svært at tiltrække og holde på medarbejderne. Det kan blive et stort problem i de kommende år, hvor kampen om de dygtige medarbejdere intensiveres.

Helt grundlæggende er de vigtige kompetencer troværdighed, kommunikationsevner, at kunne motivere medarbejderne og at kunne dokumentere resultaterne. Og så at være bindeled mellem politik og praksis. Lederne skal være garanter for, at de politiske beslutninger bliver omsat i praksis. Og omvendt skal de formidle deres faglige viden til politikerne, så den kan bruges konstruktivt i de politiske beslutninger."

Hvilke nye rekrutterings- og belønningsformer skal der til for at tiltrække og fastholde kvalificerede offentlige ledere?

"Vi tager hele temaet om ledelse, medarbejderinddragelse og motivation op på det næste temamøde om kvalitetsreformen den 19. april i Nordjylland. Det er det sidste af i alt fem temamøder. Og nok det vigtigste. For kvalitetsreformen er ikke klaret ved at udstede love og regler fra Christiansborg. Reelt er det kun de offentlige ledere og medarbejdere, der kan gøre en afgørende forskel.

Derfor skal vi sætte massivt ind på medarbejderinddragelse, kompetenceudvikling, rekruttering og ledelse. Det bliver også vigtige elementer i drøftelserne om den trepartsaftale, vi er i gang med. Her er djøferne jo repræsenteret via AC.

Der er sket meget på den ledelsesmæssige front i de senere år. Med kodeks for god offentlig topledelse. Med netværk for topchefer og andre DJØF-ledere. Så rammen for god ledelse er sat.

Nu er udfordringen at komme helt ud i yderste led. Til de ledere, som står i front ude på institutionerne, og som har den daglige kontakt med brugerne. Vi skal sikre dygtig, kompetent og professionel ledelse på daginstitutionerne, plejehjemmene og afdelingerne på landets sygehuse.

Op til temamødet har regeringen udsendt et debatoplæg med vores tanker om emnet. Det er især institutionsledelsen, vi tager fat på. Men indsatsen har også betydning for jer DJØF-ledere. Jeg kan nævne nogle af de vigtige overskrifter:

Der skal være en klar og entydig kompetence til at lede. Regeringen ønsker, at de offentlige ledere får større frihed til at nå gode resultater - og belønnes, når de når dem. Der er flere steder gode erfaringer med resultatløn. Det er en grundlæggende sund tanke at lade en del af ledernes løn være afhængig af de opnåede resultater.

Det er vigtigt, at lederne bliver bedre til personaleledelse. Regelmæssige evalueringer af ledelsen kan understøtte den udvikling. I dag er det mindre end halvdelen af de offentlige ledere, der evalueres regelmæssigt. Det kan vi gøre bedre.



Vi skal være bedre til at sprede erfaringer med god ledelse. Og der er behov for at styrke dialogen mellem institutionsledere og rådhuset. Her har I djøfere en vigtig rolle.

Og så er ledelse et fag, der skal læres og udvikles. Derfor vil regeringen også arbejde på at sikre målrettede og relevante lederuddannelsestilbud til de offentlige ledere."

Hvordan vil regeringen sikre øget kvalitet uden øget bureaukratisering?

"Den er jeg meget opmærksom på. Vi skal ikke detailstyre, men give de bedste rammer for at man lokalt kan sætte mål og følge op på, om man når dem. Og så skal vi fjerne forældede regler og krav."

Hvad mener du om DJØFs forslag i forbindelse med kvalitetsreformen om systematisk at måle de administrative byrder for den offentlige sektor ved ny lovgivning?

"Lederne skal aflastes for det administrative arbejde, så de får tid til at lede. Her er jeg opmærksom på det forslag, DJØF er kommet med om at måle administrative byrder, som nye love pålægger kommuner, regioner og stat. Det er regeringen med på. Men det er mindst lige så vigtigt, at kommunerne kigger rådhusets regulering af institutionerne kritisk efter i sømmene."

DJØF siger, der er behov for at styrke ledelsesvilkårene for de offentlige chefer, hvis de skal have succes med at føre kvalitetsreformens målsætninger ud i livet, og at for mange firkantede og indskrænkende regler og standarder reducerer ledernes råderum til at udøve god ledelse?

"Der er behov for kompetent og professionel ledelse på alle niveauer: Politisk. Administrativt. Og ude på institutionerne. Og det er vigtigt, at der på alle niveauer er rum og frihed til at lede og et klar ansvar for resultaterne.

Det hænger sammen med den debat, der har kørt om minimumsstandarder versus kommunalt selvstyre. Jeg mener ikke, at det er et enten-eller. På den ene side skal vi ikke sidde på Christiansborg og bestemme alting. På den anden side er der områder, hvor vi har valgt at sætte standarder, for eksempel på skoleområdet."

Men jeg tror, man skal være forsigtig med at fastsætte detaljerede regler og standarder over en bred front. Den statslige styring af kommunerne skal tage afsæt i mål og rammer. Ikke i detailstyring. Klare mål skal følges med bedre dokumentation af resultaterne. Og af et klart lokalt ansvar for, at man når sine mål.

Og som ledere har I en stor interesse i, at de gode resultater også bliver dokumenteret. Det må ikke være skjult kamera, der styrer udviklingen på velfærdsområdet."

Interviewet med Anders Fogh Rasmussen er baseret på skriftlige spørgsmål og skriftlige svar.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.