Hvordan med retssikkerheden?

I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro blev op mod 300 aktivister anholdt og en stor del af dem efterfølgende varetægtsfængslet. Det har fået flere forsvarsadvokater på barrikaderne. De mener, at de mange fængslinger udgør et skred i retssikkerheden og vil have sagerne prøvet i Højesteret. Ifølge forsvarerne er mange uskyldige blevet varetægtsfængslet, udelukkende fordi betjente hævder at være "helt sikre" på, at de pågældende har deltaget i uroen, og uden at deres forklaringer er blevet efterprøvet. Under lignende masseanholdelser i december sidste år blev kun tre ud af over 200 anholdte varetægtsfængslede.

Jakob Arrevad
Advokat (H) og forsvarer for omkring 20 af de varetægtsfængslede 

Hvad er din holdning til de mange anholdelser og varetægtsfængslinger i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset?

Jeg synes i al almindelighed, at politiet har gennemført selve anholdelserne eksemplarisk. Man må regne med, at når man laver den slags anholdelser, så kommer der også fisk, der ikke er kvote på, med i nettet. Men dem skulle man efterfølgende have sluppet ud igen. Jeg mener, at for mange blev fremstillet i Dommervagten, og for mange af dem blev varetægtsfængslet.

Hvilke fejl mener du, der blev begået?

Jeg mener, fejlene primært er sket hos politiet efter anholdelsen. Da man først har anholdt de mange personer, er det, som om man glemmer al sund fornuft og ikke efterprøver de forklaringer, man har fået af de anholdte. Jeg oplever, at man ikke hører efter, hvad de anholdte fortæller, og at man ikke gør noget ved det. Man gennemfører simpelthen ikke en efterforskning, hvor de alibier, eller røverhistorier, man får fra de anholdte, bliver efterprøvet. Man bringer bare folk i Dommervagten - måske på grund af tidspresset.

I Dommervagten fik vi et utrolig tyndt materiale. I flere tilfælde bestod bevismaterialet af en udtalelse fra en politimand, der sagde, at han var helt sikker eller hundrede procent sikker på, at den pågældende person var skyldig. Og det oplevede jeg, at dommerne tog for pålydende. Dommerne krævede heller ikke, at politiet tjekkede den anholdtes oplysninger. Og netop dét er et skred i retssikkerheden. Domstolene burde være garanti for folks retssikkerhed. Hvis man var i tvivl, kunne man have brugt tilbageholdelse i tre gange 24 timer i langt højere grad. I stedet valgte man at varetægtsfængsle langt de fleste i 14 dage eller fire uger.

Hvad er problemet i det?

Jeg mener, at domstolene svigter at være garant for retssikkerheden. Vi var alle sammen trætte og havde travlt under de døgn i byretten. Men det er i den slags situationer, at domstolene skal vise, hvad de er værd. Man skal for eksempel høre konkret på alle dem, der er sigtede, og ikke lire det samme argument for varetægtsfængsling af igen og igen. Varetægtsfængslinger kan ødelægge de her menneskers liv.

Men er det ikke i orden, at man har brugt varetægtsfængslinger til at forebygge en yderligere eskalering af urolighederne?

Det er glimrende, at politiet har anholdt folk for at stoppe urolighederne. Men hvis folk ikke har gjort noget, eller der ikke er ordentligt bevis eller begrundet mistanke, så skal de slippes løs igen. Det er simpelthen i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at internere folk alene af den grund, at de har befundet sig på et bestemt sted - i dette tilfælde på Nørrebro.

Hvad er kernen i det her?

Kernen er, at domstolene ikke har været en tilstrækkelig garant for at luge ud i de mennesker, som politiet kommer med. Politiet skal gøre sig umage for at opklare sagerne, men hvis de svigter med beviserne, skal domstolene sige nej. De må ikke lade sig rive med af en folkestemning. Men det virker, som om det er det, der er sket.

Hvilken konsekvens ser du gerne, at det får, at du og dine forsvarskolleger nu råber op?

Jeg så gerne, at de forskellige faggrupper, der har været involveret i forløbet - forsvarere, anklagere og dommere - sætter sig ned til lidt selvransagelse. Anklagemyndigheden og domstolene må spørge sig selv, om der er nogle steder, hvor de svigter. Vi bliver nødt til at diskutere forløbet igennem parterne imellem, og så må vi have Højesteret til at se på forløbet, så vi får strammet op igen.

Søren Axelsen
Præsident for Københavns Byret

Hvordan har I oplevet forløbet i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset?

Først og fremmest er varetægtsfængslinger ikke noget, vi synes, er særlig sjovt. Men hvis betingelserne i retsplejeloven er opfyldt, og anklagemyndigheden anmoder om det, må vi skride til varetægtsfængsling. I den konkrete situation har vi aktiveret vores plan for den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med masseanholdelser, som vi har haft siden december. Den gør det muligt, at aktivere fem ekstra dommere og protokolførere til Dommervagten inden for få timer.

Under lignende uroligheder i december blev der varetægtsfængslet tre personer ud af over 200 anholdte. I denne omgang var antallet af varetægtsfængslede langt over 200. Hvorfor ser vi den store forskel?

Der er sket en professionalisering fra politiets side siden da. De har kunnet identificere de anholdte som en del af grupper af demonstranter, og det har været konkretiseret og sandsynliggjort, at den pågældende har begået et strafbart forhold.

Var I i kontakt med politiet efter forløbet i december?

Vi går ikke ind og siger til politiet, at de skal gøre sådan og sådan. Men vi har haft rent administrative drøftelser med politiet, om hvor og hvordan vi rent praktisk håndterer de her massefremstillinger sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Jakob Arrevad og en række andre forsvarsadvokater mener, at forløbet udgør et skred i retssikkerheden, fordi mange af varetægtsfængslingerne er sket på et spinkelt grundlag. Hvad er din kommentar til det?

Et skred i retssikkerheden kan jeg blankt afvise. Og det er heller ikke korrekt, at fængslingerne er sket på et spinkelt grundlag. Der har i hvert enkelt tilfælde været tale om en konkret individuel vurdering af, om en række forhold har været opfyldt.

Og så vil jeg gerne afvise et andet synspunkt, som forsvaret tilsyneladende har, nemlig at folk, som deltager i en voldelig demonstration uden selv at kaste med sten, ikke kan varetægtsfængsles. Hvis politiet har bedt en person om at forlade en demonstration, og man alligevel bliver stående sammen med dem, der kaster med sten, og således bliver en del af gruppen af uromagere, kan man risikere at blive anholdt. Sådan er det. Forsvaret mener, at man er uskyldig, med mindre man selv har kastet med sten. Den opfattelse deler jeg ikke, og landsretten har da også stadfæstet en række afgørelser om varetægtsfængsling i en sådan situation.

Forsvarerne peger også på, at de anholdtes egne forklaringer ikke blev efterprøvet, og at mange af beviserne bestod i henvisninger til politirapporter, hvor en enkelt betjent har noteret, at anholdte for eksempel har kastet sten. Hvad siger du til det?

Når der er tale om varetægtsfængsling, er det efter retsplejeloven ikke et krav, at der er ført bevis for, at den pågældende er skyldig. Man ser på, om der er en begrundet mistanke om, at den anholdte har begået en lovovertrædelse, som kan straffes med mere end 1½ års fængsel, samt om de øvrige betingelser i retsplejelovens § 762 er opfyldt. Det kan for eksempel være, at der er frygt for, at den pågældende på fri fod går ud og fortsætter kriminaliteten. Varetægtsfængslingen er derfor ikke det samme som en dom, men kan muliggøre, at politiet får arbejdsro til efterforskningen, som så efterfølgende kan vise, om den pågældende er skyldig, eller om anklagemyndigheden bør undlade at rejse tiltale.

Er du klar til at diskutere forløbet med forsvarerne?

Vi mødes i forvejen med jævne mellemrum med forsvarerne til en snak om løst og fast. Hvis man ønsker et møde for en mindre kreds, så er det bare at skrive eller ringe til mig.