Filmgigantens juridiske hoved

Man hæver sig dog over byggerodet, når man tager elevatoren op til tredje sal, hvor ledelsen og administrationen sidder. Den administrerende direktør Michael Ritto i det store hjørnekontor, med økonomichefen, HR og Kommunikation omkring sig, og Malene Ehlers, chefen for filmselskabets nye juridiske afdeling - Nordisk Film Legal - skråt overfor. Hendes kontor er lille, men rart, med trægulve, fransk altan og store vinduer.

På skrivebordet ligger 'Ophavsretsloven med Kommentarer'. En bog, der rammer det centrale i Malene Ehlers' arbejde - og i Nordisk Films eksistensgrundlag. For ophavsretten er nemlig afgørende for indtjeningen i Nordisk Film, der fyldte 100 år i 2006 og er verdens ældste stadigt producerende filmselskab.

I en tid hvor oplevelsesøkonomien tegner sig for 16 procent af dansk eksport - svarende til 68 milliarder kroner - og hvor nye digitale platforme til at formidle det kreative indhold hele tiden skyder op, er det vigtigere end nogensinde at sikre sig rettighederne over ideerne bag. Og derfor er juristen i fokus hos Danmarks største producent og distributør af film, tv og digital underholdning.

"Nordisk Films fundament bygger på IPR eller Intellectual Property Rights. Og det nye mantra i virksomheden er, at vi vil være med i første række, når det gælder om at sikre os rettighederne til produkter fra kreative personer og kunstnere," fortæller Malene Ehlers.

Fra plysdyr til computerspil

Den 42-årige jurist blev i september sidste år udnævnt som chef for filmselskabets første juridiske afdeling nogensinde. På kontorets reol står der merchandiseplysdyr fra tegnefilm og tv-serier, og på væggen hænger en plakat fra filmen 'Sprængfarlig Bombe'.

Man skal kigge langt efter attachémapper eller små rullekufferter med sagsakter, som ellers er fast inventar på advokatkontorer. De bunker, der er, ligger dog i sirlig orden. Og Malene Ehlers har selv skrevet businessplanen til sit job. Hun står i spidsen for den fem mand store afdeling, der skal sikre, at Nordisk Film nu og i fremtiden får det optimale ud af det indhold, filmselskabet selv producerer - eller opkøber fra andre og distribuerer. Et fokusområde for den nye administrerende direktør på Nordisk Film, Michael Ritto.

"Det første Michael Ritto efter sigende spurgte om, da han trådte ind af døren, var: 'Hvor er juraafdelingen?' Han kommer jo fra musikbranchen, hvor man har haft meget mere fokus på at eje rettigheder. Og er desuden en god forretningsmand med sans for at se, hvor der er penge at tjene," siger Malene Ehlers, hvis arbejde går ud på, at yde juridisk bistand til de divisioner og selskaber den gamle filmgigant med isbjørnelogoet i dag består af. Samtidig har hun det overordnede ansvar for de aftaler, selskaberne indgår. Det gælder alt fra rettigheder til en film eller et tv-projekt over finansiering og co-produktion af samme til distribution og udnyttelse af film eller tv-programmer i alle formater og på alle typer platforme - også de nye som digital distribution via internettet, kabelnetværk eller trådløse netværk til for eksempel mobiltelefoner. Endelig er aftaler om 'spin-off-udnyttelse' som for eksempel merchandising også hendes felt. Arbejdsområdet omfatter altså alt fra computerspil til plysdyr, opsummerer Malene Ehlers.

Værdien af rettigheder

Indtil nu har hun været travlt beskæftiget med at opdatere samtlige eksisterende kontrakter. De ældste bærer præg af at være udformet i et miljø, hvor alle kendte hinanden, og et håndslag var lige så godt som papir. I starten af Nordisk Films levetid var man nemlig slet ikke opmærksom på værdien af rettigheder. Man lavede en film og sendte den på markedet. Herefter kunne folk stort set gøre med den, hvad de ville. Klippe for- og mellemtekster ud, erstatte dem med deres egne og endda sælge film videre ... uden det fik konsekvenser. At filmene blev et beskyttet varemærke - med den kendte isbjørn på globusen - satte en vis stopper for udnyttelsen. Men mange, også af de nyere kontrakter om rettigheder, er stadig upræcise.

"For eksempel står der, at man får overdraget retten til video. Men hvad er video? Indtil for nylig var det gængse videoformat VHS - altså videobånd. I dag er VHS'en erstattet af DVD'en - altså en videodisc. Og om lidt kommer det til at hedde HD-DVD og Blue-Ray. Med internationaliseringen og den teknologiske udvikling kan man ikke regne med, at alle har samme opfattelse af, hvad der ligger i ordet videorettigheder. Og hvad man ikke har fået overdraget, ejer man ikke. Derfor er det enormt vigtigt at få defineret de enkelte rettigheder i detaljer, så vi er sikret - ikke bare i morgen, men også om tyve år," fortæller Malene Ehlers, der dog oplever, at der stadig ligger en stor udfordring i at få kunstnere, producenter og andre filmfolk til at forstå, at lange, og til tider komplicerede, kontrakter også i længden er til gavn for dem selv.

En anden udfordring, der følger med digitaliseringen, er piratkopiering. Den udgør et stigende problem for producenter såvel i Hollywood som i Valby. Nordisk Film oplevede det med biografsuccesen 'Terkel i Knibe', som blev lagt ud på nettet i piratkopi lige inden lanceringen af dvd-udgaven. Det betød, at mange af de potentielle kunder især i den unge målgruppe downloadede filmen i stedet for at købe den. Og at Nordisk Film mistede et betragteligt millionbeløb i omsætning. I den slags tilfælde kontakter Malene Ehlers Antipiratgruppen, der sørger for at retsforfølge de ansvarlige - hvis det er muligt. Men det gamle filmselskab forsøger også at komme digitaliseringen konstruktivt i møde blandt andet gennem lancering af video-on-demand på webstedet Sputnik - det første af en række initiativer, der skal gøre Nordisk Film gældende på området for digital distribution. Med video-on-demand betaler man for at streame en film til sin computer, hvilket betyder, at man tidsbegrænset lejer filmen. I fremtiden vil der også blive mulighed for at downloade en film - at købe den - også kaldet electronic sell-through, forklarer Malene Ehlers.

Ikke forkromet karriereplan

Fascinationen af indholdet kunst, kultur, film, og det juridiske perspektiv på det, har drevet Malene Ehlers siden studietiden. I faget immaterialret, der dækker over blandt andet ophavsret og varemærkeret, høstede hun studiets første og eneste 11-tal. "Et lille 11-tal fik jeg at vide," smiler hun, "men det behøver du ikke at skrive."  

Interessen fulgte hun op på med en Master of Law på Duke University i USA, hvor hun blandt andet læste Intellectual Property og Entertainment Law.  

Efter et internship i et Washington DC-advokatkontor og en bestået NY Bar-advokateksamen vendte hun tilbage til Danmark og blev advokat hos advokatfirmaet Nielsen & Nørager. Men hun var ikke færdig med USA. I 1996 tog hun orlov og fik job som forskningsassistent på Georgia State University hos den amerikanske guru inden for entertainmentret, professor Michael Landau, samt i den juridiske afdeling hos Cox Communications - et af de største kabel-tv-selskaber i USA.

Selvom der tegner sig en rød tråd, oplever Malene Ehlers dog ikke, at hun har haft en forkromet karriereplan. Hun har blot grebet de muligheder, der bød sig undervejs.

Således også da hun tilbage hos Nielsen & Nørager efter sit ophold i USA skulle forhandle en kontrakt på vegne af tegnefilmsselskabet A. Film. Modparten var selskabet Egmont Imagination, og forhandlingerne drejede sig om den animerede spillefilm 'Hjælp, jeg er en fisk'. Da parterne skulle til at hæve mødet, sagde Malene Ehlers til Egmonts in-house jurist, at et job som hendes kunne hun godt tænke sig en dag ...

"To år og to børn senere ringede hun og spurgte, om jeg ville være hendes barselsvikar. Jeg sagde ja med det samme."

Barselsvikariatet endte med en fastansættelse og kulminerede med udnævnelsen til juridisk chef i Nordisk Film.

Malene Ehlers har dog også slået et slag for de immaterielle rettigheder ved siden af sin lønkarriere, nemlig i netværket af advokater og jurister fra mediebranchen - Foreningen for Entertainment- og Medieret. Siden 1998 har hun været formand. Og midt i april udgiver foreningen sin første bog 'Personlighedsretten' med Malene Ehlers som medinitiativtager og medredaktør.

"Det er den første samlede fremstilling af, hvilke regler og hvilken praksis der regulerer området for personlighedsretten. Den behandler emner som retten til eget navn, eget billede og egen figur," forklarer Malene Ehlers.