Dansk økonom baner vejen for nødhjælp

08-03-2007
6 min.

Med politisk økonomi som redskab afdækker Niels Hahn Darfurkonfliktens parter og interesser, og gør dermed nødhjælpsindsatsen både mulig og sikker.

"At koordinere en humanitær operation er som at bevæge sig ind i et minefelt, hvor vi skal undgå at træde på minerne og samtidig skabe et overblik over konflikten - hvem er aktørerne, hvad laver de, hvad er deres motivation, og hvilke økonomiske interesser har de? Alt, hvad vi gør, skal vurderes: Er vi nu neutrale? Det ligger i konstant i baghovedet. Træder vi over her, sker der så noget der? Jeg skal sætte små flag i de miner, og her hjælper det at forstå mikro- og makroøkonomi." Sådan beskriver Niels Hahn sit arbejde som projektleder for Læger uden Grænsers sundhedscenter i Kalmalejren, der er Darfurs største lejr for internt fordrevne.

Han har en mastergrad i politisk økonomi fra SOAS (School of Oriental and African Studies - University of London) med fokus på vold, konflikter og udvikling, og det er den teoretiske baggrund, han dagligt trækker på, når han administrerer det personale, der skal sørge for, at medicinsk hjælp og lægelig bistand når ud til dem, der er ramt af den blodige konflikt.

Lovløshed skaber mistillid

I Kalmalejren tilbyder Læger uden Grænser både generel medicinsk assistance, et program, der hjælper ofre for seksuel vold samt vand og sanitet til de fordrevne.

Til hverdag arbejder Niels Hahn især med at udvælge og ansætte de læger og sygeplejersker, der skal behandle de cirka 90.000 internt fordrevne i lejren og samtidig sørge for, at hverken de lokale eller de internationale nødhjælpsarbejderes liv bringes i fare.

På projektet er der i alt 184 lokale ansatte, dertil fem internationale foruden Niels selv, samt 12 ansatte fra andre steder i Sudan, der er udvalgt på grund af deres kvalifikationer som læger eller specialsygeplejersker. Men i et område præget af lovløshed og mange forskellig gruppers interne stridigheder trives mistilliden: 

"Det er svært at gennemskue økonomien hernede, når jeg for eksempel ansætter personale, for hvem er de egentlig, og hvor kommer de fra? Folk i lejren er skeptiske, og de bruger deres efterretningsnetværk for at finde ud af, om vedkommende kunne være en fjende, en spion. Min opgave er at sætte vores hold sammen på en god repræsentativ måde og dermed undgå konflikter både i lejren og blandt de ansatte," siger Niels Hahn, der blandt andet tager hånd om, at den administrative del af de ansattes forhold er i orden. Kontrakterne skal være i overensstemmelse med landets lovgivning, og lønudbetalingerne skal ske i henhold til kontrakterne, og hvis det ikke var fordi der var øget sikkerhedsberedskab, udgangsforbud om aftenen og der af og til lyder skud rundt omkring i byen Nyala, hvor hans kontor ligger, kunne det ligeså godt være en helt almindelig dag på kontoret et hvilket som helst sted i verden.

Men det er altså midt i et af verdens brændpunkter:

"Darfur er meget uroligt, og vi skal hele tiden afbalancere risikoen for vores folk med muligheden for at assistere dem, der er i nød. Hvis der er en masse sårede i lejren, er vi i centrum af konflikten, men vi skal også passe på vores egen sikkerhed. Derfor skal vi have en masse nødplaner, og jeg skal træffe beslutninger meget hurtigt - og det skal være de rigtige! For ellers går det grueligt galt. Forholdet og kendskabet til de lokale og nationale ansatte er altafgørende for sikkerheden, for vi udsættes for risiko for angreb, hvis folk får den opfattelse, at vi hjælper nogle grupper mere end andre. Derfor kan hver lillebitte beslutning få en kæmpe betydning," siger Niels Hahn.

Utallige overgreb på nødhjælpsarbejdere gør, at flere organisationer har trukket deres folk ud af området, fordi de ikke kan garantere for deres sikkerhed.

Neutral i krigsøkonomien

En af de store problemstillinger i alle konfliktsituationer og især i Darfur er, hvordan de humanitære nødhjælpsorganisationer forbliver upartiske, uafhængige og neutrale: "I et land som Sudan er regeringen meget opmærksom på, hvem der er til stede i Darfur, og hvad de laver. Hvilken politik fører det land? Hvad laver de i praksis, hvilke rapporteringer går tilbage, og hvordan bliver de brugt politisk? - medfører de et pres på at få fredsbevarende styrker til Darfur?

Vi har valgt at gå et skridt videre og modtage nul kroner fra regeringen, så vi er 100 procent privat fondet hernede, fordi de forskellige parter i konflikten ikke skal tro, vi har en anden dagsorden. Og det giver os en større handlefrihed, at vi ikke er bundet til nogen som helst regering," fortæller Niels Hahn.

På trods af sine 33 år er han en meget erfaren administrator. Det er sjette gang, Niels Hahn er udsendt for Læger uden Grænser. Han har tidligere været i Afghanistan, Somalia, og Etiopien samt to gange i Liberia. Altså de steder, hvor et sammenstød mellem forskellige internationale og nationale interesser gør ondt på civilbefolkningen.

Han er helt afklaret med hvorfor han forsætter med at tage af sted:

"Jeg arbejdede i Tanzania i midten af 90'erne og oplevede enorm fattigdom og en meget kompleks verden af internationale aktører, og jeg begyndte at stille nogle spørgsmål ved, hvordan ressourcerne bliver fordelt. Når man først har set ekstrem fattigdom ude i verden, er det svært at vende det blinde øje til, og med min teoretiske baggrund kan jeg bidrage inden for ledelse og research," fortæller Niels Hahn, der ikke har kunnet genkende de andre lande, han har været udstationeret i, fra mediernes beskrivelser. Derfor er det vigtigt at rejse ud:



Den blodige borgerkrig i Darfurprovinsen, hvor mange forskellige parter har sloges siden 2003, har haft enorme omkostninger for civilbefolkningen. Mindst 200.000 er blevet dræbt og mere end to millioner er drevet på flugt, lyder de officielle tal fra FN. Niels Hahn understreger dog, at FN's tal er meget usikre, og at ingen kender de faktiske tal. 

På overfladen står striden mellem nomader, der betragter sig som arabere, og fastboende landmænd, der ser sig selv som afrikanere, såvel som regeringstropper og militsgrupper. Meget tyder på, at der er store internationale økonomiske interesser på spil på grund af oliefund. For eksempel har Kina omfattende investeringer i Sudan og blokerer som fast medlem af FN's Sikkerhedsråd for både sanktioner eller at en fredsbevarende FN-styrke bliver sat ind.

Internt fordrevne er flygtninge, der ikke har krydset en international grænse, men er flygtet fra en del af landet til en anden. I 2006 var der omkring 21,3 millioner internt fordrevne i verden, herunder 5-7 millioner alene i Sudan. Regeringerne i hjemlandet er forpligtet til at sikre dem beskyttelse og overholdelse af menneskerettighederne, men det sker langt fra altid.

Internt fordrevne har færre rettigheder end grænsekrydsende flygtninge og ingen status under international lov som konventionsflygtninge. De er derfor ofte totalt afhængige af lokale eller internationale nødhjælpsorganisationer.

Kilder: Amnesty International og Læger uden Grænser (MSF)

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.