Agi i spidsen for EVA

Hvordan måler man, om Alma på to et halvt år har nået sine mål i vuggestuen, og hvilken effekt kan man med rimelighed kræve, at der skal komme ud af undervisningen på de danske videregående uddannelser? Sådan cirka er bredden i Danmarks Evalueringsinstituts, EVAs, arbejde, og lige så omfattende er den opgave, der venter Agi Csonka, der den 1. januar satte sig i stolen som ny direktør for EVA - instituttet, der de sidste 15 år har stået i midten for evaluering og kvalitetssikring af de danske uddannelser.

"Evalueringskulturen er uden tvivl modnet meget i den danske uddannelsesverden igennem årene, og EVA bliver ikke bare set som et udefrakommende kontrolorgan længere. Men alligevel findes der jo fortsat to skoler i evalueringsdiskussionen. De, der mener, at sådan noget som for eksempel undervisning eller omsorg er alt for kompliceret til, at man overhovedet kan måle effekten og kvaliteten af det, og så de, der dybest set mener, at alt bør kunne omsættes til enkle, sammenlignelige tal. Og mere end nogensinde før er det EVAs opgave at holde sig et sted i midten af den diskussion," siger Agi Csonka og afslører, at hun efter en måned i sadlen som direktør for evalueringens højborg er mere end bekendt med den politiske virkelighed, som hendes institut befinder sig inden for.

Men faktisk er det ikke fra evalueringsverdenen, at offentligheden kender mest til Agi Csonka, men fra hendes forskning og arbejde inden for især ligestilling og nye arbejdsformer og ikke mindst de frie agenters indtog på arbejdsmarkedet. Alligevel synes hendes holdning til evaluering allerede ret klar. Effektmåling og kvalitetsvurdering af de offentlige ydelser er svære størrelser, og selvom den offentlige sektor nu i mere end 15 år har arbejdet kontinuerligt på at udvikle gode metoder, kan man stadig blive meget klogere på, hvad der virker, og navnlig hvordan det virker inden for uddannelse, læring og undervisning.

"Måling af kvalitet i den her verden er svær, men det betyder jo ikke, at man helt skal lade være. For os på EVA betyder det derimod, at vi er nødt til at forholde os nuanceret, når vi udvikler kriterier til måling af kvalitet i uddannelsesverdenen. Derfor er det ikke nok bare at kunne konstatere, at noget er bedre kvalitet end noget andet og dermed kun fokusere på effektmålingen i sig selv. Vi skal også forstå de processer, der fører til forskellige typer af resultater, og det er stadig en stor udfordring i evalueringsverdenen," siger den 46-årige direktør.

Meget på hjertet

Hun havde lovet sig selv og sine nye medarbejdere, at hun den første måned i direktørstolen ville give sig selv mundkurv på for at få tid til at suge viden og information til sig, inden hun begyndte at udtale sig om planerne og visionerne i det nye job. Og denne dag, hvor hun tager imod i hjørnekontoret på Østbanegade på 3. sal med storslået udsigt over Nordhavn og en knaldblå vinterhimmel, er den måned netop gået. Og det kan mærkes. For Agi Csonka har meget på hjerte og intet problem med at holde snakken om evaluering, metode og kvalitetssikring gående i de næsten to timer, interviewet varer.

"Måske skyldes det," forklarer den nyudklækkede direktør, "at jeg faktisk har haft det, som om jeg er kommet hjem, siden jeg startede her på Evalueringsinstituttet."

Som nyuddannet cand.phil. fra statskundskab startede Agi Csonka nemlig sin karriere i Arbejdsmarkedsstyrelsen i 1989, hvor hun beskæftige sig med arbejdsmarkedsuddannelserne. Derefter fulgte otte år som social- og arbejdsmarkedsforsker på Socialforskningsinstituttet, hvorefter hun tog springet til det private, først som konsulent og siden chef i Rambøll Management, hvor hun stod for analyser af især kompetencer og arbejdsliv, og derfra videre til TDC, hvor hun i fire år har været afdelingschef i Koncern HR.

"Jeg er jo godt nok hverken født eller opvokset i uddannelsesverdenen, men med den baggrund jeg har, føler jeg mig velbevandret inden for evaluerings- og forskningsmetode. Og med de sidste fire års ballast inden for strategi- og ledelsesudvikling føler jeg mig også virkelig godt klædt på til at bringe EVA ind i en ny æra med både nye typer af opgaver og større konkurrence fra andre private og offentlige evalueringsaktører," bedyrer Agi Csonka.

Hånden i en hvepserede

Opgaverne på Danmarks Evalueringsinstitut spænder efterhånden bredt. Ved instituttets start i 1992, som dengang hed Evalueringscenteret, var opgaven alene at evaluere de videregående uddannelser i Danmark. Siden kom voksen- og efteruddannelserne til, dernæst ungdomsuddannelserne og grundskolen og endelig fulgte en række tværgående evalueringsopgaver med i porteføljen. Med tiden har også evalueringsmetoderne udviklet sig, og det, der startede som systematiske turnusevalueringer skåret over samme list, er i dag blevet afløst af en mangfoldighed af evalueringstilgange og -metoder, som har gjort instituttet til en af de fremmeste aktører i Danmark, når det kommer til at forstå sig på kvalitetssikring og evaluering i ikke bare uddannelsesverdenen, men den offentlige sektor generelt.

Senest har instituttet derfor også fået til opgave at finde ud af, hvordan man kan kvalitetssikre og evaluere dagtilbud til børn og altså med andre ord sikre, at både vuggestue- og børnehavebørn lærer det, de skal. En ikke ligefrem nem opgave, som betyder, at EVA med ét får stukket hånden godt og grundigt ned i den hvepserede, hvor offentlige daginstitutionsledere i disse år kæmper mod politikerne for at blive fri for voksende detailstyring og stigende dokumentationskrav og i stedet bare få lov til at koncentrere sig om kerneopgaven, nemlig at passe børn.

"Vores opgave inden for dagtilbud for børn handler om at vurdere resultaterne af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Både for at give omverdenen større indsigt i det, der foregår og for at styrke den pædagogiske faglighed. Det er en vigtig opgave, som nu endnu mere med kvalitetsreformen i den offentlige sektor bliver svær at komme uden om," siger Agi Csonka, men fastholder alligevel, at opgaven for EVA stadig også handler om at fokusere på det rigtige.

"Og ved en evaluering af daginstitutionsområdet gælder det som for alle andre områder, at dokumentationskravene aldrig må blive så tidskrævende, at det går ud over kerneydelserne og altså i det her tilfælde børnetiden," fastslår hun.

Sammenhæng mellem proces og effekt

Agi Csonka mener, at en af de største opgaver på evalueringsområdet og inden for kvalitetssikringsmetode handler om at blive bedre til at forstå sammenhængen mellem proces og effekt. Det gælder både på uddannelsesområdet og for hele den offentlige sektor som helhed. Og hun nævner som eksempel, at hvis man i hospitalsverdenen ønsker at nedbringe ventetiden på skadestuerne og på den måde højne kvaliteten, er det jo ikke gjort med bare at flytte de ventende patienter ind i et tilstødende lokale, hvor de så kan vente videre, alt imens man så kalder det, at nu er behandlingen gået i gang. At sætte tal og formel på god kvalitet har ikke den store værdi i sig selv, mener Agi Conka, hvis ikke man også ved, hvad det er for processer, der kan give de gode resultater.

"Det nytter ikke noget kun at tænke i effekt, for det kan have nogle højest uheldige virkninger, da man risikerer at stirre sig så blind på effektmålingen, at midlet og altså processen til at nå de gode resultater bliver underordnet. Og der ligger den store udfordring i den offentlige sektor, men også en opgave, som er oplagt for os her på EVA. For vi besidder både en stærk metodisk indsigt efter at have arbejdet med evalueringer og kvalitetssikring i mange år, og vi kan samtidig koble det med en solid faglig kunnen, fordi vi også har en mangeårig erfaring inden for de forskellige udannelsesområder," siger den kvindelige evalueringsdirektør.

For Agi Csonka er et af de vigtige principper i forbindelse med  evalueringer at medtænke brugerperspektivet, hvilket hendes tid i den private konsulentverden har lært hende.

"EVAs kerneopgave er at evaluere, om uddannelsesinstitutionerne lever op til lovkrav og målsætninger. Men vores erfaring er, at hvis vi samtidig kan tilrettelægge evalueringerne, så de opleves som nyttige for dem, det handler om, er det godt for alle parter. Det betyder ikke, at vi sælger ud af vores resultater eller vores metode, eller at brugerne får lov til at købe sig til de gode budskaber. Men kort og godt at det giver et bedre resultat, når de, der underlægges en evaluering, faktisk selv oplever den som meningsfyldt," fortæller Agi Csonka og forklarer videre, at evalueringsdebatten også på det her punkt er splittet i to. De, der mener, at man skal lave hardcore-evalueringer for at kontrollere og benchmarke, og de, der mest ser evalueringer som en måde at udvikle og skabe bevidsthed på. Men også her er det udfordringen at kunne tænke i både-og i stedet for enten-eller, endnu en oplagt opgave for EVA, mener Agi Csonka.

Selvevalueringer

En gennemgående ting i de fleste af EVAs evalueringer er, at alle uddannelsesinstitutioner selv skal deltage med en selvevaluering efter en særlig metode. Netop selvevalueringerne var et af de elementer, der i EVAs tidlige år kunne få uddannelsesinstitutionerne til at slå sig i tøjret, fordi man oplevede det som ressourcekrævende og ikke altid lige meningsfyldt at skulle redegøre for en lang række tal og fakta i detaljer, såsom udviklingen i antallet af studerende, fraværstimer etc. I dag er selvevalueringskonceptet udviklet, og det har givet gode resultater.

"Efter at selvevalueringerne er begyndt at blive mere og mere tilpasset de enkelte uddannelser, kan vi se, at det at gennemføre selvevalueringerne faktisk ofte er det, der giver uddannelserne det største udbytte i forbindelse med vores evalueringer. For det er i selvevalueringen, at de skal tage stilling til en masse spørgsmål om, hvorfor de gør, som de gør i det daglige arbejde og i deres undervisning på uddannelsesinstitutionerne. Og det sætter en refleksion i gang og giver en bevidsthed om kvaliteten i det arbejde, man går og gør. Det skaber med andre ord en kvalitetsbevidsthed," siger Agi Csonka, som mener, at der netop her ligger et af de afgørende argumenter for, hvorfor ikke bare uddannelsesverdenen, men hele den offentlige sektor er nødt til at indstille sig på evalueringer og kvalitetssikring som en kontinuerlig del af det daglige arbejde. En evalueringskultur skaber fokus på kvalitet og kan derfor i sig selv give bedre resultater. Dog stadig under forudsætning af at brugerne selv oplever det som nyttigt. Og derfor er den brugerorienterede evaluering ikke til at komme uden om, ifølge Agi Csonka.