En undersøgelse fra Analyse Danmark viser, at 62 procent af alle beskæftigede danskere har følt sig stressede inden for den seneste måned. Og 15 procent svarer ja til spørgsmålet: "Sker det, at du må melde dig syg på grund af arbejdspres eller stress?" Sammen med Beskæftigelsesministeriets analyse af det danske sygefravær tegner det et billede af et kolossalt samfundsproblem; 35.000 danskere er sygemeldt hver dag på grund af stress, og det koster årligt arbejdsgiverne og det offentlige 8 milliarder kroner alene i sygedagpenge.