Danmarks nye jurauddannelse

Gangene er brede og lyse, skilte viser vej til områder med navne som Agrene, Bøgene og Lysningen. Indimellem passerer folk på løbehjul med mapper under armen eller små eldrevne biler med arbejdsomt udseende chauffører. I sofagrupperne og ved de runde cafeborde sidder studerende i grupper med papirer og cafe latte-kopper foran sig. Det summer af snak og brudstykker af viden.

Drejer man til højre efter bogladen i den store hall, kommer man til Det Juridiske Institut. Det ligger i samme afdeling som journalistuddannelsen og Institut for Marketing og Management. De studerende ved bordene er ikke flittige jurastuderende, men journalistelever. Foran Studiesekretariatet står ikke en forvirret kommende jurist, men en ung HA jur.-studerende, der savner svar på et spørgsmål. Juraen er revet ud af sine hellige haller og ind i den akademiske mangfoldighed på Syddansk Universitet i Odense.

Og det er med velberådet hu, fortæller dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Nis Jul Clausen. "For at forstå jura i den kontekst det i dag praktiseres i, er det nødvendigt at have kendskab til de nært beslægtede områder. Vi forlanger, at vores studerende skal have et - begrænset - element af ikke-juridisk kompetence, som er relevant i forhold til en juridisk karriere."

100 procent tidssvarende

I vidensamfundet går juristen mere og mere fra at være regelsnedker til at være rådgiver. Og på det fynske institut er man ikke i tvivl om, at jurauddannelsen må give den studerende andre kompetencer end før - for simpelthen at klæde de færdige jurister på til at varetage deres job. Tværfaglig forståelse er essentiel for at kunne give "den nødvendige sparring og rådgivning", mener man på Fyn og har derfor gjort det obligatorisk at vælge et fag fra et ikke-juridisk institut på overbygningen.

Her adskiller man sig især fra Århus, der ser jura som et pr. definition konservativt fag og "ikke dyrker tværfagligheden".

En anden fynsk specialitet er, at man vægter juridisk metode og kendskab til det basale frem for at give de studerende detaljeret kendskab til alle støvede hjørner af faget.

"Når man har med en professionsuddannelse som jura at gøre, er der mange, der tænker, at netop deres område er det allervigtigste. Det er vi forskånet for her," lyder det diplomatisk fra Nis Jul Clausen.

Og institutleder Michael Steinicke bakker op.

"Alle må erkende, at hvis der er gået mere end et semester, siden man har taget et fag, er lovgivningen på området blevet lavet om mange gange. Den materielle jura ændrer sig så hurtigt i dag. Vi har lavet en uddannelse, der er hundrede procent tidssvarende."

Mulighed for at præge studiet

Spørger man de studerende, hvorfor de har valgt at læse netop i Odense, peger de da også på studiets aktualitet. Lasse Lau Nielsen og Katrine Alsholm holder til på Juridisk Forening, der ligger tre døre fra Studiekontoret. Der står Karnov i reolen, og fra vinduet er der udsigt til træer og marker. Begge kigger op fra deres bærbare computere.

"Mit indtryk er, at de andre studier er mere konservative. Århus er bundet til Århus-litteraturen og København til Københavner-litteraturen. Her kan vi tage det bedste fra begge verdener. Samtidig er det her også nemmere at være med til selv at præge studiet," forklarer Lasse Lau Nielsen, der læser på femte semester. Katrine Alsholm, der er konverteret HA jur. og færdig til sommer, supplerer.

"Her er der plads til den enkelte studerende, selv til de store forelæsninger. Og hvis man synes, at noget ikke fungerer, tager man det op - somme tider på et studienævnsmøde, men oftest uformelt. Lærerne sidder jo lige ovre på den anden side af gangen."

Begge satser de på en karriere som advokater, når de engang er færdige. Begge havde Odense som første prioritet, da de søgte ind. Og netop det har været meget vigtigt, forklarer dekanen og institutlederen tilbage på kontoret.

"Da vi startede, udtalte Ditlev Tamm (professor i retshistorie, red.), at vi kunne få alle de andenrangsstuderende. Og det var da afgørende for os, at det ikke blev tilfældet. Vi har med vilje valgt et optag, der sikrer, at vi ikke får studerende, der har os som anden prioritet. Og optagelseskvotienten har vist sig at være den samme her som i Århus og København."

Studerende slår rødder

Der optages hvert år 100 elever på jurastudiet ved de fynske marker. Og både dekanen og studielederen er enige om, at det er en fordel med de forholdsvist små årgange. Dels betyder det en høj grad af fastlærerdækning - og altså reel forskningsbaseret undervisning, dels betyder det kort afstand mellem lærerkollegium og studiemiljø.

Bagsiden er, at man ikke som de større steder har mulighed for at udbyde en skov af valgfag på overbygningen. Til gengæld kan de studerende være sikre på at få plads på de fag, de nu engang søger.

En anden ulempe ved at have instituttet liggende i provinsen er den lidt lange transporttid til de attraktive studiejobs. Enkelte studerende har dog faktisk taget toget til København nogle gange om ugen. Andre får plads på de lokale advokatkontorer og andre virksomheder.    

Og det lokale erhvervsliv klapper i hænderne over byens nye jurauddannelse.

"Jeg tror, at mange studerende i løbet af studietiden slår rødder, hvor de har læst.   

Jurauddannelsen i Odense gør, at vi har større chance for at få de dygtige. Vi skal ikke først til at flytte dem," lyder det fra Nis Stemann Knudsen, partner i det Odense-baserede Kielberg Advokater, der i foråret ansatte en af de første færdiguddannede jurister fra Syddansk Universitet. Hvorvidt hendes kompetencer adskiller sig fra andre nyuddannede juristers er svært for aftagervirksomheden at vurdere, da hun - i lighed med de andre hidtil færdiguddannede fra Syddansk Universitet - er konverteret HA jur. Men hos Kielberg Advokater sætter man da pris på hendes forståelse for økonomi.

Først i sommeren 2008 flyver det første hold rene jurister ud fra det fynske institut. Aftagervirksomheder i hele landet er spændte på, hvor stærke vinger de har. På dekanens kontor er man ikke i tvivl om, at de har fået den bedste bagage med sig.

Sådan griber Odense juraen an:

På flere konkrete områder er der forskel på jurauddannelsen i Odense og i resten af landet.

Blandt andet når det gælder:

Juridisk metode, der starter på første semester og prøves første gang i uge 43 - efter forespørgsel fra studerende.

Kriminalret, der traditionelt hedder strafferet og er opdelt i fag som straf, proces og sanktionslære. Oprettet efter samråd med Odense Politi, der pegede på, at straffeområdet ikke bare handler om straf, men også for eksempel sanktionslære.

Tvungen tværfaglighed: På overbygningen skal alle jurastuderende vælge et fag fra et andet institut. Oftest økonomi eller politik, der har relevans for den videre juridiske karriere.

Stor frihed i forhold til undervisningsmetode: Den enkelte underviser har ganske frie hænder til at tilpasse metoderne til det faglige indhold.

Fra næste år tilbyder Syddansk Universitet også jura på åben uddannelse.