Bjørnen skal skydes først

Det budskab giver han i en ny pjece 'Decentralisering eller statsstyring?', hvor han gør status over kommunalreformen.

På længere sigt kan man håbe på stordriftsfordele, men det kræver knofedt.

"Der eksisterer uden tvivl rationaliseringsmuligheder i de sammenlagte kommuner, men fordelene ved store enheder har hidtil været til at overse, og på nogle områder er der ligefrem påvist stordriftsulemper," fastslår han og tilføjer denne finte: Der er mere at vinde ved en ny adfærd i de eksisterende kommuner end ved en ny struktur uden ændret adfærd.

Derfor maner han til besindighed:

"Det diskuteres allerede, om rationaliseringsgevinsterne skal udmøntes i lavere skatter eller større velfærd. Dertil er kun at sige: Lad os ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt."

Nils Groes peger på nogle af reformens uløste problemer, som især findes i den tostrengede struktur på beskæftigelsesområdet og omkring finansieringen af sygehusene.

Pjecen giver et indblik i rationalet bag kommunalreformen og et overblik over det politiske forløb omkring gennemførelsen og de vigtigste indholdsmæssige elementer. Og som titlen 'Decentralisering eller statsstyring?' angiver, diskuteres det, hvad reformen betyder for balancen mellem stat og kommuner.

Her er konklusionen, at kommunerne har fået langt flere opgaver, men staten har samtidig fået flere redskaber til at kontrollere den kommunale og regionale virksomhed, hvilket betyder en begrænsning i det lokale selvstyre og i muligheden for at tilpasse serviceydelserne til de lokale behov.